Hvad betyder min MR-scanning?
De vigtigste budskaber
Langt de fleste degenerative forandringer, som vises på din MR-scanning af din ryg, har ofte ingen eller meget begrænset sammenhæng med smerter. Til gengæld har de stor sammenhæng med din alder, hvorfor de også kan beskrives som aldersrelaterede vævsforandringer.
Desværre fremgår den manglende sammenhæng mellem degenerative forandringer og smerter ikke, når man læser et MR-scanningssvar. I stedet beskrives ALLE de anatomiske variationer, der er fundet i MR-scanningen. Det skriftlige sprog i disse rapporter er ofte på latin eller svært at forstå, hvilket kan efterlade dig med en usikkerhed om hvorfor du har ondt, og et behov for at forstå beskrivelsen fra MR-scanningen.
Derfor kan manglende klarhed omkring betydningen af fund på en MR-scanning føre til fejlfortolkninger, misforståelser og forkerte antagelser om årsagen til dine rygsmerter baseret på MR-scanningen.
Scanninger viser anatomi, ikke smerter.
Indholdsfortegnelse:
- De vigtigste budskaber
- Introduktion
- Scanninger viser anatomi - ikke smerter!
- Retninger og placeringer
- Ryggens opbygning
- Ryghvirvlers anatomi
- Diskus' opbygning
- Det står der på mit scanningssvar
- Degenerative forandringer i diskus
- Oversættelse af et MR-scanningssvar
- Har du rygsmerter eller kroniske smerter
- Konklusion
- Referencer
Introduktion
De fleste tror, at fund i ryggen er udtryk for alvorlige tilstande som kan forklare hvorfor det gør ondt i ryggen, kræver operation og øger din risiko for at udvikle kroniske smerter (1-4).
Som dansker har du mulighed for at tilgå din sundhedsjournal med et enkelt tryk på din smartphone. Du kan finde svar på din MR-scanning, allerede inden du har set din læge for at få en uddybende forklaring. Mange, både med og uden rygsmerter, finder fund fra MR-scanningen bekymrende fordi de er på latin og ikke ved hvad de betyder.
Af den grund benytter de fleste sig også af Google for at få en forståelse af, hvad de forskellige latinske termer betyder. Det er dog vigtigt at understrege, at de svar du finder gennem en søgning på Google ikke nødvendigvis er sande, men afspejler, hvad der er mest populært at søge efter.
Fra midten af det 1900 århundrede har man antaget, at årsagen til rygsmerter altid kan findes i ryggen og at MR-scanninger kan give dig en præcis diagnose af hvorfor din ryg gør ondt (5). Denne overbevisning lever i bedste velgående i dag både blandt lægmænd, sundhedsprofessionelle og Google, på trods af at forskning viser, at vi i de fleste tilfælde ikke kan finde en specifik årsag til rygsmerter som kan ses, måles eller vejes (6).
Søger du på Google for at finde ud af hvad de latinske termer på din MR-scanning betyder er du derfor i stor risiko for at de højest rangerede resultater er forældede og giver dig et fejlagtigt indtryk af, at din ryg er skadet, svag eller skrøbelig. Sådanne overbevisninger kan efterlade dig med unødvendige bekymringer og forkerte forklaringer på årsagen til dine smerter. Det kan påvirke dit valg af behandling, dine smerter og måden du håndterer dine smerter på en uhensigtsmæssig måde.
I dag ved vi, at MR-scanninger sjældent giver os en præcis forklaring på, hvorfor en person har smerter. Ofte bruges MR-scanninger primært til at udelukke alvorlige tilstande og sygdomme. Det er vigtigt at huske, at selvom der kan findes unormale resultater på en MR-scanning, betyder det ikke nødvendigvis, at disse resultater forklarer årsagen til dine smerter.
Artikel: Hvorfor gør det ondt?
Hvilken smertemekanisme ligger bag dine smerter? Få styr på hvorfor du har ondt.
De svar du typisk finder ved en søgning på Google, afspejler den forældede opfattelse, at almindelige aldersrelaterede vævsforandringer, er farlige og årsagen til dine smerter. Det kan resultere i bekymringer om, at din ryg er svag, skrøbelig eller ved at bryde sammen og at du bliver bange for at bevæge dig.
‘I went to see someone, I can’t remember his name, a Mr somebody, who told me that my spine was crumbling. Well obviously I have to be careful not to bend in case I make it worse, or it snaps!’ (4)
Desuden er der manglende international enighed om definitionen af scanningsfund i lænderyggen, hvilket vanskeliggør klar kommunikation om emnet både blandt fagfolk og almindelige mennesker. Som følge heraf kan du finde forskellige definitioner på de samme tilstande, alt efter hvor du søger information.
For at sikre en fælles forståelse af scanningsfund er det vigtigt, at de er tydeligt defineret. Derfor anvender vi North American Spine Associations klassifikation som grundlag for vores forklaring af de mest almindelige scanningsfund nedenfor (7).
I denne korte artikel beskriver vi de mest almindelige latinske termer som du kan finde i en MR-scanningsrapport af lænderyggen på dansk. Men inden vi når dertil, så lad os lige få noget på det rene:
"Du kan ikke se smerter på en scanning!"
Mener du vi har overset nogle latinske termer, så skriv til os ved at trykke på nedenstående knap.
Har du brug for en gennemgang af dit scanningssvar i et letforståeligt sprog? Send os en mail med dit telefonnummer, så kontakter vi dig, snarest muligt.
Scanninger viser anatomi - ikke smerter!
Smerter er komplekse, og resultatet af et multifaktorielt samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer (8). Det er ikke altid muligt at se på en scanning hvorfor du har ondt, fordi der ikke altid er en klar og målbar årsag til dine smerter. I nogle få tilfælde kan svaret på en MR-scanning godt bruges til at forklare dig hvorfor du har ondt, som fx et knoglebrud, men oftest bruges MR-scanninger til at udelukke alvorlige tilstande (patologi), såsom cancer.
Degenerative tilstande i ryggen er normale og kommer med alderen. Sammenhæng mellem degenerative tilstande, smerter og funktion er meget dårlig. Derfor, kan degenerative kun i ringe grad bidrage til dine smerter og du behøver ikke at ændre på dem for at blive smertefri.
Men det er vigtigt at forstå at MR-scanninger viser anatomi og ikke smerter. De fleste anatomiske og fysiologiske tilstande har meget dårlig sammenhæng med smerter og kan sjældent stå alene i forklaringen af, hvorfor du har ondt. Faktisk har de fleste “degenerative forandringer” mere tilfælles med alder end smerter, som du kan se på denne figur.
Du kan sammenligne fund på din MR-scanning med et familie foto. Fund på din MR-scanning viser anatomi ikke smerter på samme måde som et familie foto viser smil og ikke glæde.
I de følgende afsnit beskriver vi ryggens opbygning, diskus og de mest almindelige latinske terminologier som du finder i din MR-scanningsrapport.
Scanninger er lidt som at sig selv i spejlet, hvis ikke du er 20 år - så lad være med at forvente du ser sådan ud.
Retninger og placeringer
Inden vi kigger på ryggens anatomi er der en række ord som bruges til at forklare placering af tilstanden i kroppen. Du kan finde forklaringerne i nedenstående tabel.
| Det står der på min scanningsrapport | Hvad betyder det egentlig? |
|---|---|
| Anterior | Fortil, længere fremme, forrest |
| Posterior | Bagtil, bagerst |
| Proksimal | Mod kroppens midte, opad |
| Distal | Længst fra kroppens midte, nedad |
| Kranial | Mod hovedet, opad |
| Caudal | Mod bækkenet, nedad |
| Medial/medio | Mod midten |
| Lateral/latero | Væk fra midten, ud til siden |
| Dexter/dextro | Højre |
| Sinister/sinistro | Venstre |
| Superior/super | Øvre/over |
| Inferior | Nedre |
| Sub | Under |
Ryggens opbygning
Vores rygsøjle består af 33 ryghvirvler. 7 nakkehvirvler, 12 i midtryggen, 5 lændehvirvler, 5 sammenvoksede bækkenhvirvler som danner korsbenet og 4 halebenshvirvler som sammenvokser til en knogle i teenagealderen.
Ryghvirvlerne er opdelt i fem regioner. Ryghvirvlerne er navngivet efter det første bogstav fra hver region fra det latinske benævnelse. Dette bogstav kombineres med et tal, hvor den første ryghvirvel er nummereret som 1.
- Nakke: (C1-C7)
- Midtryg: (T1-T12) eller (Th1-Th12)
- Lænderyg: (L1-L5)
- Korsben: (S1-S5)
- Haleben: Kendetegnes som coccygis
Ryghvirvlers anatomi
Hver ryghvirvel består af en ringformet hvirvelkrop, en hvirvelbue, to tværgående knogleudspring (tværtappe) og et bagudgående knogleudspring (torntappen), der beskytter rygmarven. Mellem hver ryghvirvel er der en intervertebral disk, der fungerer som støddæmper. Ryghvirvlerne er forbundet med ledbånd, muskler og nerver, der giver bevægelse og stabilitet til rygsøjlen.
Diskus' anatomi
Fra nakken til og med lænderyggen er der mellem hver ryghvirvel en diskusskive. En diskus består af en ydre ring, annulus fibrosus, som er en stærk struktur af bruskvæv, der er groet sammen med den øvre og nedre ryghvirvel.
Du kan forestille dig at denne struktur er lidt ligesom et traktordæk, stærk, eftergivelig og sej. En diskus har dog den fordel, at den får næring og kan tilpasse sig og blive stærkere og hele hvis der sker skade. Der er ikke rigtig blodårer i diskus så næring sker gennem osmose, og derfor har den godt af at blive brugt og belastet på mange forskellige måder.
I midten af en diskus finder du kernen, nucleus pulposus, som er en geleagtig trykresistent masse bestående af vand og bindevæv. Fordelen ved en sådan kerne er, at en diskus sammen med endepladerne på ryghvirvlerne fungerer som den perfekte støddæmper.
Ryggen er altså en robust struktur, der er specialdesignet til at beskytte vores nerver i ryggen og hverken diskus-skiver eller ryghvirvler kan glide ud af plads (ved spondylolistesis kan ryghvirvlerne bevæge sig mere frem eller tilbage, men går aldrig af led).
MR-scanningsbillede af lænderyggen.
Med basal viden om hvordan vores ryg er opbygget kan vi nu se nærmere på de hyppigste fund du kan finde i en MR-scanningsrapport:
|
Diskus-
prolaps |
Protrusion
|
Extrusion
|
Sequestration
|
Diskus-
udbulning |
Annular fissur
|
Diskus
degeneration |
Signaltab
i diskus |
Diskus
højdetab |
Osteofytter
|
Facetleds-degeneration
|
Spondylose
|
Arkolyse/ spondylolyse
|
Spondylo-
listhese |
Spinal-
stenose |
Modic
forandringer |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
En diskusprolaps betyder, at der er noget materiale som strækker sig uden for det intervertebrale diskusrum. Det intervertebrale diskusrum er den plads en diskus normalt fylder mellem to ryghvirvler.
Materialet uden for det normale rum, kan være nucleus, brusk, knogle, annulus, eller en kombination af disse. En prolaps betyder altså, at der er noget der fylder mere end på en normal anatomitegning. En diskusprolaps kan inddeles i to kategorier protusion og extrusion hvor extrusion kan opdeles i tre typer: protrusion, extrusion og sequestration. De fleste typer af diskusprolapser heler af sig selv over tid. |
En protrusion er en type af diskusprolaps, hvor mængden af diskus-materiale ikke strækker sig længere ud end højden på selve diskus.
Hver 3. person uden smerter har en diskusprotrusion. |
Det kan være svært på scanning af skelne mellem protrusion og extrusion.
En extrusion er en diskusprolaps, hvor mængden af diskus-materiale udenfor det intervertebrale diskusrum, strækker sig længere ud end højden på selve diskus og stadig har forbindelse til diskus. |
Er en extrusion hvor materialet ikke længere har forbindelse til diskus og er udenfor diskus.
Dette stykke kan kaldes et frit fragment, og kan være både nucleus, brusk, knogle, annulus, eller en kombination af disse. |
En diskus udbuling er en symmetrisk forstørrelse af diskus uden for det intervertebrale diskusrum. For at der er tale om en udbuling, så skal forstørrelsen være til stede i over 50% af diskus omkreds. Dette er ikke en diskusprolaps.
En diskus udbuling betyder altså at en diskus buler lidt ud i en stor del af dens omkreds. |
En annular fissur er en spalte/revne i den stærke bruskring annulus fibrosus som indkapsler kernen af diskus.
Spaltninger/revner er helt normale at have uden smerter og er en normal del af at blive ældre. |
Diskusdegeneration dækker over en masse tilstande som vi får flere af med alderen. Signaltab, højdetab, udbuling, annular fissur, og knoglenydannelse.
Degeneration kan også kaldes aldersrelaterede vævsforandringer eller rynker på indersiden. |
Signaltab i diskus betyder at en diskus er mørkere på en MR-skanning. Det er fordi væskeindholdet er lavere.
Det er en normal og ufarlig tilstand som de fleste får med alderen og som i nogle tilfælde ændrer sig tilbage så væskeindholdet øges. |
Højdetab af diskus hænger sammen med lavere væskeindhold, som også beskrives under signaltab i diskus. Det er en helt normal tilstand, selv i 20’erne.
|
Osteofytter er lokale knoglenydannelser, der både kan udgå fra ryghvirvlerne og være knogledannelse af bruskvævet i diskus.
Det er en helt normal del af aldringsprocessen at have knoglenydannelse i ryggen. Faktisk har hele 83,5% af personer i 50’erne knoglenydannelse af nakkehvirvlerne (9). |
På scanningsbilledet kan man se at ledspalten (afstanden mellem knoglefladerne) er indsnævret og der er muligvis knoglenydannelse. Ligesom diskusdegeneration, så kan du se dette som aldersrelaterede forandringer, eller rynker i facetleddene. Vi får dem alle med tiden.
|
Spondylose benyttes ofte synonymt med degeneration af ryghvirvlen. Ved spondylose finder man flere af ovenstående aldersrelaterede forandringer, herunder diskus højdetab, signaltab og knoglenydannelse.
|
En defekt/opdeling i ryghvirvlens hvirvelbue. Ved en sådan opdeling hænger hvirvelbuen ikke længere sammen med hvirvellegemet i den ene eller begge sider af buen. Denne opdeling kan være medfødt, være sket som træthedsbrud eller ved et traume mod rygsøjlen.
Det anslås at 11,5% af den voksne befolkning har arkolyse, hvoraf de færreste har smerter (10). |
Spondylolisthese betyder at en ryghvirvel er placeret længere fremme (anterolisthese), til siden eller bagud (retrolisthese) end ryghvirvlen under. Nogle omtaler det som et “glid”, men vi kan forsikre dig, at din ryghvirvel stadig sidder godt fast. Som tidligere nævnt sidder diskus godt fast imellem ryghvirvlerne, både fordi den er groet fast til knogleenderne, men også fordi omkringliggende ligamenter holder ryghvirvlerne tæt sammen.
Spondylolisthese inddeles oftest i isthmisk og degenerativ spondylolisthese: Isthmisk spondylolisthese udvikles på baggrund af eksisterende arkolyse, men arkolyse behøver ikke at resultere i spondylolisthese. Ved degenerativ spondylolisthese ses ingen defekt i hvirvelbuen, men ryghvirverne forskydes grundet aldersrelaterede forandringer i rygsøjlen, herunder knoglenydannelse. Spondylolisthese bliver mere og mere normalt med alderen. Så normalt at hver anden har det i 80-års alderen, selv om de ingen smerter har. |
Spinalstenose er en indsnævring i rygradens hulrum, hvor kar og nerver løber igennem. Stenose opstår som følge af aldersrelaterede forandringer, og næsten alle udvikler tilstanden med alderen. Selv med meget stor indsnævring, har størstedelen ingen smerter eller andre symptomer. Det er altså en helt normal tilstand, som sjældent forvolder nogle gener (11).
|
Modic forandringer er knogleforandringer i ryghvirvlerne. De inddeles i 3 typer:
Type 1: Ved denne type forandringer kan der ses et øget væskeindhold i ryghvirvlen på en MR-scanning. Dette væskeindhold kan indikere knoglemarvsødem og inflammation. Type 2: Ved denne forandring ses øget fedtindlejring i ryghvirvens knoglemarv. Type 3: Den sidste forandring beskriver knoglenydannelse og øget knogletæthed. Udviklingen af modic forandringer forstås stadig ikke til fulde, og der hersker forskellige teorier om hvorfor de udvikles. På baggrund af den tilgængelige forskning på området er det heller ikke muligt at konkludere at modic forandringer leder til rygsmerter. Et studie fra 2019 fandt dog, at personer med rygsmerter og modic forandringer, havde det bedre end personer med rygsmerter uden modic forandringer, efter 13 års opfølgning (12). |
| Det står der på min scanningsrapport | Hvad betyder det egentlig? |
|---|---|
| Diskusprolaps |
En diskusprolaps betyder, at der er noget materiale som strækker sig uden for det intervertebrale diskusrum. Det intervertebrale diskusrum er den plads en diskus normalt fylder mellem to ryghvirvler.
Materialet uden for det normale rum, kan være nucleus, brusk, knogle, annulus, eller en kombination af disse.
En prolaps betyder altså, at der er noget der fylder mere end på en normal anatomitegning. En diskusprolaps kan inddeles i to kategorier protusion og extrusion hvor extrusion kan opdeles i tre typer: protrusion, extrusion og sequestration. De fleste typer af diskusprolapser heler af sig selv over tid. |
| Protrusion | En protrusion er en type af diskusprolaps, hvor mængden af diskus-materiale ikke strækker sig længere ud end højden på selve diskus. Hver 3. person uden smerter har en diskusprotrusion. |
| Extrusion |
Det kan være svært på scanning af skelne mellem protrusion og extrusion.
En extrusion er en diskusprolaps, hvor mængden af diskus-materiale udenfor det intervertebrale diskusrum, strækker sig længere ud end højden på selve diskus og stadig har forbindelse til diskus. |
| Sequestration |
Er en extrusion hvor materialet ikke længere har forbindelse til diskus og er udenfor diskus.
Dette stykke kan kaldes et frit fragment, og kan være både nucleus, brusk, knogle, annulus, eller en kombination af disse. |
| Diskus udbulning |
En diskus udbuling er en symmetrisk forstørrelse af diskus uden for det intervertebrale diskusrum. For at der er tale om en udbuling, så skal forstørrelsen være til stede i over 50% af diskus omkreds.
Dette er ikke en diskusprolaps.
En diskus udbuling betyder altså at en diskus buler lidt ud i en stor del af dens omkreds. |
| Annular fissur |
En annular fissur er en spalte/revne i den stærke bruskring annulus fibrosus som indkapsler kernen af diskus.
Spaltninger/revner er helt normale at have uden smerter og er en normal del af at blive ældre. |
| Signaltab i diskus |
Signaltab i diskus betyder at en diskus er mørkere på en MR-skanning. Det er fordi væskeindholdet er lavere.
Det er en normal og ufarlig tilstand som de fleste får med alderen og som i nogle tilfælde ændrer sig tilbage så væskeindholdet øges. |
| Diskus højdetab | Højdetab af diskus hænger sammen med lavere væskeindhold, som også beskrives under signaltab i diskus. Det er en helt normal tilstand, selv i 20’erne. |
| Osteofytter |
Osteofytter er lokale knoglenydannelser, der både kan udgå fra ryghvirvlerne og være knogledannelse af bruskvævet i diskus.
Det er en helt normal del af aldringsprocessen at have knoglenydannelse i ryggen. Faktisk har hele 83,5% af personer i 50’erne knoglenydannelse af nakkehvirvlerne (9) |
| Facetledsdegeneration | På scanningsbilledet kan man se at ledspalten (afstanden mellem knoglefladerne) er indsnævret og der er muligvis knoglenydannelse. Ligesom diskusdegeneration, så kan du se dette som aldersrelaterede forandringer, eller rynker i facetleddene. Vi får dem alle med tiden. |
| Spondylose | Spondylose benyttes ofte synonymt med degeneration af ryghvirvlen. Ved spondylose finder man flere af ovenstående aldersrelaterede forandringer, herunder diskus højdetab, signaltab og knoglenydannelse. |
| Arkolyse/spondylolyse |
En defekt/opdeling i ryghvirvlens hvirvelbue. Ved en sådan opdeling hænger hvirvelbuen ikke længere sammen med hvirvellegemet i den ene eller begge sider af buen. Denne opdeling kan være medfødt, være sket som træthedsbrud eller ved et traume mod rygsøjlen.
Det anslås at 11,5% af den voksne befolkning har arkolyse, hvoraf de færreste har smerter (10). |
| Spondylolisthese |
Spondylolisthese betyder at en ryghvirvel er placeret længere fremme (anterolisthese), til siden eller bagud (retrolisthese) end ryghvirvlen under. Nogle omtaler det som et “glid”, men vi kan forsikre dig, at din ryghvirvel stadig sidder godt fast. Som tidligere nævnt sidder diskus godt fast imellem ryghvirvlerne, både fordi den er groet fast til knogleenderne, men også fordi omkringliggende ligamenter holder ryghvirvlerne tæt sammen.
Spondylolisthese inddeles oftest i isthmisk og degenerativ spondylolisthese: Isthmisk spondylolisthese udvikles på baggrund af eksisterende arkolyse, men arkolyse behøver ikke at resultere i spondylolisthese.
Ved degenerativ spondylolisthese ses ingen defekt i hvirvelbuen, men ryghvirverne forskydes grundet aldersrelaterede forandringer i rygsøjlen, herunder knoglenydannelse.
Spondylolisthese bliver mere og mere normalt med alderen. Så normalt at hver anden har det i 80-års alderen, selv om de ingen smerter har. |
| Spinalstenose | Spinalstenose er en indsnævring i rygradens hulrum, hvor kar og nerver løber igennem. Stenose opstår som følge af aldersrelaterede forandringer, og næsten alle udvikler tilstanden med alderen. Selv med meget stor indsnævring, har størstedelen ingen smerter eller andre symptomer. Det er altså en helt normal tilstand, som sjældent forvolder nogle gener (11). |
| Modic forandringer |
Modic forandringer er knogleforandringer i ryghvirvlerne. De inddeles i 3 typer:
Type 1: Ved denne type forandringer kan der ses et øget væskeindhold i ryghvirvlen på en MR-scanning. Dette væskeindhold kan indikere knoglemarvsødem og inflammation. Type 2: Ved denne forandring ses øget fedtindlejring i ryghvirvens knoglemarv. Type 3: Den sidste forandring beskriver knoglenydannelse og øget knogletæthed. Udviklingen af modic forandringer forstås stadig ikke til fulde, og der hersker forskellige teorier om hvorfor de udvikles. På baggrund af den tilgængelige forskning på området er det heller ikke muligt at konkludere at modic forandringer leder til rygsmerter. Et studie fra 2019 fandt dog, at personer med rygsmerter og modic forandringer, havde det bedre end personer med rygsmerter uden modic forandringer, efter 13 års opfølgning (12). |
Degenerative forandringer i diskus
Oversættelse af et MR-scanningssvar
|
Scanningssvar
|
Hvad betyder det?
|
På dansk
|
|---|---|---|
|
MR-scanning af columna lumbalis: Ved L5-S1 ses 5mm central diskusprotusion. Let kompression af rygmarv. Diskus L3-L4 og L4-L5 ses med signal og højdetab.
|
Ved diskus L5-S1 kan man se en diskusprolaps af varianten protusion.
Den er placeret i midten af rygmarvskanalen og har let berøring med rygmarven. Diskus L3-L4 og L4-L5 er mørkere på scanningsbilledet og har lavere højde, fordi diskus får mindre væskeindhold med alderen. |
Aldersrelaterede vævsforandringer, med høj forekomst hos personer uden smerter.
Forandringerne er normale dele af din aldrig og har dårlig eller ingen sammenhæng med smerter. Disse forandringer spiller ikke en afgørende rolle i dine rygsmerter og er ikke nødvendige at ændre på for at blive smertefri. |
Har du rygsmerter eller kroniske rygsmerter?
Lider du af kroniske smerter, som hæmmer din bevægelighed og påvirker dit humør? Er du forvirret over resultaterne af din scanning, og ønsker du at forstå de mekanismer, der bidrager til dine smerter? Hvis dette er tilfældet, er du ikke alene, og vi er her for at hjælpe dig.
Smertevidenskab.dk tilbyder en gratis og uforpligtende konsultation, hvor du kan drøfte dine specifikke smerteproblemer med vores eksperter. Vores team af specialister vil give dig indsigt i moderne smertebehandling og hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning for din situation.
Vi forstår, at kroniske smerter kan have en stor indvirkning på dit daglige liv, herunder din evne til at udføre daglige aktiviteter og din generelle livskvalitet. Derfor anvender vi en helhedsorienteret tilgang til behandling af kroniske smerter kan vi hjælpe dig med at forstå de underliggende årsager til dine smerter og finde en individuel tilgang til at lindre dine symptomer og genoprette din livskvalitet. Vi tror på, at behandling af kroniske smerter skal være en samarbejdsproces, hvor du er en vigtig partner i din egen behandling.
Hvis du er interesseret i at lære mere om moderne smertebehandling og hvordan Smertevidenskab.dk kan hjælpe dig på din rejse mod at blive smertefri, så tøv ikke med at kontakte os for en gratis og uforpligtende konsultation. Vi ser frem til at hjælpe dig med at få kontrol over dine smerter og komme tilbage til et liv uden begrænsninger.
Konklusion
Mange af de latinske betegnelser, som anvendes i en MR-scanningsrapport, giver anledning til bekymring, fordi de fleste tror at tilstande identificeret på MR-scanninger er udtryk for alvorlige og smertegivende tilstande i kroppen.
Heldigvis, er de fleste tilstande identificeret på en MR-scanning ikke farlige og har dårlig eller ingen sammenhæng med smerter eller funktion. Hvis du har rygsmerter behøver du ikke ændre at du har disse tilstande for at blive smertefri.
Det viser sig at mange af de tilstande i ryggen man tidligere troede var sygdomstilstande (patologi) i større grad kan kaldes aldersrelaterede vævsforandringer fordi du får en øget forekomst af dem med alderen uanset om du har smerter i ryggen eller ej.
De fleste forandringer eller MR-fund er altså normale og sjældent noget, du bør bekymre dig om. Der findes forskellige mekanismer, som kan være årsagen til at du har ondt og der er mange forskellige faktorerer, der kan bidrage til eller fastholde dig i kroniske rygsmerter.
Derfor anbefaler vi, hvis du har kroniske rygsmerter, at du først får identificeret hvilken mekanisme der er årsagen til dine smerter før du sammen med din smertebehandler vælger den relevante behandling. Uanset mekanisme bag dine kroniske rygsmerter er det vigtigt at den behandling du modtager giver dig viden og indsigt, så du kan sætte dig i førersædet i dit behandlingsforløb og aktivt bidrage til din rehabilitering.
I vores artikel om kroniske smerter kan du lære om de mange forskellige faktorer, der kan bidrage til kroniske smerter, og hvorfor smerter ikke er et signal fra kroppen.
Artikel: Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan skal de behandles?
1: Farmer, C. et al., 2021. Consumer understanding of terms used in imaging reports requested for low back pain: a cross-sectional survey, BMJ Open, årg. 11, nr. 9, s. e049938.
2: O’Keeffe, M. et al., 2022. Effect of diagnostic labelling on management intentions for non-specific low back pain: A randomized scenario-based experiment, European Journal of Pain (London, England), årg. 26, nr. 7, s. 1532–1545.
3: Franz, E.W. et al., 2015. Patient misconceptions concerning lumbar spondylosis diagnosis and treatment, Journal of Neurosurgery. Spine, årg. 22, nr. 5, s. 496–502.
4: Eccleston, C., 2001. Role of psychology in pain management, British Journal of Anaesthesia, årg. 87, nr. 1, s. 144–152.
5: Lutz, G.K., Butzlaff, M. & Schultz-Venrath, U., 2003. Looking back on back pain: trial and error of diagnoses in the 20th century, Spine, årg. 28, nr. 16, s. 1899–1905.
6: Hartvigsen, J. et al., 2018. What low back pain is and why we need to pay attention, The Lancet, årg. 391, nr. 10137, s. 2356–2367.
7: Fardon, D.F., Milette, P.C. & Combined Task Forces of the North American Spine Society, American Society of Spine Radiology, and American Society of Neuroradiology, 2001. Nomenclature and classification of lumbar disc pathology. Recommendations of the Combined task Forces of the North American Spine Society, American Society of Spine Radiology, and American Society of Neuroradiology, Spine, årg. 26, nr. 5, s. E93–E113.
8: Gatchel, R.J. et al., 2007. The biopsychosocial approach to chronic pain: Scientific advances and future directions., Psychological Bulletin, årg. 133, nr. 4, s. 581–624.
9: Tao, Y. et al., 2021. Radiographic cervical spine degenerative findings: a study on a large population from age 18 to 97 years, European Spine Journal: Official Publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society, årg. 30, nr. 2, s. 431–443.
10: Li, N. et al., 2022. Spondylolisthesis [Online], Orthopedic Reviews, årg. 14, nr. 3.Tilgængelig fra: https://orthopedicreviews.openmedicalpublishing.org/article/36917 [Lokaliseret 21-02-2023].
11: Ishimoto, Y. et al., 2013. Associations between radiographic lumbar spinal stenosis and clinical symptoms in the general population: the Wakayama Spine Study, Osteoarthritis and Cartilage, årg. 21, nr. 6, s. 783–788.
12: Udby, P.M. et al., 2019. Modic Changes Are Not Associated With Long-term Pain and Disability: A Cohort Study With 13-year Follow-up, Spine, årg. 44, nr. 17, s. 1186–1192.
