Smerter i kroppen kan ikke deles op som psykiske eller fysiske
Dette blogindlæg vil kort give dig en praktisk forståelse af hvorfor du ikke kan skille krop og psyke fra hinanden. Samt klarlægge hvordan tanker og overbevisninger kan påvirke hvad du oplever og hvordan du reagerer.
I den vestlige kultur er smerter almindeligt forstået som en fysisk ubehagelig oplevelse forårsaget af enten en skade eller en anden fysisk årsag såsom infektion eller inflammation. Denne årsag og effekt tankegang om smerter er også kendt som den biomedicinske model (begrebsramme), hvor forklaringen på smerter altid kan identificeres ved objektive kropslige fund som for eksempel en brækket knogle.
Du er som person derfor ikke væsentlig i behandlingen af dine smerter, forstået på den måde at behandleren er eksperten der finder og fixer den fysiske årsag/fejl, der ligger som baggrund for dine smerter. Det er en logisk, simpel og forførende tanke som passer rigtig godt ind i vores måde at tænke på.
Smerter anses i dag ifølge videnskaben for at være biopsykosociale, fordi den menneskelige oplevelse skabes ud fra information fra kroppen, vores tanker/overbevisninger/forventninger og den verden om de omstændigheder vi færdes i. Ud af det kaos af information opstår vores bevidsthed og oplevelser og ingen ved helt præcis hvordan, men vi ved dog at alle domæner (biologiske, psykologiske og sociale) spiller en væsentlig rolle – hvad enten det er oplevelsen af kærlighed, frygt, sorg eller smerte.
Tankeeksperiment – Du skal med ud på en gåtur
Forestil dig du er ude og gå en tur alene. Det må meget gerne være en rute (minimum 2 km) du er bekendt med, men der skal i denne historie også færdes andre mennesker på ruten. Du kender i denne historie ingen af disse mennesker og de er alle leverpostejskedelige. Du er nu ude og gå din rute og på ruten møder du en del mennesker. De andre både går og løber forbi dig og nogen af dem kommer bagfra og nogen af dem kommer forfra – præcis som de ville i virkeligheden.
Hvordan reagerer du?
Hvad tænker du om de mennesker du møder på din vej, hvis du registrerer dem? Ikke noget særligt vel? Måske du går i dine egne tanker eller dagdrømmer lidt, mens du trygt og sikkert går din rute.
Men der var noget jeg ikke havde fortalt dig. Noget du ikke var klar over før, som du først nu får information om. På din udvalgte rute er der for nyligt tilkommet en kendt voldelig bande, som overfalder tilfældige mennesker og begår røverier der i grumme tilfælde har haft døden til følge.
Det er nu aften efter du har fået denne information og kl. er 22.30 og du skal ud og gå din tur. Den selv samme rute som du nu ved, at den kendte voldelige bande hærger på.
Du går ude på ruten og der er ikke så mange mennesker på grund af tidspunktet på døgnet. Du har gået i små 5 minutter uden at møde en eneste, men hører nu pludselig lyden af fødder der kommer løbende mod dig bagfra.
Hvad tænker du? Hvordan reagerer du?
Formentlig vil du lynhurtigt registrere om der er flugtmuligheder, være klar til at råbe om hjælp og kæmpe eller flygte. Du overvejer formentlig hvordan du vil kunne forsvare dig selv og sørger for at have et greb om din mobil. Dit hjerte begynder at slå hurtigere, så du bedre kan præstere fysisk ved f.eks. at kunne løbe hurtigt væk eller slå fra dig. Du vil ydermere udskille diverse hormoner som f.eks. stresshormonerne adrenalin og kortisol. Du får måske et sug i maven og vender hovedet, så du kan se bagud hvem der kommer mod dig.
Da du vender dig om, ser du et ungt smukt par komme løbende forbi dig. De smiler og siger hej til dig imens de overhaler dig.
Hvorfor reagerede du som du gjorde?
Din gåtur og rute er præcis den samme som før, men du har nu fået information om den kendte voldelige bande der overfalder folk på den rute du går. Det er også aften og der er ikke mange andre mennesker ude på ruten – du er helt alene. Du hører lyden af en person der løber, som lyder på præcis samme måde som da andre løb forbi dig da du gik ruten forrige gang. Du har før gået ruten om aftenen, hvor der også har været folk der løb og kom gående uden du reagerede, så hvad er den store forskel?
Informationen om den øgede fare og risikoen for overfald og død på din ellers elskede rute hvor du går ture.
Den viden alene ændrede hvordan du oplevede din gåtur og din reaktion til lyden af fødder der kom løbende mod dig. Dit hjerte slog hurtigere, du fik et sug i maven, du udskilte stresshormoner, dine hænder blev svedige og var klar til at flygte eller kæmpe. Dine hjerne har gjort sig 1000 tanker med forskellige scenarier for hvordan du bedst kan overleve denne farlige situation, hvor unge smukke mennesker løber forbi dig…
Hov, jeg glemte vist at fortælle dig
Inden du løber eller går videre, er det vigtigt for mig, at fortælle dig at det der med den kendte voldelige bande bare var noget jeg fandt på.
Uanset om det ikke passede eller ej, så oplevede du en ændret kropslig og psykisk reaktion ikke sandt? Det er fordi, at vi ikke kan skille vores tanker fra vores krop eller vores krop fra vores tanker. Psyken påvirker kroppen og det vi oplever og omvendt. De omgivelser vi befinder os i, påvirker vores psyke og vores krop.
”Krop, psyke og verdenen eller det biologiske, psykologiske og sociale påvirker hinanden og er med andre ord sammenflettet og uadskillelige i forhold til de ting vi oplever.”
Smerter er altid virkelige...
… også selvom de altid er biopsykosociale og ikke altid er på grund af en skade
På trods af den information jeg gav dig var det pure opspind ændrede det på din måde at reagere og opleve verdenen på.
Fordi alting vi oplever altid er påvirket af det biologiske, psykologiske og sociale giver det kun mening at omfavne smerter som et komplekst biopsykosocialt fænomen. Det handler ikke om hvorvidt smerter enten er psykiske eller fysiske (eller sociale), fordi de er altid biopsykosociale og de føles altid i kroppen. Det handler i stedet om hvorfor smerterne opleves fordi hvordan du forstår et problem dikterer hvordan du forsøger at løse det.
Det er rigtigt, at der kan være en åbenlys grund til du oplever smerter som eksempelvis hvis du kom til skade. Der skelnes mellem specifikke og uspecifikke smerter. Ved specifikke smerter kan man kan identificere en primær biologisk/fysisk tilstand så som en skade som årsagen. Ved uspecifikke smerter har vi udelukket en primær biologisk årsag og ved denne form for smerter er der derfor som oftest mange forskellige bidragsydere til smerterne.
Hvis en skade er identificeret, så er det klart at det i sådan et tilfælde ville det være bedst og mest hensigtsmæssigt at behandle skaden. Men hvad hvis du har ondt i en kropsdel du ikke har, altså fantomsmerter og du behandler disse smerter som en skade. Tror du så at behandlingen ville være effektiv?
Der er rigtig mange mennesker der har længerevarende (kroniske) smerter, hvor man ikke har kunne finde en skade eller anden fysisk årsag.
De har altså smerter i kroppen, som ikke kan forklares udelukkende ved at undersøge kroppen. Men det gør ikke deres smerter til mindre virkelige eller ubehagelige og smerterne påvirker personen præcis ligeså negativt som smerter forårsaget af en primær biologisk årsag.
Pas på med at dømme andre
Måske man kan tillade sig at sige at uspecifikke smerter nogle gange er ”værre”, fordi de er meget dårligt forstået og man derfor risikerer at blive mødt med mistillid fra omverdenen. ”Du skal bare” skal tage dig sammen” er desværre en sætning vores klienter tidligere ofte har oplevet i deres behandling. Den manglende forståelse gør det nemlig meget svært at leve livet for de personer med uspecifikke smerter og de kan opleve stigma samt medføre at de kan føle sig skyldige over alt det de gør og ikke gør.
Tænk hvis man så en person med længerevarende (kroniske) smerter stå og skraldgrine en dag – den person må vist have det fedt på sin overførselsindkomst og ferie. Det er naturligvis en helt forkert tanke at have, men ikke desto mindre en mistillid nogle patienter oplever. Forestil dig at have ondt næsten 24/7, ikke kunne arbejde, ikke kunne være sammen med dine børn, venner, familie eller ægtefælle som du ønsker. Du har nu et øjeblik hvor du rent faktisk griner, som øjeblikkeligt giver dig en følelse af skyld, fordi det jo er meningen, at du skal have ondt hele tiden eller så snyder du jo bare og har ikke ”rigtigt” smerter….
Hvordan ville du have det i sådan en situation?
Har du overvejet?
Tænk hvis den information du har fået omkring dine smerter svarer til den misinformation jeg tidligere gav dig om en kendt voldelig bande der hærger i eksempelvis din ryg. Det kunne for eksempel svare til, at du er blevet fortalt at du har en ”svag core”, skævt bækken, dårlig holdning, benlængdeforskel eller skal suge navlen ind for at beskytte ryggen så du ikke ”skader” den (kan ikke lade sig gøre). Alle disse forklaringer er eksempler på kendte voldelige bander der ikke eksisterer, men det ændrer ikke på, at det formentlig gør dig bekymret vel?
Selvom disse forklaringer er givet i bedste mening, er det vigtigt at forstå at videnskaben har fundet ud af at der ikke er belæg for disse påstande og at kroppen slet ikke er så svag eller skrøbelig og det er faktisk ret svært at gøre skade på sig selv især med vilje. Prøv du bare at forestille dig om du kan vrikke om på anklen eller bøje din finger bagover til den går af led. Det er svært bare at forestille sig. Videnskaben peger faktisk i en hel anden retning. Vi er meget robuste, tilpasningsdygtige og har vi fået en skade, så heler vi som regel forholdsvist hurtigt.
Det er også vigtigt at forstå, at vi som behandlere rent faktisk kan gøre skade på vores klienter og øge deres risiko for at udvikle længerevarende (kroniske) smerter ved at give dem misinformation eller information der gør patienten bange. Ved ovenstående forklaringer på rygsmerter fortæller man i princippet personen med smerterne at der er flere voldelige bander der hærger i ryggen, hvilket både skaber frygt og et øget behov for beskyttelse. Det kan i praksis omsættes til flere smerter, mere stivhed, mindre bevægelse og det er jo ikke det der er hensigten med behandling.
Sørg for at du er opdateret i din forståelse af smerter
…og det gælder både dig som behandler og dig med smerter. Hvis du har en forældet eller uhensigtsmæssig forståelse af smerter, kan det gøre din behandling mindre effektiv og potentielt være skadelig. For dig med smerterne kan det være en barriere for at få det bedre og det må siges at være yderst uhensigtsmæssigt. Så længe du, din hjerne og nervesystem tror der er fare på færde, vil du blive beskyttet i form af eksempelvis øget smerteoplevelse. Er du misinformeret om fareniveauet, vil du automatisk blive overbeskyttet således, at aktiviteter og stimulus der på ingen måde er farlige for dig kan resultere i kraftfulde smerter.
Heldigvis ved vi i dag at biologien, psykologien og de sociale omstændigheder der kan ligge bag smerter er foranderlig. Det betyder i praksis, at det er muligt at identificere de mekanismer og faktorer der spiller en rolle i dine smerter og ændre på dem. Det er derfor vi hos Smertevidenskab mener at alle smerter, som minimum i teorien må være mulige at komme til livs. Igen og igen har vi set hvordan det er muligt for personer med længerevarende (kroniske) smerter at komme deres smerter til livs eller som minimum væsentligt forbedre deres livskvalitet og funktionsniveau. Dette afspejles også i vores anbefalinger her og blogindlæg her hvor mange modige personer har valgt at dele deres historie. Derfor er det også vores klare overbevisning at:
Har du længerevarende (kroniske) smerter kan du finde en behandler her der er opdateret på sin viden om smerter og rehabilitering.
Er du sundhedsprofessionel og vil lære at forstå og behandle længerevarende (kroniske) smerter kan du se hvor og hvornår vi afholder kursus her
