Det er vigtigt at skelne mellem association og årsagssammenhæng. Der eksisterer f.eks. en sammenhæng (en association eller korrelation) mellem is solgt på stranden og antallet der drukner. Jo flere is der bliver solgt jo flere drukner. Er det stigende antal solgte is årsagen til at folk drukner? Er der sammenhæng? Nej, selvfølgelig ikke. Når det er varmt er der flere mennesker på stranden og der bliver solgt flere is. Når der er flere mennesker på stranden er der også flere som kan risikere at drukne. Se yderlige forklaring i videoen her eller her.

Den kliniske observation, at den siddende stilling kan påvirke smerteintensitet, understøtter på ingen måde en årsagssammenhæng. En række nye undersøgelser belyser yderligere, hvorfor vi har brug for at give slip på denne fejlagtige og potentielt skadelig overbevisning.

1. En rundrygget siddestilling synes at være den mest almindelige kropsholdning hos smertefri individer[1].

2. Den siddende og stående kropsholdning er meget varieret fra person til person, og der er derfor ingen “optimal” kropsholdning[2].

3. Afslappet, bøjet kropsholdning i siddende sparer energi og er karakteristisk for måden vi mennesker sidder på[3].

Tilsammen udfordrer disse resultater begreberne “korrekt” eller en “ideal” siddestilling. Hvem sidder i øvrigt på den samme måde hele tiden? Det er unaturligt og vil sikkert også være lige fra smertefuldt til ubehageligt, hvis ikke man ændrede stilling fra tid til anden. Du kan jo prøve og se om du kan lade være. Under alle omstændigheder, hvis vi hele tiden skifter stilling, stiller det jo også spørgsmålstegn ved hvilken én der så skulle være den optimale eller korrekte?

Fra et evolutionært perspektiv, ville det heller ikke give mening at vi regelmæssigt indtog en foroverbøjet, afslappet siddestilling, hvis faktisk var farligt for os. Det er generelt meget svært for os at gøre skade på os selv. Kan du vrikke om på anklen med vilje? Hvad tror du chancen er for at du laaaaaangsomt skader dig selv? Du kan godt være rolig, din krop og hjerne er designet til at passe på dig også når du sidder ned.

Sidst men ikke mindst, fandt et nyt spændende studie en væsentlig forskel mellem ”neutral stilling” målt med et radiologisk ”snap-shot” ved en klinisk undersøgelse sammenlignet med dagligdagsaktiviteter. Resultatet viste, at lændens svaj (lordose) er væsentligt mindre under dagligdagsaktiviteterne sammenlignet med den kliniske “snapshot”[4]. Igen bør der stilles store spørgsmålstegn ved den generelle anbefaling om at holde rygraden i neutral, i ens arbejdsstillinger.

Måske vi er designet til både at bevæge os meget og alsidigt?

Under alle omstændigheder forholder det sig sådan at vi som mennesker adapterer til de stimulus vi udsætter os selv for. Dette princip kendes som Specific Adaptations to Imposed Demands eller SAID princippet. Det vi gør meget bliver vi generelt bedre til. Hvis ikke du har lavet en bestemt aktivitet i et stykke tid så adapterer du også bare i en anden retning. Derfor, når du efter 3 år ønsker at lave den samme aktivitet som du ”plejer” at kunne uden problemer, kan dette sagtens være svært eller sågar give dig smerter. Det betyder ikke at du har skadet dig selv, blot at din krop passer på dig og opfordrer dig til at bygge dig stille og rolig op igen. Du er formentlig ikke 18 år længere og formentlig ikke lige så aktiv som du var dengang. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at bygge dig selv op i mindre doser.

Med hensyn til forebyggelse af rygsmerter, er det kun bevægelse/træning som har solid evidens bag sig[5]. Hvilken form for bevægelse eller træning du laver ser ikke ud til at betyde noget. Dette kunne tyde på, at opmuntring til bevægelse i alle dens former er gavnligt. Derfor kan du jo overveje noget som du synes er sjovt og motiverende. Sundhedsprofessionelle bør undgå angstprovokerende information ved eksempelvis coaching af “ideelle”, ”optimale” eller ”rigtige” arbejdsstillinger og holdning da denne information ikke har belæg bag sig når man ser på al videnskaben (også kendt som ”body of evidence”) på området. Studier viser at et fokus på rigtig/forkert og hvad du “ikke må” som patient øger risikoen for flere smerter og en overbeskyttende adfærd[6]. Det betyder i praksis at en sådan rådgivning kan gøre skade på dig eller dine patienter og derfor ikke noget man bør tage let på. I stedet: fokusér på hvad du kan eller dine patienter kan. Hjælp dem til at finde løsninger på de udfordringer de har i deres dagligdag så de får evnen til at kunne det de holder af og deltage i de aktiviteter som giver deres liv mening.