Mikkel Vind

mikkelvind

BOOK MIKKEL

Du kan også kontakte Mikkel på mikkel@smertevidenskab.dk

eller tlf. 23264947

Priser
1 time 1000 kr
5 timer 3750 kr
10 timer 6500 kr

Adresse:

FysioDanmark Odense
Vestre Stationsvej 11
5000 Odense C

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2010 og har siden arbejdet som selvstændig, privat praktiserende fysioterapeut.
Jeg har gennem mit arbejdsliv beskæftiget mig med en meget bred palet af klienter lige fra akutte og langvarige smerter, til børn, til elitesportsfolk (håndbold, vægtløftning, triatlon, militær femkamp), til handicappede og til kroniske syge.

Relationer, psykologi, kommunikation, kritisk tænkning, neurovidenskab, smerteteori og træning/bevægelse er de områder som interesserer mig, og som gør mig i stand til at hjælpe dig hurtigt og sikkert på vej mod dine mål.
Jeg tilbyder manuelle teknikker, undervisning og træning.

Jeg har altid forsøgt at forholde mig til den nyeste tilgængelige viden indenfor smertebehandling, og søger konstant udvikling. Der er et paradigmeskifte i gang indenfor sundhedsvidenskaben, hvilket kræver at det samlede behandlingssystem opdaterer sin forståelse og ændrer praksis herefter.
For at kunne løse et problem effektivt, er vigtigt at forstå det bedst muligt. Derfor vil en del af vores samarbejde også inkludere en opdateret forståelse af smerter. Med en fælles forståelse af hvad smerter er og hvordan de fungerer kan vi sammen træffe beslutninger om hvordan vi kan hjælpe dig på vej mod dine mål.
For at jeg bedst kan hjælpe dig er det vigtigt for mig at kende til din historie og dine forventninger til vores samarbejde. Der er derfor afsat tid til du kan fortælle mig grundigt omkring din situation og dine smerter. Herefter vil du blive sat ind i de forskellige behandlingsmuligheder og det videnskabelige belæg som ligger til baggrund for disse. Det giver dig muligheden for at træffe en informeret beslutning omkring hvilken behandling du føler, har den største chance for succes og som passer bedst ind i dit liv.

Gennem et behandlingsforløb med mig, skal du altid være grundigt informeret om hvorfor vi gør som vi gør. En del af behandlingen består i at du får redskaber som kan hjælpe dig til i større grad selv tage kontrollen og styre behandlingen med det formål at gøre dig uafhængig af behandler. Det ultimative mål for vores samarbejde er at gøre dig i stand til at tackle dine udfordringer, så du kan være fri til at leve dit liv, som du vil, uden mig eller anden behandler. Jeg er kun til rådighed så længe du føler at det gavner din proces og rehabilitering. Vores samarbejde handler i princippet om at du ikke har behov for at have en behandler i dit liv.