Smertevidenskab

Quiz - find grunden til dine smerter

Traditionelt har vi både som sundhedsprofessionelle og lægmænd forstået smerter som et resultat af en skade eller sygdom i kroppen. Det ved vi i dag ikke er de eneste grunde til, at vi kan mærke smerter.

Der er overordnet 3 årsager til at du kan mærke smerter:

  1. Skade og sygdom (nociceptive smerter)
  2. Skade og sygdom i nervesystemet (kendt som nervesmerter eller neuropatiske smerter)
  3. Smerter uden skade eller sygdom (nociplastiske smerter).

Skal vi sende dig mere gratis viden om smerter, tilbud og nyheder?

Læs om de forskellige årsager til smerter

Nociceptive smerter

Smerter forårsaget af skade/sygdom i kroppen

Nociceptive smerter, er de smerter, som alle har oplevet, og kender til, fordi det er denne type smerter du mærker, når du kommer til skade eller er tæt på at komme til skade.

Denne type smerter kendetegnes ved et normalt fungerende nervesystem. Smerterne er oftest kortvarige, forholdsvist konstante, lokaliseret i et afgrænset område, har et mekanisk genkendeligt mønster og forværres ved belastning. De fleste tilstande som kan lede til denne type smerter, går ofte i sig selv også uden behandling, og varer normalt under 3 måneder.

Smerterne beskytter dig ved, at få dig til at ændre adfærd såsom at aflaste området, tage på skadestuen eller tage en smertestillende pille.

Når skaden er helet eller tilstanden forsvinder, holder det op med at gøre ondt, med mindre mekanismerne bag smerterne ændrer sig og overgår til neuropatiske eller nociplastiske smerter.

Du kan starte din rehabilitering ved at bruge den vejledning vi har lavet som du finder HER

Du kan også kontakte os for at få en vurdering af din skade.

Neuropatiske smerter

Smerter forårsaget af skade/sygdom i nervesystemet

Neuropatiske smerter kendes også som neurogene smerter eller nervesmerter, og skyldes skade (nervelæsion) eller sygdom (neuropati) i kroppens alarmsystem.

Abnormal funktion i kroppens alarmsystem kan medføre ændret, forstyrret eller fejlsignaler til rygmarv og hjerne, der kan fortolkes som fare og på den måde resultere i smerter. Neuropatiske smerter udløser derfor en "fejlalarm" i kroppens alarmsystem og har ikke nogen beskyttende effekt, fordi smerterne ikke er tegn på reel eller potentiel fare.

Symptomerne forbundet med neuropatiske smerter kendetegnes som stikkende, prikkende; isnende; elektriske stød; varme eller brændende fornemmelser; og smerte fremkaldt som følge af ikke-farlige stimuli såsom ved let berøring.

Nociplastiske smerter

Smerter forårsaget af øget følsomhed af kroppens alarmsystem

Nociplastiske smerter er det nyeste skud på stammen over årsagsmekanismer for smerter. Ved denne type smerter er der ingen enkeltstående, målbar årsag og dermed ingen skade eller sygdom i krop eller nervesystem, som kan forklare smerterne. De fleste kroniske smerter er nociplastiske, også selvom du kan have fået en meget specifikt lydende årsagsforklaring på dine smerter. For at finde ud af om du har nociplastiske smerter, kan det altså være en god idé at tale med en ekspert i nociplastiske smerter, som kan hjælpe dig med at afklare dette (hint...det er vi 🙂 ). Forklaringen på denne type smerter skal findes i, at mange forskellige faktorer har fået kroppens alarmsystem til at blive følsomt og overbeskyttende (kan kaldes en cocktail-effekt). Når alarmsystemet er følsomt, mærker du smerter ved aktiviteter, funktioner eller bevægelser, som ikke er farlige. Der er ikke én faktor, der alene kan forklare disse smerter. Mange forskellige faktorer bidrager til smerterne, og udefra kan det være svært at gennemskue, hvad smerterne beskytter dig mod. Disse smerter har ikke altid et genkendeligt symptombillede, og symptomerne kan variere meget. Smerterne kan imitere nociceptive og nociplastiske smerter (to andre årsager til smerter), hvorfor denne type smerter diagnosticeres gennem udelukkelsesmetoden - hvis ikke der kan findes en specifik målbar årsag (eller der gives flere forskellige forklaringer - svage muskler, dårlig kropsholdning, slidgigt etc.), som har årsagssammenhæng med smerter, har du nociplastiske smerter.

Fortsæt din rejse ud af kroniske smerter her

Få 30 min smertescreening

Podcast - Lyt dig smertefri med Smerteuniverset

Gratis videoer om smerteforståelse