Bevægelse bliver først et problem når du undgår den
Min historie med smerter, og hvordan jeg kom over dem
Mit navn er Tine (opdigtet navn) og jeg er 23 år.
Til daglig læser jeg på universitetet i Århus og bor sammen med min kæreste.
Som 20-årig begyndte jeg at få smerter omkring min achillesene, hvor lægen mente det var achillesenebetændelse, og efter 6 måneder var jeg mere eller mindre symptomfri i min hverdag, præcis som lægen havde sagt.
Det efterfølgende år fik jeg smerter hver gang jeg havde løbet, men ellers ikke de store problemer. I den efterfølgende sommerferie var jeg rigtig aktiv hvor jeg løb og vandrede i hårdt terræn med en tung rygsæk, og fik løbende mere og mere ondt, indtil jeg havde smerter efter kun meget lidt gang. Jeg prøvede at give det ro, og gik så lidt som muligt i min hverdag, men det blev desværre ikke bedre. Lægen sagde jeg skulle fortsætte med at give foden og achillesenen ro, og den fysioterapeut jeg var i behandling hos gav mig nogle styrkeøvelser og en masse udstrækning, men lige lidt hjalp det. Jeg havde stadig smerter dagligt, til trods for at jeg gik meget lidt. Smerterne påvirkede mit liv rigtig meget da jeg elsker at være aktiv, fordi jeg ikke kunne gå, og især fordi jeg tænkte, at hvis jeg gik, så ville det blive værre, og derfor ville der gå endnu længere før jeg igen kunne gå. På dette tidspunkt var jeg overbevist om at jeg havde en skade i min achillesene eller fod som ikke ville hele eller som jeg hele tiden rev op igen, hvilket jeg bekymrede mig meget over. Efter dette havde stået på i 6-8 måneder, begyndte jeg så at tro, at der var noget i den forklaring på mine smerter jeg havde fået som ikke gav mening længere, og jeg søgte derfor andre andre mulige løsninger i desperation, og der stødte jeg så på Smertevidenskab og Simon Rasmussen. Jeg følte mig på dette tidspunkt enormt magtesløs over mine smerter, og det førte kun yderligere frustration til min situation.
Første møde med Smertevidenskab
Jeg oplevede at føle mig mødt og forstået af Simon, samtidig med at jeg blev meget udfordret på mine tanker og overbevisninger om, hvad min fod og achillesene kunne holde til. Første gang jeg var hos Simon, blev jeg efter en lang snak udfordret til at gøre ting, jeg tidligere ikke troede, jeg kunne holde til, og som jeg var meget bange for, ville gøre ondt værre. Jeg havde jo lægens ord på, at jeg skulle give det ro, og det var det eneste, der ville hjælpe. Men Simon guidede mig til at tro på, at min krop var stærk, og at mine smerter ikke skyldtes en skade. Da jeg tog fra Simon fortalte han mig, at de fleste oplever at smerterne bliver meget mindre efter første samtale. Det havde jeg dog alligevel meget lidt tillid til. Vi havde snakket to timer, og jeg havde jo haft smerterne i meget lang tid.
Men ikke desto mindre gav Simons forklaring mere mening for mig, end historien om en skade der aldrig helede og blev bedre, så jeg gjorde mit bedste for at tænke om mine smerter på en ny måde. I løbet af den første uge efter jeg kom hjem, var jeg oppe på at kunne gå 5 km uden smerter, og var meget gladere – og så var jeg meget træt, for det kræver rigtig meget energi at ændre sin forståelse og sine overbevisninger.
Sådan har jeg det idag
I dag har jeg en smertefri dagligdag og føler den er helt upåvirket, og jeg tænker ikke længere over hvor langt jeg går til hverdag, og det er enormt befriende – jeg er en meget gladere person nu. Jeg kan vandre med rygsæk igen og har senest vandret 15km med rygsæk flere dage i træk uden at få smerter, og jeg er startet til Ultimate – en frisbeesport, hvor man løber rigtig meget. Jeg er blevet bedre til at mærke, hvornår smerter betyder jeg skal tage en pause, og hvornår de skyldes at jeg bekymrer mig unødvendigt, for jeg kan stadig blive bekymret når jeg skal lave noget, jeg ikke plejer. F.eks. har jeg nogle gange smerter inden jeg tager til Ultimate, og det tror jeg skyldes, at jeg stadig er bekymret for at miste muligheden for at kunne gå igen, for jeg har ikke smerter efter træning og jeg er ikke længere overbevist om jeg har en skade. Jeg tror det er meget logisk at tænke på denne måde på grund af min historie og selv om jeg forstår smerter meget bedre i dag og ikke er bange for dem længere når de sjældent kommer på besøg.
Jeg tror, at jeg også i fremtiden af og til skal arbejde med, hvordan jeg forstår mine smerter, men jeg tror, at jeg fremadrettet vil blive helt smerte- og bekymringsfri.
Tak fordi du læste min historie
Tine
