Smertevidenskab

Et paradigmeskifte på vej!

Vi er påbegyndt et nyt år og 2016 ser lovende ud. Januar måned har været ekstraordinær travl og vi har gjort alt hvad vi kunne for at bidrage til den nyeste viden er på hylderne i vores behandlingssystem. Selvom vi helt tilbage i 1977 ændrede vores syn teoretisk på, hvordan vi som mennesker bliver syge og oplever smerter tager nye overbevisninger og behandlingsmetoder tid om at blive veletableret i et samfund.

Før 1977 så man mennesket som en bil, som skulle have skiftet reservedele og hvor kun det biologiske var afgørende for en behandling. Ens liv som patient og ens forståelse af verdenen havde her ingen betydning og med den forståelse gav behandlerne meget lidt plads til det personlige input. I dag er verdenen helt anderledes og vi ser mennesket og kroppen som en slags økosystem. Hele tiden bliver vi påvirket og vores tanker, liv og forståelse har afgørende betydning for hvordan vi trives og hvad vi oplever.

Læs Kroniske smerter forklaret

I januar afholdt Smertevidenskab 6 kurser og foredrag fordelt over 8 dage. Vi afholdte vores første kursus i Jylland i Aarhus den 16-17. januar hvor vi havde samlet både tidligere kursister og mange nye. Den 18. januar drog Simon Kirkegaard til Aalborg Universitetshospital Farsø for at holde foredrag for 30 fysioterapeuter og ergoterapeuter, hvor der især var lagt vægt på hvordan vores kommunikation med vores patienter både kan gøre gavn og skade.

Dansk Oplysnings Forbund er en landsorganisation for omkring 250 aftenskoler, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag – uafhængigt af partipolitik. De holdt et møde til at skabe inspiration og udviklings indenfor sundheds- og bevægelsesområdet. Her gav Simon Kirkegaard fredag den 22. januar et foredrag på små 2 timer, omkring udviklingen indenfor forståelsen af smerter og hvordan bevægelse kan være med til at hjælpe en ud af smerter.

Den 23+24. januar afholdt vi vores kursus igen om moderne smerteforståelse og behandling for fuldt hus, hvor vi igen blev mødt af nysgerrige behandlere som var sultne efter en dybere forståelse. Som noget nyt havde vi på dette kursus Sanne med, som fortalte sin historie om, hvordan hun er gået fra kronisk smertepatient, flexjobber og pillemisbruger (30 piller om dagen) til en hverdag uden smerter og kun 1 pille om dagen. Hende kommer I til at høre meget mere om her på siden. Vi havde også Tina blandt kursisterne, som før har delt hendes historie her på Smertevidenskab.

Læs Tinas historie del 1, del 2, del 3

Torsdag den 28. januar havde Gladsaxe Oplysningsforbund og De Frivilliges Hus bestilt 2,5 timers foredrag. Lokalet var helt fyldt og der var over 40 personer som havde fundet vej til foredraget. Aftenen havde en gennemgang af teoretisk forståelse af smerter og praktiske råd til, hvordan man kan arbejde med at komme af med sine smerter. Flere blev efter foredraget til en god lille ekstra debat og uddybende spørgsmål. Fantastisk aften.

Søndag den 31. januar havde Smertevidenskabs Simon Kirkegaard i samarbejde med Jacob Beermann fra Maxer.dk månedens sidste kursus i Odense. Kurset er for alle men med fokus på mennesker i smerte. Kurset er delt op i en teoretisk og en praktisk del. Efter en ny forståelse af smerter er på plads, arbejder vi sammen med kursisterne på at ændre deres smerter gennem bevægelse. Vi har endnu ikke haft nogen, som ikke kunne ændre deres smerter på dagen og haft en deltager med skuldersmerter gennem 10 år der forsvandt indenfor 2 uger af kurset! Dette er selvfølgelig en solstrålehistorie, men det er bestemt ikke ualmindeligt at man kan ændre sine smerter forholdsvist hurtigt.

 

Et paradigmeskifte er på vej og smerter er ikke længere noget som vi ikke forstår os på. Smerte er altid kompleks og selv med vores øgede forståelse er der selvfølgelig også mange ting vi ikke forstår os på endnu.

Hos Smertevidenskab gør vi alt hvad vi kan for at hjælpe den nye viden på vej ud i behandlingssystemet i håbet om at udbredelsen af ny viden kan bidrage til tilværelsen for den 1/5 del af Danmarks befolkning som lever med daglige smerter. Hvis du selv arbejder med klienter der har smerte og er interesseret i at lære mere så kan du finde vores næste kurser i  april her.

Er du patient men oplever ingen forandring i hverken funktionsniveau eller smerter er du velkommen til at kontakte os her for at få nye øjne på.

Venlig hilsen

Simon Kirkegaard & Jess Hasselby