Smertevidenskab

Patientcase:

Behandling af kroniske rygsmerter gennem 8 år

En gennemgang af behandlingsforløb, behandlingsovervejelser og behandlingsstrategi

Afspil video

Mød Cecilie Barslev:

Dette er en artikel om Cecilie og behandling af kroniske rygsmerter. Cecilie er 23 år, fysioterapeutstuderende og bor sammen med sin kæreste. Hun elsker at være fysisk aktiv og bruge tid sammen med venner og familien. Cecilie kan godt være stille, men når først hun føler sig tryg, er den stille side af hende svær at finde. Alle hendes gode sider og kvaliteter er synlige og mærkbare, når du er i hendes selskab, men sådan har det ikke altid været.

Du kan ikke se det på hende i dag, men Cecilie har levet med kroniske rygsmerter i 8 år. Smerter som forhindrede hende i at leve hendes liv på lige vilkår med alle andre. Smerter som betød, at mange dage endte på sofaen, fordi hun var slidt op i sin kamp for at opnå nogle af sine drømme.

Kampen mod smerterne og den manglende effekt af alle hendes mange forskellige behandlinger medførte, at Cecilie var en skygge af sig selv. Cecilies tanker var fokuseret på smerterne hele tiden, og angst og en følelse af håbløshed fyldte meget i hendes liv.

Kampen mod smerterne og den manglende effekt af alle hendes mange forskellige behandlinger medførte, at Cecilie var en skygge af sig selv. Cecilies tanker var fokuseret på smerterne hele tiden, og angst og en følelse af håbløshed fyldte meget i hendes liv.

Det var først, da hendes veninde opfordrede hende til at søge en ny form for hjælp, en ny form for behandling af kroniske rygsmerter, at Cecilie fik klarhed om, hvorfor hun havde ondt, og fik den behandling, hun havde brug for.

I denne artikel kan du lære om hele Cecilies forløb fra start til slut og få indblik i, hvad der fastholdt hende i et smertehelvede, og hvad der hjalp hende med at slippe fri. 

Det hele startede som et uskyldigt hold i nakken

Cecilies behandling af kroniske rygsmerter startede, da hun som 15-årig fik et nakkehold. Da smerterne ikke umiddelbart gik i sig selv, valgte Cecilie at gå til en behandler for at komme smerterne til livs. Hendes behandler sagde, at det var noget af det værste, hun havde set hos så ung en pige, uden at fortælle præcis, hvad det var, der var slemt. Cecilie fik noget massage med en massagepistol, og efterfølgende fik hun knækket nakken. Ingen effekt, men masser af bekymringer.

Cecilie fortsatte behandlingen og så også en massør for at opnå lindring, men al hendes indsats bar ikke frugt. Smerterne fortsatte og begrænsede Cecilie, så hun ikke længere kunne gøre de ting, hun plejede.

Cecilie plejede at være en aktiv pige, som både spillede fodbold og dyrkede springgymnastik, men på grund af hendes nakkesmerter og rådgivning fra flere behandlere om at passe mere på, blev hun mindre og mindre fysisk aktiv. Hun stoppede med at spille fodbold og ændrede springgymnastik til rytmegymnastik.

Det blev sværere og sværere at være Cecilie, og hendes behandler fortalte hende, at behandlingen ikke virkede, og at hun burde søge anden hjælp end massage og knæk.

Du skal genopbygges!

Cecilie ledte derfor efter en ny behandler, men i mellemtiden blev hun bedt om af en sygeplejerske at tage smertestillende døgnets 24 timer for hele tiden at være smertedækket. Det tog Cecilie bogstaveligt og satte vækkeuret til midt om natten, så hun kunne tage sine piller, og på den måde var hun konstant smertedækket. 

Det var først, da hun fandt en ny behandler, som virkede som om, at hun vidste, hvorfor Cecilie havde ondt, og hvad det krævede for, at Cecilie kunne blive smertefri, at Cecilie stoppede med medicinen og følte håb for at komme af med sine smerter.

Behandleren fortalte Cecilie, at hun ville komme til at hade hende og de øvelser, hun skulle lave, til at starte med, men at det på sigt ville kunne betale sig og være Cecilies vej til smertefrihed.

Hun fik både ret, og så alligevel ikke. Gennem et langt forløb, hvor Cecilie brugte meget tid og energi på at korrigere sin holdning og gøre sig selv stærkere ved brug af øvelser, som var smertefulde og ubehagelige, lykkedes det hende at få færre smerter.

Det gik faktisk så godt, at Cecilie var smertefri næsten et år, før smerterne kom tilbage meget voldsommere end før. De mange ideer om kropsholdning og, hvordan hun skulle bruge sin krop, sad fast i Cecilie og gjorde hende hyperårvågen i forhold til alt omkring hendes krop. Hun havde fået forståelsen, at der var rigtige og forkerte bevægelser, og at hendes krop skulle se ud og bruges på en bestemt måde.

Refleksion:

Eksistensen af rigtige og forkerte bevægelser er en almindelig overbevisning brugt i mange sammenhænge med smerter. Det lidt komiske er, at ingen kan demonstrere en forkert bevægelse - prøv bare. Forkerte bevægelser eksisterer ikke, der er bare bevægelse, og ingen bevægelser er i sig selv farlige. Det handler altid om kontekst, tid og forberedelse.

Selv da Cecilie var smertefri, havde hun ikke tillid til sin krop, og da hun pludselig fik kraftige lænderygsmerter, var hun lige tilbage, hvor hun sluttede med sine nakkesmerter. Tilbage i et smertehelvede fyldt med angst omkring, hvad der var galt med hende, og en frygt for, hvad fremtiden ville bringe. 

Kroniske smerter igen!

Lændesmerterne vedblev og føltes som en badering, der strammede omkring livet på hende. Cecilie forsøgte ivrigt på at få det bedre og havde ugentlige konsultationer ved både fysioterapeuter, kiropraktorer og akupunktører for at få behandling af de kroniske rygsmerter. Her var vurderingen igen, at Cecilies kropsholdning var forkert, og at hendes ryg var svag og skrøbelig og derfor skulle styrkes. 

Af flere omgange blev hun scannet og udredt på forskellige sygehuse, men der blev ikke fundet noget, som kunne forklare hendes kroniske rygsmerter, og ingen af lægerne kunne forklare hende, hvorfor hun havde ondt.

Igen havde Cecilie kroniske smerter, og ingen kunne fortælle hende hvorfor, og intet af det, hun gjorde, virkede.

Behandling uden effekt

Den sportsglade pige kæmpede intenst på at forbedre sin kropsholdning og styrke hendes ryg, som hun havde fået at vide hun skulle, men uden effekt. Hun var desperat for at få det bedre så hun kunne leve sit liv, være glad og aktiv –  men rygsmerterne fortsatte ufortrødent, til trods for, at hun gjorde alt, hvad hun havde fået besked på, af hendes behandlere.

Da Cecilie blev færdig med gymnasiet flyttede hun til en anden del af landet for at studere til fysioterapeut. Her mødte hun nye behandlere, som lavede nye undersøgelser og gav nye årsagsforklaringer på hendes rygsmerter. I denne periode, efter 8 år med kroniske rygsmerter, blev hun udredt på et specialiseret rygsygehus. Endelig kunne hun blive set af specialister og få den hjælp hun havde brug for, tænkte hun. Men beskeden fra specialisterne gjorde hende blot mere forvirret end det skabte klarhed: “Din ryg ser normal ud. Der er ikke noget du ikke må. Du skal måske arbejde på det psykiske.”

Forvirring og frustration

Den besked fra rygspecialisterne var en svær pille at sluge. Var de kroniske rygsmerter pludselig psykiske, noget hun bildte sig selv ind eller bare oppe i hendes hoved?

Cecilie følte sig på bar bund: “Det gør jo stadig ondt. Og hvis jeg må alt, hvordan griber jeg det så an? Hvis ikke der er noget galt med min ryg, hvorfor gør det så ondt?

Disse tanker var årsag til meget forvirring, bekymringer, ængstelighed og stress. Hun manglede klarhed om hvordan hun skulle gribe sine rygsmerter an. Den ene behandler sagde det ene og den anden, noget andet. Tilbage stod Cecilie med rådgivning og vejledning, der var modstridende og som gjorde hende usikker på alle hendes beslutninger omkring håndtering af hendes rygsmerter og dagligdag.

Vendepunktet

Samtidig med, at hendes egen tilværelse gik nedad bakke, blev en af hendes nære pårørende meget syg. Cecilie begyndte at udvikle angst, fik regelmæssig kvalme og trykken for brystet og hun begyndte at isolere sig socialt.

På dette nye lavpunkt i hendes liv blev Cecilie anbefalet at opsøge Smertevidenskab af en bekendt. Hun startede med at lytte til Smertevidenskabs podcast “Smerteuniverset”, hvor hun kunne genkende sig selv og sine smerter i andres historier.

Et håb for at kunne få det bedre og måske komme hendes kroniske rygsmerter til livs begyndte at spire inde i Cecilie og hun besluttede sig for at tage kontakt til Smertevidenskab med henblik på at opstarte et behandlingsforløb.

angst for smerter

Behandling hos Smertevidenskab

Et behandlingsforløb er typisk sammensat af 3 faser: Din historie, fælles forståelse af smerter og udarbejdelse af behandlingsstrategi. Vi afsætter altid god tid til at komme til bunds i hvorfor du har kroniske smerter, og hvordan du skal komme af med dem. Derfor varer første session typisk mellem 2-5 timer.

Cecilie mødte op på klinikken, hvor hun blev budt velkommen. Behandlingsforløbet startede ud med en tydelig forventningsafstemning som skabte klarhed omkring rammerne for samarbejdet.

Derefter fik Cecilie mulighed for, for første gang rigtigt, at fortælle sin smertehistorie. Hun fortalte hvordan hendes rygsmerter startede, hvordan de påvirkede hende, hendes forståelse af hvorfor hun havde smerterne og hvilke tanker og følelser hun havde omkring sin situation.

Derefter blev Cecilie undervist i den nyeste viden om smerter og de mange forskellige mekanismer, der kan ligge bag smerter. Hun fik også indblik i nogle af de faktorer som kunne være med til at fastholde hende i kroniske rygsmerter.

I løbet af undervisningen blev det klart for Cecilie, hvorfor hun havde ondt og det, hun var blevet fortalt af rygspecialisterne på hospitalet, gav pludselig mening.

Cecilies kroniske rygsmerter skyldtes ikke en skade eller sygdom, men kunne i stedet forklares ved at hendes krops alarmsystem var blevet følsomt og overbeskyttende. Den øgede følsomhed af kroppens alarmsystem resulterede i, at Cecilie oplevede smerter ved aktiviteter, bevægelser og funktioner som ikke var farlige.

Mange forskellige faktorer kan bidrage til, at kroppens alarmsystem bliver følsomt og overbeskyttende. Du kan se mange af de faktorer der gjorde sig gældende for Cecilies liv med kroniske rygsmerter i nedenstående figur. Du kan også læse en uddybende forklaring på hvordan hver kategori kan bidrage til følsomhed af kroppens alarmsystem.

Symptomer

Smerter i lænderyggen

Smerter i maven

Smerter mellem skulderblade

Kvalme/klump i halsen

Hjertebanken

Bliver kold

Årsagsforklaringer

Ustabil ryg

svag ryg

Fremadtilitet bækken

Stram muskel (quadratus lumborum)

Falder sammen når hun sidder

skuldre fremskudte

For "ret" ryg

Endometriose

Problemer med SI-led

Bevægede sig forkert

Noget psykisk

Adfærd

Varmecreme

Varmepude

Sædevarme i bil

Massage

Ligger meget ned

Ændrer ofte stilling

Trænings- og udstrækningsøvelser

Kører mindre bil

Undgår bevægelse

Mærker efter

Mindre social

Bliver hjemme

Smerter bestemmer

Følelser og tanker

Frygt og bekymring

Utilstrækkelig

Nedsat selvværd

Håbløshed

Forvirret

Usikker og utryg

Vred / Ked af det

Afmagt / Træt

Skyld / Dårlig kæreste

Nedsat tillid til sin krop

Frustreret

Rastløs

Forkert

Stresset

Skrøbelig

Har du smerter eller andre symptomer har du brug for at kunne svare på spørgsmålet: “Hvorfor gør det ondt?” eller “Hvorfor har jeg det symptom?”. Svaret du kommer frem til guider dit valg for hvordan du håndterer dit symptom.

“Hvordan du forstår dine smerter, afgør hvilken behandling du søger”.

Smerter kan gøre dig utryg og få dig til at tvivle på hvorfor det gør ondt eller overveje om der er noget alvorligt galt. Særligt hvis de varierer i intensitet, udvider sig eller flytter sig fra sted til sted. Usikkerhed er noget af det værste for din hjerne, fordi du ikke kan finde ro. Din hjerne leder desperat efter en forklaring eller historie på smerterne så den kan genskabe balance i sindet. 

Dette er blandt andet en af grundene til at mange med kroniske smerter bliver “glade” når de får en diagnose fordi det betyder, at der er en grund til deres symptomer og at de ikke er skøre. 

Desværre er mange smertediagnoser forældede, forsimplede og tilbøjelige til, at pege på en bestemt struktur i kroppen, som eneste årsag til dine smerter. Udfordringen er, at mange smertetilstande, især kroniske smerter sjældent er så simple. 

Problemet med forsimplede forklaringer på smerter er, at de efterlader dig magtesløs overfor dine smerter, da du ikke selv kan ændre strukturen. Det kan give dig indtryk af, at kroppen er skadet, skrøbelig eller syg og den opfattelse kan i sig selv øge følsomheden af din krops alarmsystem.    

Måden dine smerter eller symptomer kommer til udtryk kan altså påvirke dine årsagsforklaringer, følelser og adfærd. Forskning viser, at personer med meget intense smerter, smerter mange forskellige steder, hyperårvågenhed, bekymringer m.fl. har højere risiko for at udvikle kroniske smerter.

Modstridende, mange og forskellige forklaringer fra forskellige sundhedsprofessionelle på symptomer skaber forvirring, tvivl, bekymringer og utryghed hos klienten.

  • Hvem skal jeg stole på? 
  • Hvilken vejledning skal jeg følge og hvad vælger jeg, når den ene behandler siger jeg ikke må – og den anden siger at jeg skal?
  • Hvad fejler jeg egentlig, når jeg får så mange forskellige årsagsforklaringer?
  • Der er meget galt med mig

Ovenstående spørgsmål og tanker er almindelige hos en person med smerter og har en negativ effekt fordi der skabes stress, bekymringer og hyperårvågenhed. Resultatet er at kroppens alarmsystem bliver mere følsomt, hvilket gør det endnu nemmere at mærke smerter. Men problemet bliver større fordi modstridende vejledning kan medføre, at du bliver usikker på hvilken information du skal stole på og betvivler alle dine valg. 

  • Var det nu en god ide at gøre som jeg gjorde? 
  • Jeg vidste at jeg ikke skulle have gjort det
  • Nu har jeg måske ødelagt min egen krop

Når alle dine valg er smittet med tvivl, er du tilbøjelig til at efterrationalisere eller blive fanget i et tankemylder som kan ende ud i ingen valg bliver truffet. Du kan altså blive fanget mellem at være handlingslammet eller bagklog som efterlader dig med selvbebrejdelse, skyld og frustrationer – Jeg vidste jeg ikke skulle have gjort “det”. 

Ovenstående gælder ikke kun årsagsforklaringerne på dine smerter men også anbefalingerne eller behandlingsprincipperne for hvordan, at du skal håndtere dine smerter. Det kan du læse mere om under adfærd.

Dine tanker styrer dine følelser og dine følelser styrer din adfærd og tanker, følelser og adfærd kan alle på hver sin måde øge følsomheden af din krops alarmsystem. Derfor har dine tanker omkring dit liv, rehabilitering og smerter en altafgørende betydning for din behandlingssucces.

Modsat hvad de fleste tror, kan du ikke skille tanker, følelser og krop fra hinanden – de er flettet uadskilleligt ind i hinanden. Da du var lille og vågnede op om natten til en lyd, som du var overbevist om var noget farligt, såsom et monster, havde du efterfølgende svært ved at falde i søvn igen. Tanken om et monster fik din krop til at udskille stresshormoner, skærpede dine sanser, fik din puls til at stige og fik dig til at kalde på dine forældre eller løbe ind på deres soveværelse og blive betrygget i deres seng.

Monsteret behøver ikke være virkeligt for at have en virkelig effekt på dine tanker, følelser, adfærd og din krop.

Det samme gælder når vi taler om smerter, uanset hvad årsagen er til dem. Diagnoser og årsagsforklaringer kombineret med din frygt for hvad smerterne er udtryk for, hvornår de går væk, om de går væk sammen med alle dine bekymringer om du bliver fyret, mister din kæreste, kan være en god nok forælder eller skyld over ikke at være bedre og meget mere – Kan altså sammen fastholde dig i meget negative, selvdestruktive tanker hvor du bliver opslugt af mørke.

Al dit fokus ligger på den situation du vil væk fra, hændelser der er passeret og de ting som gør dig ked af det eller deprimeret. 

Selvom det i mange situationer er forståeligt hvis du har dette fokus og sådanne tanker, er det ikke gavnligt eller konstruktivt. 

Man siger, at det du vander vokser – eller at det du fokuserer på “træner” du. 

Så hvis dit fokus er på noget du ikke kan ændre eller som du gerne vil væk fra, såsom dine smerter, øger du faktisk risikoen for, at fastholde dig selv i den situation du befinder dig i. Fordi, det forholder sig sådan, er det vigtigt at du har god tid til at fortælle din behandler omkring dine smerter, dine tanker og din situation. På den måde får du den relevante hjælp så det bliver muligt for dig, at tage konstruktive skridt mod dine mål.

Din adfærd er styret af dine følelser og dine årsagsforklaringer på dine smerter. Alt efter hvilken forklaring du har fået på dine smerter vil du tilpasse din behandlingsstrategi. Derfor er det afgørende, at du har fået en korrekt årsagsforklaring på dine smerter og ikke er styret af frygt, da du ellers vil gøre brug af en behandlingsstrategi eller adfærd som ikke løser dit problem. 

Årsagsforklaringen, eller diagnosen er ofte forkert, og det er faktisk et af de største problemer indenfor smertebehandling. 

I det følgende vil vi bruge to forskellige årsagsforklaringer på kroniske smerter med dertilhørende følelser som praktisk eksempel.

I det første eksempel er årsagsforklaringen på de kroniske rygsmerter på grund af skade, svaghed og degenerative forandringer i ryggen.

Behandlingsstrategi

  • Bange for at bruge ryggen og undgå belastning
  • Scanne og mærke efter i ryggen
  • Fokus på det du vil væk fra
  • Løfte med benene
  • Træne din core
  • Holde ryggen ret

I det andet eksempel er årsagsforklaringen på de kroniske rygsmerter på grund af øget følsomhed af kroppens alarmsystem.

Behandlingsstrategi

  • Nedsætte stress
  • Bruge ryggen for at bevise at den er stærk eller genskabe tillid 
  • Sove en halv time mere
  • Tale med chef om ændring i arbejdsopgaver
  • Gå en tur hver dag
  • Få babyvagt på om natten (din mor eller far) så du kan sove igennem
  • Gøre mere af det der gør dig glad
  • Fokus på det du vil opnå

De to eksempler viser tydeligt forskelle i behandlingsstrategien som understreger hvor vigtigt det er, at du får den rette forklaring på dine smerter.

Alt for mange med kroniske smerter får behandling som forsøger at fixe en krop der ikke er gået i stykker. Det kan føles som om, at du har prøvet alt og det har du måske indenfor “kropsfix”. Det du ikke har prøvet, er behandling der har fokus på, at nedsætte følsomheden af kroppens alarmsystem.

Behandlingsovervejelser:

Vi startede med, at finde ud af hvilke mekanismer der lå bag Cecilies smerter. Der var flere forskellige observationer som gjorde det tydeligt, at Cecilies kroniske rygsmerter ikke skyldtes skade, men i stedet handlede om øget følsomhed af kroppens alarmsystem. 

For det første havde Cecilie haft kroniske rygsmerter i mere end 8 år, og hun havde ofte forsinkede smerter. Det vil sige at hun betalte prisen for de ting hun laver, i hendes dagligdag, enten senere på dagen eller dagen efter. For det andet havde hendes smerter udvidet sig og bredt sig til andre steder af kroppen og for det tredje var der stor variation i hendes smerter. 

Disse observationer, er nogle af de stærkeste indikatorer for, at Cecilies kroniske rygsmerter handler om øget følsomhed af kroppens alarmsystem og ikke skade eller sygdom.

Du kan lære mere om de forskellige smertetyper i vores artikel “Hvorfor gør det ondt”: Find den herunder.

Artikel: Hvorfor gør det ondt?

Hvilken smertemekanisme ligger bag dine smerter? Få styr på hvorfor du har ondt.

Nedenstående kan du se de største bidragsydere til Cecilies rygsmerter, samt hendes mål .

Kognitive bidragsydere:

Adfærdsmæssige bidragsydere:

Funktionelle udfordringer

Cecilies mål:

Behandlingsstrategi:

Behandlingen skal tilpasse de mekanismer der ligger bag smerterne ellers fejler behandlingen. Al behandling af kroniske rygsmerter som Cecilie havde fået byggede på en antagelse af, at hendes smerter var på grund af skade, svaghed og dårlig kropsstilling. Derfor var behandlingen ikke kun ineffektiv, den var også skadelig da behandlingerne kun bidrog til Cecilies bekymringer, frustrationer og stressniveau.

Cecilies behandling af kroniske rygsmerter byggede på en antagelse om, at hendes rygsmerter var på grund af en skade eller svaghed - og derfor fejlede den.

Forskellige behandlere havde givet Cecilie forskellige diagnoser, årsagsforklaringer og modstridende vejledning. Det gjorde Cecilie forvirret, bekymret og usikker på hvorfor hun havde ondt, hvordan hun skulle håndtere hendes kroniske rygsmerter og hvordan hun skulle komme af med dem. Cecilie var bange og hele tiden på vagt for at passe ordentligt på sin krop (hyperårvågen) som ledte til, at hun brugte den mindre og mindre. Frygten for smerterne fik hende til konstant at mærke efter smerterne og den smertefulde kropsdel var hele tiden i fokus.

Det medførte, at Cecilie mistede tilliden til sin ryg og altid overvejede hvordan hun skulle bevæge sig. Hun begyndte at føle, at det hele var håbløst og frygtede for hvordan hendes fremtid kom til at se ud.

Tanker såsom:

…Og mange flere​ er helt almindelige bekymringer at kæmpe med, når du har kroniske rygsmerter.

Beskyttelsesritualer

De fleste med kroniske smerter har beskyttelsesritualer for den smertefulde kropsdel som kan virke smertelindrende og føles betryggende men faktisk være med til at vedligeholde følsomheden af dit alarmsystem. Beskyttelsesritualer giver et øget fokus på den smertefulde kropsdel og underholder ideen om at der er “noget” galt. Her kan du se Cecilies beskyttelsesritualer.

Når smerter bliver en selvopfyldende profeti

Alt der øger dit fokus på smerter, alt der skaber negativt stress og alt der gør dig bange og får dig til at passe på kan bidrage til øget følsomhed af alarmsystemet.

Mange med kroniske rygsmerter har deres fokus på det de gerne vil væk fra, hændelser som er sket eller smerterne. Problemet er, at det du har fokus på træner du – eller man kan sige, det du vander, vokser hvilket betyder, at du i praksis modvilligt eller uvidende, kan komme til at vedligeholde følsomheden af din krops alarmsystem gennem den måde du håndterer dit liv og smerter på.

Din forståelse af dine smerter og din behandlingsstrategi kan fange dig i en ond spiral som fastholder dig i kroniske rygsmerter. Eksempelvis kan overbevisningen, at dine kroniske rygsmerter er på grund af en skade eller en svag og skrøbelig krop, øge følsomheden af din krops alarmsystem. Når alarmsystem bliver følsomt bliver det nemmere at mærke smerter, hvilket dernæst bekræfter dig og dine overbevisninger om, at du er skadet eller din krop er svag og skrøbelig. På den måde bliver smerterne en selvopfyldende profeti, der er nærmest umulig at slippe ud af med mindre, at du får en ny forståelse af din krop og smerter.

Den onde spiral

Årsagsforklaringer på smerter

Negative overbevisninger omkring smerter skaber frygt, usikkerhed og bekymring, som øger følsomheden af kroppens alarmsystem

Kroppens alarmsystem

Når kroppens alarmsystem er øget følsomt og overbeskyttende, bliver det nemmere at mærke smerter. Selv ved ufarlige bevægelser og aktiviteter.

Smerter

Når du lettere mærker smerter, bekræfter dette dine årsagsforklaringer og skaber en selvopfyldende profeti eller ond spiral hvor følsomheden vedligeholdes.

klik på cirklerne og få uddybet den onde cirkel

Derfor spiller viden om smerter og smertehåndtering en afgørende rolle i behandlingen af kroniske smerter. Denne viden danner fundamentet, som gør det muligt for dig, at bryde den onde spiral.

Vejen ud af kroniske rygsmerter

Det første skridt i Cecilies behandling af kroniske rygsmerter var, at lære mere omkring smerter og de forskellige mekanismer og faktorer der kan bidrage til smerter. Dette aspekt er en supervigtig del af behandlingen. Din forståelse af hvorfor du har ondt, afgør nemlig din løsning på hvordan du vil komme af med smerterne. Cecilie brugte den nye viden og indsigt i smerter, som sin guide for hendes rehabiliteringsproces.

Vidste du:

Adskillige videnskabelige undersøgelse har fundet, at undervisning om smerter både har effekt på funktion og smerteintensitet.

Cecilie lærte hvad smerter er, hvorfor de opstår, de forskellige mekanismer der kan ligge bag, hvorfor smerter kan blive kroniske, og hvad der kan påvirke smerter. Hun blev opfordret til at være kritisk og spørge ind, hvis der var noget som hun var uenig med eller ikke gav mening. 

Med den nye forståelse af smerter gav det pludselig mening for Cecilie, hvorfor hendes tidligere behandling af kroniske rygsmerter og hendes nuværende rehabiliteringsstrategi ikke havde haft effekt. Frygten for hendes egne kroniske rygsmerter blev mindre ved at forstå dem, og hun forstod, at smerterne ikke var udtryk for, at der var noget galt med kroppen. Hun indså også at hun blev fastholdt i smerterne ved at undgå at bruge ryggen og passe på kroppen.

Hun fik også den indsigt, at det er almindeligt, at få flere smerter når hun udfordrede sin komfortzone, især når man har et følsomt alarmsystem. Dette er en normal del af rehabiliteringsprocessen. På den måde blev Cecilie klar til, at genskabe tillid til sin krop og håndtere sine smerter på en mere hensigtsmæssig måde, hvor fokus i langt større grad lå på hendes mål i stedet for hendes smerter.

“If you use avoidance to control you pain your will lose your life”

Nedsæt følsomheden af kroppens alarmsystem

Der var mange forskellige faktorer som bidrog til den øgede følsomhed af Cecilies krops alarmsystem. Derfor valgte vi, at fokusere på nogle af de faktorer, vi mente ville have den største behandlingseffekt. Her er de fire faktorer vi havde fokus på i Cecilies behandling af kroniske rygsmerter: 

Problem
Strategi
Mål
Føler at kroppen er svag og skrøbelig
Styrketræning
Føler at kroppen er stærk og robust
Bange for hvad smerterne betyder
Smerteundervisning
At forstå at smerter er udtryk for øget følsomhed af kroppens alarmsystem
Nedsat tillid til de smertefulde kropsdele
Udfordre frygtede bevægelser og aktiviteter
Har tillid til de smertefulde kropsdele
Undgåelsesadfærd
Gradvis eksponering til undgåede aktiviteter
Leve livet uden frygt og bekymringer omkring smerter

Klarhed omkring smerterne hjalp Cecilie til at være mindre bange for hendes rygsmerter. Undervisningen havde skabt forståelse omkring hvorfor hun havde ondt og givet hende mod på at udfordre sig selv, hendes vaner og hendes krop.

Din krop er stærk, robust og tilpasningsdygtig

Selvom Cecilie er en stærk ung pige, der altid har været fysisk aktiv, følte hun inden behandlingen sig overbevist om, at hendes ryg var svag og skrøbelig og at hun nemt kunne skade den. Disse følelser og tanker fyldte meget, og gjorde hende usikker og bange for at bruge sin krop, som er modsat hvad hun selv identificerer sig som – En stærk, ung og aktiv pige med mod på livet!

Vi talte derfor om hvordan hun bedst og nemmest kunne komme disse tanker og overbevisninger til livs og finde tilbage til hendes gamle jeg. Valget faldt på at lave nogle øvelser som enten over tid kunne gøre hende stærkere eller bevise overfor hende, at hun allerede var stærk.

Cecilie løftede 65 kg i dødløft og squattede 40 kg uden smerter og det var bevis nok for hende til at hun vidste at hendes ryg var stærk og robust. Samtidig var hun vildt overrasket over at det overhovedet var muligt at kunne udføre de øvelser og så uden rygsmerter? Hvordan var det muligt?

Øvelsesvalg:

Cecilie tog sit eget Smertekørekort

Kroniske smerter er et komplekst problem og der findes ikke nogen nemme, simple løsninger hvor du kan få andre til at fixe dine smerter, så de går væk. Selvom mange behandlingsmetoder kan have sin ret i behandling af kroniske rygsmerter kan ingen stå alene. Kroniske smerter er et personproblem og behandling af kroniske rygsmerter skal derfor fokusere på alt hvad der kan påvirke dig og din krops alarmsystem og ikke kun den smertefulde kropsdel. 

Mange har fået at vide, at de skal lære at leve med deres kroniske smerter og at der ikke er noget de kan gøre ved dem. Det er kun delvist rigtigt. Du har ikke noget valg i forhold til om du vil leve med smerterne, for har du dem – så har du dem. Men det er ikke rigtigt, at du ikke kan gøre noget ved dem – for det kan du. Stort set alle der lever med kroniske smerter har gode og dårlige dage og nogle har sågar smertefrie dage. Der er også mange som kroniske smerter som med tiden bliver smertefrie. Det er bevis på at kroniske smerter ikke nødvendigvis er for evigt, og at det er muligt, i hvert fald for nogen, at blive smertefri.

Hvordan behandler man et komplekst personproblem som kroniske smerter? Du er nødt til at være en aktiv del af behandlingen. Der er 168 timer på en uge, og en halv til en hel time hos en behandler, kan naturligvis ikke alene stå for hvordan du har det i krop og sind. De resterende 167 timer, du har på egen hånd, har selvfølgelig kæmpe betydning for dig, dit liv og dine smerter. Derfor, har du især brug for to ting. At lære de nyeste principper for smerter og rehabilitering samt en coach eller sparringspartner til at hjælpe dig med at få den nye viden gjort brugbar i din dagligdag.

I Cecilies behandling af kroniske rygsmerter lærte hun først om teorien bag smerter og principperne for rehabilitering for at hun kunne få kontrollen tilbage i hendes liv og blive klar til at sætte sig bag rattet og selv beslutte i hvilken retning hun ville frem. Man kan sige, at Cecilie tog sit eget smertekørekort. Først teori, derefter skulle hun ud og øve sig i den virkelige verden. 

Den nye viden gjorde, at hun følte sig empowered og tryg ved at træffe sine egne beslutninger angående hendes behandlingsstrategi. Før hun vidste af det, var det pludselig Cecilie der styrede retningen i behandlingen med støtte og sparring fra hendes smertebehandler.

Opfølgning

I perioden efter første session mærkede Cecilie væsentlig fremgang. Hun turde mere, begyndte at udfordre sin krop, og blev ikke længere hjemme fra skole hvis hun havde en dårlig dag.

Cecilie valgte kun, at gøre brug af telefonisk opfølgning, hvor vi drøftede hendes behandlingsstrategi, tanker og adfærd, og hjalp hende med at indse hvor hendes strategi kunne forbedres. På den måde øgede Cecilie sine mestringskompetencer og lærte også hvordan hun selv kunne justere sin egen behandlingsstrategi, uden at der blev skabt afhængighed af os som behandler.

Der var både op- og nedture i behandlingsforløbet. I en eksamensperiode tog rygsmerterne til og i første omgang blev Cecilie bange og utryg. Kortvarigt føltes det som om, at alle de kroniske rygsmerter var kommet tilbage og hendes situation slet ikke havde ændret sig. Derefter huskede hun sig selv på, at smerterne ikke var et udtryk for, at hun var skadet, eller at hun havde gjort noget forkert, og at smerterne ville passere igen. Og ganske rigtigt, nogle dage senere gik smerterne i sig selv, uden nogen form for behandling. 

Efter ca. 2 måneder følte Cecilie sig tryg nok til, selv at håndtere hendes liv, krop og smerter. Hun afsluttede sit forløb med Smertevidenskab, med muligheden for at kontakte os, hvis hun skulle have behov for dette.

I dag er Cecilie smertefri

Cecilie har genvundet tillid til sin krop, løber ture på 10 km, har fået et studiejob hvor hun er fysisk aktiv og står op det meste af hendes arbejdstid. Hun har droppet beskyttelsesritualerne og laver nu kun den træning hun har lyst til. De øvelser hun har fået af tidligere behandlere er ligeledes røget ud af vinduet. Cecilie har ikke længere kvalme eller trykken for brystet og kan genkende sig selv som den glade, aktive pige, med mod på livet. 

Hun ved, at det er muligt, at hun får smerter igen, men føler sig nu rustet til at håndtere dem på egen hånd, hvis det skulle ske.

Cecilie håber at hendes historie kan være en inspiration og håb til dig, som lever med kroniske smerter og tror, at alle dine muligheder er udtømte – det er de ikke!

Tak fordi du læste min historie – Cecilie Barslev

Få gratis, afklarende og uforpligtende samtale

Vi hos Smertevidenskab har specialiseret os i behandling af kroniske rygsmerter. Har du tilbagevendende, længerevarende eller kroniske smerter, eller har du prøvet et hav af behandlinger uden den store effekt, kan du, helt gratis, få afklaret, hvordan vi kan hjælpe dig. Selv hvis du har en specifik sygdom eller tilstand i kroppen, kan du stadig have gavn af smertebehandling, der har fokus på personlige faktorer og smertehåndtering.
Gratis konsultation