Alt om bækkenløsning

- Og hvorfor det ikke er så farligt som de fleste tror

De vigtigste budskaber

Der er mange misforståelser og myter omkring bækkenløsning. Er du gravid og bekymret for, om bækkenløsning gør dig mere sårbar, eller om det betyder, at dit bækken er ustabilt og svagt? Så kan du tage det helt roligt — forskning viser, at bækkenløsning ikke skyldes, at dit bækken er “løst” eller “ustabilt.”

Selvom bækkenløsning kan medføre intense og invaliderende smerter for nogle gravide, er disse smerter og nedsat funktionsevne ikke tegn på, at noget strukturelt er galt med dit bækken. Studier viser, at der kun er minimal bevægelse i bækkenets led, og at denne bevægelighed er den samme hos gravide, uanset om de oplever smerter eller ej.

Diagnosen “bækkenløsning” kan desværre give det fejlagtige indtryk, at der er en løshed i bækkenet, hvilket kan skabe unødig bekymring. Hormonet relaxin, som blødgør ledbåndene under graviditeten, er ofte blevet udpeget som årsagen til en form for løshed i bækkenet, der skulle lede til smerter. Forskningen viser dog entydigt, at personer med bækkenløsning ikke er i fare ved bevægelse — du kan ikke skade dig selv eller dit barn, selvom smerterne kan føles intense og bækkenet sårbart. Dit bækken forbliver stærkt og stabilt, og din krop er fuldt ud i stand til at håndtere belastningen under både graviditet og fødsel.

De smerter, du oplever under graviditeten, er altså langt mere komplekse end tidligere antaget. Derfor giver det bedre mening at kalde tilstanden “graviditetsrelaterede bækkensmerter” eller “bækkensmerter uden specifik årsag,” da smerterne ofte opstår som en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Selvom smerterne kan være svære at håndtere, findes der heldigvis behandlingsmuligheder, der tager hensyn til alle de forskellige aspekter, der kan spille ind. Med en helhedsorienteret tilgang, hvor behandlingen fokuserer på både fysiske, mentale og sociale faktorer, kan du få indsigt og redskaber, så du kan skabe en hverdag, hvor smerterne ikke styrer dit liv.

Indholdsfortegnelse:

Artikel: Hvorfor gør det ondt?

Hvilken smertemekanisme ligger bag dine smerter? Få styr på hvorfor du har ondt.

Artikel: Kroniske smerter

Hvorfor opstår de og hvordan kan de behnandles?

Kære læser,

Mit navn er Marie Schousboe Vilmann. Jeg er 30 år og bor sammen med min kæreste og vores søn Oluf på 1 år. Jeg er igang med min uddannelse til læge og i dag smertefri efter mange år med kroniske smerter og bækkenløsning. I denne artikel vil jeg dele min personlige rejse med dig — en rejse, der har handlet om at leve med kroniske smerter og finde vejen ud af dem.

Fokus for artiklen ligger på bækkenløsning, en tilstand, der især rammer mange kvinder under og efter graviditet. Bækkenløsning er ofte omgivet af misforståelser, og det kan være svært at finde den rette hjælp og pålidelige information.

Min oplevelse med bækkenløsning begyndte under min første graviditet, hvor jeg ret pludseligt blev ramt af intense smerter. Det, der af sundhedspersonalet først blev forklaret som “helt normalt,” viste sig at være langt mere komplekst. Smerterne påvirkede mit daglige liv drastisk; jeg kunne ikke længere udføre simple opgaver, som at gå, stå og løfte.

Min rejse mod at blive smertefri har været præget af mange frustrationer. Jeg gennemgik utallige behandlinger hos læger, fysioterapeuter og alternative behandlere uden at opleve varig lindring. Den misinformation, jeg modtog, og den manglende effekt af behandlingerne, gjorde mig endnu mere fortvivlet. Det var først, da jeg mødte Smertevidenskab, at jeg begyndte at forstå, hvad bækkenløsning virkelig er — og hvad det ikke er. Denne indsigt gav mig en helt ny forståelse af mine smerter og af, hvordan man bør gribe behandlingen an.

Bækkenløsning er ikke bare et mekanisk problem i kroppen; det er en kompleks tilstand, som kræver en bredere, helhedsorienteret forståelse. Jeg vil derfor i denne artikel dele, både mine personlige erfaringer og de nyeste videnskabelige indsigter om bækkenløsning. Hvordan kan vi forstå denne tilstand bedre? Hvilke strategier kan hjælpe? Og hvordan kan sundhedspersonale støtte bedst muligt? Mit håb er, at denne artikel kan være en hjælp til dig, der kæmper med bækkenløsning eller andre former for kroniske smerter.

Min historie med bækkenløsning

Min rejse med bækkenløsning begyndte som tidligere nævnt under min første graviditet i januar 2023. Jeg var kun 14 uger henne, da jeg under en løbetur pludselig mærkede en skarp smerte i venstre side af min lænd. I starten troede jeg, at det blot var en almindelig overbelastning. Som jeg altid har gjort, valgte jeg at ignorere smerten og løbe videre. Men smerten forsvandt ikke — den bredte sig tværtimod og udviklede sig hurtigt til intense bækkensmerter. Senere fik jeg også stærke smerter omkring kønsbenet (symfysen), og hver bevægelse føltes som et jag gennem kroppen. Fra det øjeblik blev smerterne en konstant del af min graviditet, og hver dag var præget af smerter og begrænsninger. Min graviditet, som jeg havde håbet ville være en glædelig tid, blev i stedet overskygget af daglige, intense smerter, der gjorde selv de mindste opgaver til en kamp.

Jeg var vant til at være fysisk aktiv og træne en del, men nu blev selv almindelige aktiviteter som at gå eller skifte stilling udfordrende. Min praktiserende læge forklarede, at det var “helt normalt” at få bækkenløsning under graviditet, og at det sandsynligvis ville gå over hurtigt efter fødslen. Med dette håb i tankerne forsøgte jeg at tage den med ro og lade tiden arbejde for mig.

Men efter fødslen ændrede situationen sig ikke. De intense smerter gjorde det umuligt for mig at løfte min nyfødte søn, gå lange ture eller klare dagligdagens gøremål uden betydelige smerter. Jeg prøvede forskellige behandlingsformer, lige fra fysioterapi og øvelser, til zoneterapi og akupunktur, men intet syntes at give varig lindring. Jeg begyndte at føle mig meget frustreret og havde depressive perioder — hvorfor hjalp intet? Jeg måtte erkende, at de traditionelle råd og behandlinger ikke var nok, og jeg begyndte at søge efter mere opdateret viden og alternative tilgange.

Det var på denne måde, jeg for første gang kom i forbindelse med Smertevidenskab.

Angsten for smerte og mødet med Smertevidenskab

Jeg har tidligere oplevet flere længerevarende smerteproblematikker — en naturlig del af livet som professionel cykelrytter. Som mange atleter har jeg været udsat for adskillige skader og overbelastninger. Det atypiske ved disse skader hos mig har været, at flere af dem har været overraskende langvarige og komplicerede at komme mig over. I 2019 var jeg desuden involveret i en alvorlig trafikulykke, der satte dybe spor på både min krop og mit sind. Smerte var derfor ikke noget nyt for mig, men alligevel frygtede jeg den — ikke mindst på grund af frygten for at miste evnen til at bevæge mig, som jeg elsker, men mest af alt for følelsen af at være ekstrem begrænset.

Otte måneder efter fødslen af Oluf kunne jeg stadig ikke gå mere end et par hundrede meter uden stærke smerter. I marts 2024, frustreret og udmattet, kontaktede jeg Smertevidenskab. På det tidspunkt var jeg sygemeldt fra studiet, da jeg skulle i klinik på 7. semester, men hverken kunne stå op eller gå i længere tid ad gangen. Jeg havde tidligere lyttet til en af deres podcasts om en kvinde, der var blevet smertefri efter at have kæmpet med bækkenløsning i ti år. Dengang virkede tanken om at have bækkenløsning i så lang tid fuldstændig urealistisk for mig — jeg troede ikke, det kunne ske for mig. Men som tiden gik, og mine egne smerter blev ved, begyndte jeg at frygte, at jeg var på vej ned i det samme mørke hul.

Jeg følte mig låst fast og desperat, næsten som om jeg ikke kunne slippe fri. Det var denne overvældende frygt og desperation, der fik mig til at søge hjælp udover de traditionelle behandlinger. Jeg valgte i stedet at tage kontakt til Smertevidenskab, som har en helhedsorienteret tilgang til smerter og har fokus på personen og ikke blot den smertefulde kropsdel.

Mødet med Smertevidenskab blev et vendepunkt – ikke kun fordi jeg blev introduceret til ny forskning og viden, men fordi jeg begyndte at se smerter i et nyt lys. Jeg lærte, at smerter ofte ikke kun er et resultat af en fysisk skade, men også et produkt af, hvordan krop og sind reagerer på en oplevet trussel. Denne indsigt tvang mig til at konfrontere min egen frygt for smerte og begynde at arbejde med den, snarere end blot at bekæmpe den.

Denne viden udfordrede min tidligere opfattelse af bækkenløsning som en udelukkende mekanisk tilstand, og jeg blev undervist i, hvordan forståelsen og behandlingen af smerter skal være helhedsorienteret og tage hensyn til hele personens livssituation.

Denne nye viden og vinkel på bækkenløsning motiverede mig til at dykke dybere ned i forskningen om bækkenløsning og smerter — for kan det nu også virkelig passe? Det var i den proces, at jeg indså, at bækkenløsning slet ikke er en simpel mekanisk tilstand, og at jeg var nødt til at ændre min tilgang til smerter. Mine smerter var ikke blot et symptom på en skade, men en oplevelse skabt af komplekse samspil af faktorer, som kunne forstås og håndteres på nye måder.

Dette ændrede fuldstændig mit syn på smerter og smertebehandling. Jeg begyndte at forstå, at min frygt og angst for smerte faktisk kunne forværre oplevelsen af smerte og skabe en ond cirkel af fysisk og psykisk stress. Smertevidenskab gjorde brug af en helhedsorienteret tilgang, hvor både de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af smerter blev taget i betragtning. Samtidig fik jeg vejledning og praktiske redskaber, som hjalp mig med at bryde den onde cirkel, jeg var fanget i.

Forløbet med Smertevidenskab ændrede også min forståelse af, hvad bækkenløsning er og dækker over. Lad mig tage dig i hånden og give dig en grundig forklaring på hvorfor bækkenløsning, på trods af de intense smerter, slet ikke er så farligt, som mange tror.

Hvad er bækkenløsning?

Bækkenløsning er beskrevet og forstået som en “løsning” af bækkenets led ofte i forbindelse med graviditet. Tanken er at “løsheden” eller manglende stabilitet medfører en overbelastning af leddene, som resulterer i smerter i og omkring leddene i bækkenet. Selvom bækkenløsning og -smerter især opstår hos gravide, netop som jeg selv oplevede det, kan både mænd og ikke gravide kvinder få diagnosen (1, 2).

Ved bækkensmerter flere måneder efter fødslen eller hos ikke-gravide, kaldes disse gener for bækkendysfunktion. Her er samme årsag til smerterne beskrevet af flere som, at bækkenet er forkert placeret, løst, låst eller dysfunktionelt (2).

Som en sidebemærkning sker det, at bækkenløsning og bækkensmerter bruges synonymt. Bækkensmerter er klassificeret som en underkategori af lænderygsmerter (3), og det kan skabe yderligere forvirring eller bekymring hos den gravide: “Er der ikke kun noget galt med mit bækken, men også med min ryg?” Udover den psykologiske påvirkning kan denne forvirring også føre til, at du udsættes for unødvendige undersøgelser og fejlbehandling, som kan resultere i forlænget smerte og funktionstab.

Det forekommer, at bækkenløsning og bækkensmerter bruges synonymt, hvilket skabte forvirring hos mig selv. Som tilføjelse til forvirringen er bækkensmerter klassificeret som en underkategori af lænderygsmerter (3), hvilket gør det vanskeligt at forstå, hvad bækkenløsning eller bækkensmerter egentlig dækker over? Og netop denne forvirring og usikkerhed om hvad bækkenløsning er, kan skabe problemer fordi din forståelse af hvorfor det gør ondt, har betydning for hvordan du håndterer dine smerter, og hvilken behandling du gør brug af.

Du kan høre i episode 40 af Smerteuniverset hvordan misinformation om bækkenløsning under og efter graviditet fik Mirja til at tilvælge et operativt indgreb, så hun ikke længere kunne få børn.

https://smertevidenskab.dk/episode/episode-40-baekkenloesning-online-behandling-af-kroniske-baekkensmerter/

Hvordan føles det at leve med bækkenløsning?

At leve med bækkenløsning kan være en konstant udfordring, både fysisk og mentalt. Mange beskriver smerten som en dyb, skærende eller jagende fornemmelse, der typisk mærkes i den nederste del af ryggen, omkring symfysen foran på bækkenet eller i hofterne. Smerten kan variere fra mild, murrende ubehag til intense, invaliderende smerter, der gør det svært at udføre selv de mest basale daglige aktiviteter. For nogle er det smertefuldt at gå, stå op i længere tid, vende sig i sengen, løfte noget eller endda sidde ned. Smerten kan forværres af belastning og bevægelse, hvilket kan få kroppen til at føles som om den “låser” sig eller er ustabil.

For mange er den mest udfordrende del den uforudsigelige karakter af smerterne — nogle dage kan være tålelige, mens andre kan være så smertefulde, at de gør det umuligt at komme ud af sengen. Dette uforudsigelige mønster kan skabe angst og usikkerhed, hvilket kan føre til yderligere stress og spændinger i kroppen. Frygten for at forværre smerterne kan gøre, at man begynder at undgå visse bevægelser eller aktiviteter. Dette kan i sig selv føre til yderligere funktionsnedsættelse og svækkelse af muskulaturen. Det er dog ikke kun de fysiske begrænsninger, men også den mentale byrde af konstant at bekymre sig om, hvordan man kan navigere gennem hverdagen uden at forværre smerterne, der gør bækkenløsning til en vanskelig tilstand at leve med.

Hvem bliver ramt af bækkenløsning eller bækkensmerter?

Bækkenløsning eller bækkensmerter er en almindelig udfordring under graviditet, og ca. 50% af alle gravide vil på et tidspunkt opleve smerter i og omkring bækkenet (1). For de fleste opstår smerterne senere i graviditeten, typisk mellem 5. og 8. måned, men de kan også begynde tidligere (1). Jeg var selv uheldig og mærkede smerterne allerede i uge 14! Ifølge Sundhed.dk vil 16% af de gravide opleve svære bækkensmerter, der fører til et betydeligt nedsat funktionsniveau (1).

Selvom bækkensmerter ofte forbindes med graviditet, kan de også ramme både mænd og kvinder af andre årsager. De mest almindelige årsager til bækkensmerter inkluderer traumer, som f.eks. fald, samt graviditet og gigtsygdomme (4). Dette understreger, at bækkensmerter — eller det, man fejlagtigt kalder bækkenløsning — ikke er begrænset til gravide, men kan påvirke mange forskellige mennesker, uanset køn eller livssituation.

Hvordan diagnosticeres bækkenløsning og bækkensmerter?

Det kan virke overraskende, men der findes faktisk ikke en objektiv standardtest til at diagnosticere bækkenløsning. Diagnosen stilles i stedet baseret på din beskrivelse af symptomerne: hvor smerterne er lokaliseret, hvor intense de er, og hvornår de forværres, kombineret med provokationstests og udelukkelse af andre kendte årsager til smerterne (1).

Provokationstests såsom sakraltryk, gapping-test, kompressionstest, lårtrykstest og Gaenslen’s test påvirker SI-leddene og anses for positive, hvis de fremkalder smerte (5). Selvom disse tests har vist sig at være gode til at fremprovokere smerte, fortæller de os intet om årsagen til smerterne (5). For eksempel viste et studie, at man ved en funktionstest af SI-leddene kunne fremkalde den samme smerteintensitet som gravide med bækkenløsning hos raske, smertefri deltagere ved at sprøjte en lille mængde hypertonisk saltvand ind i et ligament tæt på SI-leddene (6).

Der findes også tests med formål om at vurdere SI-leddenes funktion. Her kan nævnes Standing Hip Flexion Test (Gillet’s Test), Standing Bent Over Test og Active Straight Leg Raise Test (ASLR-test). Disse tests er dog blevet kritiseret, fordi det ikke er muligt at måle præcist, hvor meget eller hvor lidt bevægelse der forekommer i SI-leddene med hænder eller øjne og derfor er deres anvendelighed i praksis tvivlsom (4, 5, 7).

Al denne viden gjorde mig både klogere og mere forvirret, fordi jeg havde jo voldsomme smerter i mit bækken, men var stadig ikke kommet nærmere en specifik forklaring på, hvorfor jeg havde smerter. Næste skridt på min rejse var derfor at lære mere om bækkenet og smerter. Hvornår kan man få en specifik forklaring på hvorfor det gør ondt og hvornår kan man ikke?

Hvordan er bækkenet bygget op?

Bækkenet (pelvis) er placeret midt i kroppen og er bindeleddet mellem overkrop og underkrop. Bækkenet består af tre knogler, korsbenet (os sacrum) og to hofteben (os coxae), som tilsammen danner en form for ring eller fundament (8).

Bækkenet har flere vigtige led, som bidrager til dets stabilitet og funktion. Fortil finder vi symfysen (symphysis pubica), som forbinder de to hofteben på forsiden af bækkenet. Bagtil sidder de to sacroiliacaled (articulatio sacroiliaca), ofte forkortet til SI-leddene, som forbinder korsbenet (os sacrum) med de to hofteben (os coxae). Disse led i bækkenet er forankret af stærke ledbånd (ligamenter), der sikrer stabilitet og styrke, samtidig med at de kun tillader minimal bevægelse. Denne stabilitet er særlig vigtig under asymmetriske bevægelser med vægtbæring, såsom gang og løb (8).

Bækkenets stabilitet og bevægelighed

Som tidligere nævnt studerer jeg medicin på Københavns Universitet, så den grundlæggende viden om bækkenets anatomi var kendt for mig. Men det kom som en overraskelse at opdage, hvor lidt bevægelse der rent faktisk er i bækkenets led hos patienter med bækkendysfunktion.

Ifølge et studie fra 1989 (9), hvor man brugte røntgenstereofotogrammetrisk analyse (RSA) — en yderst præcis metode til at måle ledbevægelser (10) — viste det sig, at rotationen i SI-leddene (sacroiliacaleddene) er meget begrænset. Når forsøgspersonerne med bækkensmerter rejste sig fra liggende stilling, var rotationen i SI-leddene kun mellem 0,8-3,9 grader (med en gennemsnitlig rotation på 2,5 grader). Samtidig viste studiet, at forskydningen af SI-leddene kun var mellem 0,1-1,6 mm (med en gennemsnitlig forskydning på 0,7 mm). Men måske mest interessant var, at studiet ikke fandt nogen forskel i bevægeligheden mellem de smertefulde og smertefrie SI-led (9).

Hvis smertefulde SI-led og smertefrie SI-led har den samme bevægelighed, hvordan kan man så sige at årsagen til smerterne er bevægelsen i SI-leddene og at SI-leddene er ustabile?

Et andet studie (11) bekræftede, at rotation og bevægelse i SI-leddene hos personer med bækkensmerter forbliver minimal, selv i ekstreme positioner. For eksempel i bredstående stilling (kendt som “reciprocal straddle position”) som vist på figur 2. Her blev bevægelsen kun målt til 0,1-2,0 grader omkring forskellige akser (11). Dette understøtter, at SI-leddene er stabile og slet ikke er så mobile, som tidligere antaget.

Ikke nok med, at der stort set ikke er bevægelse i SI-leddene, så har de også en “selv-låsende” mekanisme, der gør leddene endnu mere stabile under belastning. Under “Standing Hip Flexion Test” fandt forskerne, at SI-leddene kun roterede 0,6 grader, hvilket indikerer en selv-stabiliserende effekt, der begrænser bevægelsen og beskytter leddene under fysiske aktiviteter (7).

Disse opdagelser udfordrer den udbredte opfattelse af, at smerter skyldes “løshed” eller manglende stabilitet i SI-leddene. Selvom mange med bækkenløsning oplever øgede smerter ved belastning, viser forskningen, at årsagerne til bækkenløsning og smerter i SI-leddene er mere komplekse end blot mekanisk ustabilitet eller “løshed”.

Så når jeg står eller belaster mine SI-Led er de mere stabile og ikke mindre stabile, men det gør mere ondt når jeg belaster dem? Er instabilitet eller løshed af SI-leddene så en god forklaring på bækkenløsning eller bækkensmerter?

Kan bækkenet overhovedet blive løst eller ustabilt?

I mange år har man anvendt betegnelsen “bækkenløsning” om graviditetsrelaterede bækkensmerter, baseret på ideen om, at hormonelle forandringer under graviditeten gør bækkenets led løsere og dermed smertefulde.

Hormonet relaxin, der produceres af æggestokkene og moderkagen under graviditeten (12), har længe været betragtet som den primære årsag til bækkenløsning. Relaxin hjælper nemlig med at nedbryde og omstrukturere kollagen, hvilket blødgør ledbånd og led, så kroppen kan tilpasse sig graviditet og forberede sig til fødslen (13). Relaxin-niveauerne er forholdsvis konstante gennem hele graviditeten, med en top i første trimester (14).

Umiddelbart virker det logisk at give relaxin skylden for bækkensmerter, da hormonet netop blødgør leddene og hjælper kroppen med at tilpasse sig i takt med at barnet vokser. Selvom man fandt en sammenhæng mellem mængden af relaxin niveauer og øget anstrengelse ved udførsel af ASLR-testen, var der ingen sammenhæng mellem relaxin-niveau og hypermobilitet, positive smerteprovokationstests, smerteintensitet, -placering eller funktionsnedsættelse (13).

Så er bækkenet overhovedet løst? Giver det mening at tale om bækkenløsning?

Ifølge Sundhed.dk er betegnelsen “bækkenløsning” misvisende, da bækkenet ikke ser ud til at være mere løst hos gravide med stærke bækkensmerter end hos gravide uden smerter (1). Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt løshed i bækkenet overhovedet er en “ting” – for hverken relaxin eller løshed kan forklare de smerter, mange gravide oplever.

Men selv efter jeg har erhvervet mig al den viden, står jeg stadig tilbage uden svar på hvorfor jeg har ondt. Jeg troede, at jeg fejlede noget meget specifikt, at mit bækken var løst og skrøbeligt. Jeg troede, at jeg bare var en af de uheldige kvinder, hvis krop ikke var designet til at få børn. Jeg manglede stadig indsigt og her var det, at mit samarbejde med Smertevidenskab hjalp mig med at finde den manglende brik i puslespillet. Jeg skulle lære mere om smerter og hvad forskellen er på specifikke og uspecifikke smerter.

Uspecifikke og specifikke smerter — hvad betyder det?

Specifikke smerter er smerter, hvor årsagen er tydelig og kan identificeres, som ved en brækket knogle, en hudafskrabning eller en sygdom. Der er en klar sammenhæng mellem en specifik skade eller tilstand og den oplevede smerte. Behandlingen kan derfor rettes direkte mod den kendte årsag, hvilket kan beskrives som en “A (skade/sygdom) fører til B (smerte)”-model.

Uspecifikke smerter er smerter hvor man ikke kan pege på en specifik årsag, såsom skade eller sygdom. Smerterne mærkes/føles på samme måde, men mekanismen bag smerterne er en anden og minder mere om et overfølsomt alarmsystem. Du kan lære mere om de forskellige klassifikationer for smerter i vores artikel “Hvorfor gør det ondt?”

Uspecifikke smerter opstår derimod uden en klart defineret årsag, selv efter omfattende undersøgelser. For eksempel kan 90-95% af alle tilfælde af akutte lænderygsmerter (uden en allerede kendt alvorlig årsag) ikke knyttes til en specifik skade eller sygdom i rygsøjlen eller de omkringliggende strukturer (15). Der findes ingen enkle “A fører til B”-forklaringer, fordi disse smerter ofte skyldes en kompleks kombination af mange forskellige faktorer. Dette betyder, at de fleste akutte lænderygsmerter faktisk ikke har en enkelt, identificerbar årsag.For mig var denne indsigt både overvældende og nærmest uvirkelig, men samtidig utrolig forløsende. Det føltes som at få vendt verden på hovedet, da jeg tidligere havde lænet mig op ad en forståelse af, at der altid måtte være en konkret årsag til smerterne.

Gennem medicinstudiet og mine egne personlige erfaringer har jeg lært, at patienter med kroniske smerter kan blive sensibiliserede, hvilket betyder, at de mærker mere smerte end normalt. Jeg troede derfor, at jeg selv bare var “lidt skadet”, men at denne “lille skade” gjorde uforholdsmæssigt ondt på mig.

At erkende og forstå, at smerter kan være resultatet af et komplekst samspil mellem, hvad der sker i min krop, mine tanker, overbevisninger og vaner, samt påvirkninger fra mine omgivelser, var en befrielse. Denne indsigt gjorde det klart for mig, hvorfor al den tidligere behandling og træning ikke havde haft den ønskede effekt — men også, hvad der skulle til for at overvinde mine smerter og genvinde min frihed.

Denne indsigt gjorde det også klart for mig, hvorfor smertebehandling ofte kræver et helhedsorienteret perspektiv, der fokuserer på hele personen frem for kun på smerten eller den smertefulde kropsdel — præcis den behandlingstilgang, jeg modtog hos Smertevidenskab.

Behandling af bækkenløsning eller graviditetsrelaterede bækkensmerter

Under mit arbejde med denne opgave, er jeg stødt på flere studier og oversigtsartikler, der viser, at forskellige interventioner som akupunktur, bækkenbælte og stabiliserende core-træning kan have en positiv effekt på graviditetsrelaterede bækkensmerter (16, 17, 18, 19). En oversigtsartikel fremhæver, at både akupunktur og brug af bækkenbælte reducerede smerter hos gravide (16). Faktisk foreslår de, at bækkenbæltet kan anvendes som en første behandling til at stabilisere bækkenet. En anden oversigtsartikel peger på, at stabiliserende funktionel træning muligvis også kan mindske bækkensmerter hos gravide (18).

Disse fund udfordrer til dels den viden, jeg har opnået om bækkenets minimale bevægelighed og de mange faktorer, der bidrager til smerter. Men når jeg tænker nærmere over det, er det ikke så overraskende, at træning kan have en positiv effekt. At holde kroppen i gang, øge blodgennemstrømningen til vævet, frigive glædeshormoner og styrke sociale interaktioner gennem f.eks. holdsport kan alle bidrage til at reducere smerter. Dette rejser spørgsmålet, om det er selve træningen og de mange gavnlige aspekter ved fysisk aktivitet, der giver effekten snarere end specifikt den stabiliserende træning?

Det samme kan siges om brugen af bækkenbælte. Mange oplever en reduktion af smerter, når en smertefuld kropsdel bliver pakket ind. Dette ses blandt andet ved knæsmerter. Så selvom der er påvist en effekt i disse studier, og du kan overveje, om et bælte eventuelt kunne være en måde at lindre dine symptomer under din graviditet, ville jeg ikke bekymre mig så meget om, hvorvidt bækkenet er stabilt eller ej. Dette svar baserer jeg på al den viden, jeg har gennemgået. Desuden måler studierne ikke på, om bækkenet rent faktisk bliver mere eller mindre stabilt med bæltet — det er kun en antagelse.

Placeboeffekt spiller højest sandsynlig også en væsentlig rolle, især når man ser en forbedring ved behandlinger som akupunktur, der ikke har nogen direkte indflydelse på bækkenets stabilitet.

Når så forskellige behandlinger giver omtrent den samme effekt på smerter relateret til bækkenløsning, tyder det for mig på, at smerterne er uspecifikke af natur. Derfor bør de behandles med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for, at mange forskellige faktorer kan påvirke smerterne.

Stop med at kalde det bækkenløsning!

Efter at have arbejdet med denne opgave står det klart for mig, at den generelle opfattelse, terminologi og vejledning om bækkenløsning og bækkensmerter, især til gravide, bør opdateres.

Som jeg har gennemgået, viser forskning, at leddene i bækkenet kun har minimal bevægelse, og at manuelle kliniske tests ikke kan diagnosticere eller påvise en fejl eller dysfunktion. Selvom hormonet relaxin blødgør leddene så den gravide krop kan gøre plads til barnet, er der ingen klar sammenhæng mellem mængden af relaxin i blodet og smerter i bækkenet.

Selvom bækkenløsning gør ondt, er der altså ingen tegn på, at der er noget galt med bækkenet. Bækkenet er ikke løst og det er ikke lige ved at gå fra hinanden. Derfor bør man selvfølgelig heller ikke kalde de smerter som mange gravide oplever i forbindelse med graviditet for bækkenløsning!?

I et dansk speciale med fokus på terminologien bækkenløsning var 12 gravide kvinder, 6 med bækkenløsning og 6 uden, enige om at terminologien skabte frygt og indtryk af at bækkenet var løst og nemt kunne gå i stykker (23). Heldigvis ser det ud til at der er ved at ske forandringer i terminologien, og Sundhed.dk kalder faktisk bækkenløsning for bækkensmerter eller graviditetsrelaterede bækkensmerter (1). Desværre er det ikke alle hjemmesider som er opdateret.

Gennem min gennemgang af forskningen bag bækkenløsning er jeg også blevet bekendt med, at det faktisk kun er fire lande, der bruger terminologien “bækkenløsning” (20, 21). Andre lande bruger det mere harmløse navn “pelvic girdle pain”. At bruge udtryk som “løshed” og “dysfunktion” kan give det fejlagtige indtryk, at der er en specifik, fysisk skade, hvilket skaber unødig frygt, bekymring og undgåelsesadfærd hos dem, der oplever bækkensmerter — noget jeg selv har erfaret. Dette perspektiv understøttes af, at man ser et højere sygefravær i de fire lande, der bruger “bækkenløsning” som terminologi (20, 21). Og det gælder ikke kun for diagnosen bækkenløsning. Det ser ud til, at andre diagnoser, som fejlagtigt peger på en specifik kropslig tilstand som ene forklaring på smerterne, har den samme negative og forværrende effekt på smerter (22).

Smerter i bækkenet kan opstå af mange årsager. De er ofte uspecifikke, hvilket blot betyder, at der ikke kan findes en enkeltstående fysisk årsag til smerterne og at der er mange forskellige bidragende faktorer. Smerterne handler altså ikke om mekanikken (bækkenet), men om aktivering af kroppens alarmsystem. Der er derfor heller ikke et fix eller kur, du kan få, fordi der jo ikke er en skade eller sygdom.

I praksis betyder det, at du er nødt til at håndtere de smerter, som almindeligvis opstår under graviditeten, og det gør du bedst ved at forstå hvad “mekanismen” bag smerterne. På den måde er du rustet til at håndtere smerterne i forbindelse med din gravidtet mest hensigtsmæssigt.

Så hvis du ligesom jeg mener, at betegnelsen “bækkenløsning” er misvisende og skræmmende for dem, der får stillet denne “diagnose”, så lad os stoppe med at bruge den! Lad os i stedet bruge udtryk som “graviditetsrelaterede bækkensmerter” eller blot “bækkensmerter” — uanset om du er læge, patient eller noget midt imellem. Jeg er overbevist om, at diagnosen “bækkenløsning” har været en væsentlig årsag til, at mine smerter blev så invaliderende og langvarige. Jeg ville ønske, at jeg havde startet mit samarbejde med Smertevidenskab tidligere eller at jeg havde fået al den information, som jeg nu har delt med dig.

Jeg håber, at du kommer af med dine smerter og bækkenløsning

Jeg håber, at min historie med bækkenløsning har gjort det klart, hvorfor det er af afgørende betydning, hvordan du forstår dine smerter og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan vi som sundhedsprofessionelle forklarer vores patienter, hvorfor de har ondt.

Fra mit synspunkt skal vi bevæge os væk fra forklaringer, der tilskriver stivhed, løshed, abnormalitet eller dysfunktion som årsager til bækkenløsning eller bækkensmerter – med mindre vi har god dokumentation for, at det faktisk er sådan det forholder sig. Grunden er, at de forklaringer kan skabe unødig stress, frygt og bekymringer om at skade sig selv eller barnet. De kan også føre til, som jeg selv oplevede, at man bliver bange og stopper al aktivitet og bevægelse. Det er hverken godt eller sundt for moderen eller barnet.

Det, der hjalp mig, var at blive mødt som person med min frygt og mine smerter. At blive hørt og få forklaret på grundig vis, hvorfor jeg havde ondt. Dette gjorde mig tryg og gjorde det muligt for mig at konfrontere min frygt for smerte og mindske stressen og fokus på smerterne. Det blev starten ud af en ond og negativ spiral og direkte ind i et forløb eller proces, hvor jeg pludselig mærkede håb og kunne se lys for enden af tunnelen.

I dag efter mange, mange år med kroniske smerter er jeg smertefri. Jeg kan gå, løbe, lege, træne og bære min søn alt det jeg vil. Jeg er tilbage på studiet og er netop nu i fuld gang med at gennemføre mit klinikophold. Jeg er mig selv igen, på godt og ondt. Jeg er ikke længere begrænset og jeg bruger ingen tid på at bekymre mig om mit bækken og har kun alle de normale bekymringer om min fremtid.

Jeg håber, at du kan bruge min historie og den viden, jeg har delt, som støtte på din vej mod smertefrihed.

De bedste hilsner,

Marie Schousboe Vilmann

Tak til Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab for at hjælpe mig med at skrive denne artikel.

Referencer:

Sundhed.dk. Bækkensmerter under graviditeten: Sundhed.dk; 2024 [updated 02.04.24; cited 2024 08.08.24]. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme-og-komplikationer/komplikationer-i-graviditeten/baekkensmerter-under-graviditeten/.
Bækkensmerter.dk. Symptomer på bækkendysfunktion – langvarige bækkensmerter [Available from: https://www.baekkensmerter.dk/langvarige-baekkensmerter—baekkendysfunktion/symptomer-paa-baekkendysfunktion.aspx.
Kibsgård TJ, Röhrl SM, Røise O, Sturesson B, Stuge B. Movement of the sacroiliac joint during the Active Straight Leg Raise test in patients with long-lasting severe sacroiliac joint pain. Clin Biomech (Bristol, Avon). 2017;47:40-5.
Mikkelsen C. Drop bevægetest i sacroiliacaleddene Danmark: Fysioterapeuten; 2019 [cited 2024 07.08.2024]. Available from: https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2019/drop-bevagetest-i-sacroiliacaleddene.
Palsson TS, Gibson W, Darlow B, Bunzli S, Lehman G, Rabey M, et al. Changing the Narrative in Diagnosis and Management of Pain in the Sacroiliac Joint Area. Phys Ther. 2019;99(11):1511-9.
Mikkelsen C. Ny tvivl om bækkenløsning Danmark: Fysioterapeuten; 2014 [Available from: https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-11-2014/Ny-tvivl-om-bakkenlosning.
Sturesson B, Uden A, Vleeming A. A radiostereometric analysis of movements of the sacroiliac joints during the standing hip flexion test. Spine (Phila Pa 1976). 2000;25(3):364-8.
Bojesen-Møller F, Tranum J, Simonsen EB. Bevægeapparatets anatomi. Bevægeapparatets anatomi. 13. udgave. Danmark: Munksgaard; 2014.
Sturesson B, Selvik G, Udén A. Movements of the sacroiliac joints. A roentgen stereophotogrammetric analysis. Spine (Phila Pa 1976). 1989;14(2):162-5.
Wikipedia. Roentgen stereophotogrammetry: Wikipedia; 2020 [cited 2020 29.08.20]. Available from: https://en.wikipedia.org/wiki/Roentgen_stereophotogrammetry.
Sturesson B, Uden A, Vleeming A. A radiostereometric analysis of the movements of the sacroiliac joints in the reciprocal straddle position. Spine (Phila Pa 1976). 2000;25(2):214-7.
Rehfeld FJ. relaxin Danmark: Den store danske; 2015 [updated 02.10.15; cited 09.08.2024 09.08.2024]. Available from: https://denstoredanske.lex.dk/relaxin.
Vøllestad NK, Torjesen PA, Robinson HS. Association between the serum levels of relaxin and responses to the active straight leg raise test in pregnancy. Man Ther. 2012;17(3):225-30.
Aldabe D, Ribeiro DC, Milosavljevic S, Dawn Bussey M. Pregnancy-related pelvic girdle pain and its relationship with relaxin levels during pregnancy: a systematic review. Eur Spine J. 2012;21(9):1769-76.
Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygssmerter. 2019.
Gutke A, Betten C, Degerskär K, Pousette S, Olsén MF. Treatments for pregnancy-related lumbopelvic pain: a systematic review of physiotherapy modalities. Acta Obstet Gynecol Scand. 2015;94(11):1156-67.
Franke H, Franke JD, Belz S, Fryer G. Osteopathic manipulative treatment for low back and pelvic girdle pain during and after pregnancy: A systematic review and meta-analysis. J Bodyw Mov Ther. 2017;21(4):752-62.
Puri SN, Fating T, Dhage PP. The Impact of Functional Stability Exercises on Alleviating Pelvic Girdle Pain in Pregnancy: A Review. Cureus. 2023;15(11):e48769.
Sklempe Kokic I, Ivanisevic M, Uremovic M, Kokic T, Pisot R, Simunic B. Effect of therapeutic exercises on pregnancy-related low back pain and pelvic girdle pain: Secondary analysis of a randomized controlled trial. J Rehabil Med. 2017;49(3):251-7.
Renckens CN. Between hysteria and quackery: some reflections on the Dutch epidemic of obstetric ‘pelvic instability’. J Psychosom Obstet Gynaecol. 2000;21(4):235-9.
Kanakaris NK, Roberts CS, Giannoudis PV. Pregnancy-related pelvic girdle pain: an update. BMC Med. 2011;9:15.
Nickel B, Barratt A, Copp T, Moynihan R, McCaffery K. Words do matter: a systematic review on how different terminology for the same condition influences management preferences. BMJ Open. 2017;7(7):e014129.
Boesen G. Investigation of the understanding of the diagnosis “baekkenloesning” (non-specific musculoskeletal pregnancy-related pelvic girdle pain) in pregnant women in Denmark. Department of Life Sciences, University of Roehampton London. 2018.