Mobilnakke – skræmmekampagne eller god information?
De seneste år har jeg flere gange oplevet aviser, behandlere og sociale medier fortælle os hvor farligt mobilnakke er og hvordan det kan være årsag til skader, smerter og” tantepukler”.
Men hvordan forholder det sig egentlig? Er der hold i de udsagn og hvilken videnskabeligt belæg eller ekspertise ligger der bag? Det vil jeg i denne artikel prøve at belyse.
Hvad er mobilnakke?
Mobilnakke bliver brugt som årsagsforklaring på nakkesmerter, skade eller ”tantepukkel”, fra at have kigget ned på sin mobiltelefon, tablet eller andre lignende elektroniske apparater.
Tanken er, at det kigge ned er en farlig og meget belastende position for nakken der kan resultere i dårlig holdning, smerter, skader (degenerative forandringer) og øge risiko for operation.
Hvordan er ”mobilnakke” opstået?
I 2009 fandt Dr. Dean L. Fishman, en kiropraktor fra USA på navnet mobilnakke (text neck). Der var ingen før ham, som havde tænkt på denne tilstand som en diagnose og han har etableret sig som værende ekspert på området og taget mobilnakke som varemærket og gjort det til en diagnose, hans ”diagnose”. Tilstanden sættes også synonymt med ”dårlig holdning” og kendes som ”forward head posture”.
Siden da har mange medier været med til at sprede nyheden om denne opfundne diagnose og sammen med flere sundhedsfaglige eksperter. Hvis noget bliver gentaget nok gange og sagt af nok mennesker bliver det hurtigt til ”virkelighed”.
DR’s Sundhedsmagasinet har også fået nys omkring mobilnakke og med ekspertudtalelser fra en fysioterapeut beskrives der i denne artikel[1] om hvordan yderstillinger og bøjet nakke er en stor og uhensigtsmæssig belastning for kroppen.
Der er også et kendt studie fra 2014 hvor en chef for rygkirurgi på New York Spine Surgery and Rehabilitation Medicine havde fundet frem til at 60 graders foroverbøjning af nakken svarede til ca. 27 kg belastning på nakken sammenlignet med 5,5 kg når man ser lige frem[2]. Det er denne belastning som der menes at skulle følge slid, skade og risiko for behov for operation.
Giver logisk mening
Alt i alt er der jo en del der taler for at ”mobilnakke” er noget man skal undgå. Hvem har ikke prøvet at sidde og kigge ned i lang tid og været øm i nakken bagefter eller mærket ubehag? Så logikken virker umiddelbart til at holde vand.
Lad os grave et spadestik dybere
Ved første øjekast virker alt på overfladen til at tale for ”mobilnakke”, men hvad sker der når vi analyserer logikken lidt mere grundigt eller kigger på hvad der ligger af videnskabelige studier på området?
Det er muligt at vi øger belastningen på nakken når vi bøjer den fremover, men er det noget som er af ekstraordinær karakter, eller noget som vi ikke altid har gjort? Studiet fra 2014 postulerer at vi øger belastningen med 27 kg, men det er faktisk ikke muligt for os at vide, om dette er rigtig, da de ikke har beskrevet hvordan de er kommet frem til dette tal, på en måde så andre kan reproducere studiet. Belastningen er heller ikke sat i kontekst ved at sammenligne med andre nakkebevægelser og aktiviteter og konkluderer uden skyggen af bevis at stillingen er skadelig. At en belastning stiger gør den ikke nødvendigvis skadelig. Belastningen stiger også ved løb, men det gør jo ikke nødvendigvis løb skadeligt.
Hvilke kræfter udsættes nakken eksempelvis for når vi cykler, spiller golf, læser avisen, falder i søvn i toget eller på et fly, sidder og tegner, står på hovedet, tager mod et slag i boksning, osv. Hvis vi sammenholder disse aktiviteter med at kigge ned på sin mobil er belastningen så større, den samme eller mindre? Er det overhovedet farligt? Hvad gør det ved de cykelryttere der sidder 3 uger på cyklen under Tour de France? Vi har mange dagligdagsaktiviteter, hvor vi har nakken foroverbøjet – også i længere tid af gangen. Ved at sætte ”mobilnakke” lidt i et større perspektiv begynder logikken, i hvert fald for mig, at smuldre.
Men der er også andre faktorer der gør ”mobilnakke” til en usandsynlig diagnose. Vi mennesker er meget stærke og robuste. Et studie anslår nakkens styrke sammenlignet med lænderyggen til at være 20 % ved bøjning og 45% ved kompression[3]. Det svarer til du kan tåle mindst 240 kg ved kompression og så er 27 kg jo lige pludselig ikke så meget.
Man har også undersøgt forward head posture som angiveligt er ”dårlig holdning”, som ofte gives skylden for smerter og nedsat funktion. I et studie fra 2008 så man på sammenhængen mellem ryggens kurvatur og nakkens helbred eller smerte og kom frem til at der ikke var nogen sammenhæng[4]. Man har også undersøgt om der var nogen forskel i nakkens kurvatur ved at sammenligne folk med og uden smerter[5].
Heller ikke her fandt man nogen forskel. I et andet studie fra 2009 hvor man fulgte 497 symptomfrie personer over 10 år fandt man ingen sammenhæng mellem nakkens stilling og symptomer[6]. Man har også undersøgt effekten af Alexander teknikken som fokuserer på ”rigtig holdning” sammenlignet med varmepude (placebo) på 72 patienter med længerevarende (kroniske) nakkesmerter[7]. Behandlingen var ikke bedre til at lindre smerter end placebo omend der var en øget fysisk livskvalitet. Sidst men ikke mindst fandt et studie meget kontroversielt at have mindre forward head posture var forbundet med smerte[8]. Vil gerne understrege at det ikke betyder at du skal prøve at stikke snuden længere frem. Det er blot en understregning på at der med stor sandsynlighed ikke er noget at bekymre sig for og at du roligt kan have nakken hvorend du ønsker at have den, hvis det overhovedet er noget du tænker over. Hvis ikke du tænker over det, perfekt!
Forestillingen om at nakkens position forårsager “skader” og at disse “skader” er årsag til nakkesmerter og potentielt kan medføre behov for operation ser også ud til at være ren skræmmekampagne. I denne systematiske litteratur gennemgang sammenlignede man studier hvor man havde scannet lænderyggen på folk uden smerter[9].
Man undersøgte over 3.000 personer og ovenstående tabel viser tydelige tendenser. For det første, har mere eller mindre alle en eller anden form for forandringer. Og det ser ud til at hvis man er 80 år så har man vundet i lotteriet. Det stiller jo store spørgsmålstegn ved vores forståelse – om vi skal finde forklaringen på vores smerter udelukkende i vores strukturer. Det giver jo et meget misvisende billede, da der så at sige altid vil være noget at finde, også på folk som ikke har smerter. Men nu er det selvfølgelig nakken vi taler om, hvorfor det ville være relevant at se på studier der undersøger forandringer i nakken. I et studie med 1211 deltagere uden symptomer mellem 20 og 70 år fandt man at 87,6 % disk havde udbulinger på diskus og hvor der også var flere ”fund” med alderen[10]. I et andet studie med 30 deltagere uden symptomer havde 4 af deltagerne tryk på rygmarven og 1 havde en decideret diskusprolaps vel at mærke uden smerter[11]!
Strukturelle tilstande i nakken er generelt meget dårlige til at forklare eller forudsige smerter.
Selv hvis det at kigge ned skulle ændre strukturerne i nakken er det helt urimeligt at konkludere at det forårsager smerter. Der er simpelthen ikke videnskabeligt belæg for det.
Som minimum må denne viden give håb til alle de mennesker som har fået en ”diagnose” der beskriver en tilstand i kroppen. Alle tilstande i kroppen findes hos personer som IKKE har smerter. Og netop fordi de fleste tilstande er så almindelige er man begyndt at kalde dem aldersrelaterede vævsforandringer.
Use it and improve it
En hel anden tanke er vores evne til at tilpasse og tilvænne os de udfordringer vi møder i vores hverdag. Hjernen fungerer efter mange principper, men to af de vigtigste er use it or loose it og use it and improve it. Disse principper er også gældende for kroppen og vi bliver bedre til de ting vi gør ofte – de ting vi ”øver” os på. Hvis du eksempelvis gerne vil kunne løbe et maraton, så vil du træne dig op til at have denne evne og gøre din krop endnu mere robust og dygtig til at løbe, ved at løbe. Du opbygger altså tolerance i knoglerne, musklerne etc. og på samme måde kan vi opbygge tolerance for at se ned – vi tilvænner os.
“The human ability to adapt is our greatest asset” – Aimee Mullins
Hvorfor får jeg så ubehag eller ondt hvis jeg kigger ned i lang tid?
Vi fungerer som mennesker bedst hvis vi bevæger os regelmæssigt og gerne alsidigt. Vi trives generelt ikke i én stilling, hvorfor vi ofte intuitivt ændrer stilling. Der er ikke nogen stilling som er optimal, din krop kan ikke lave bevægelse den ikke må lave og derfor siges der at den næste stilling eller bevægelse er den ”rigtige”, hvis man overhovedet kan tale om rigtig og forkert.
Vi ser alle forskellige ud og både vores muskler og knogler har forskellige dimensioner og sammensætninger – dette er helt normalt, hvorfor det også er svært at sige der er en bestemt måde at se ud eller bevæge sig på der er ”rigtig”.
Smerter eller ubehag kan opstå af tusind forskellige årsager og er ikke noget som kun opstår hvis vi bliver skadet. Smerter er meget mere komplekse. Rygsmerter eksempelvis opleves af op mod 90 % af alle mennesker gennem livet og det må derfor anses at være reglen og ikke undtagelsen, at man kommer til at opleve rygsmerter på et tidspunkt. Som tidligere beskrevet er der generelt meget dårlig sammenhæng mellem strukturer og smerter og i de få tilfælde hvor der menes at være en sammenhæng forsvinder denne sammenhæng over tid. Det betyder at når du er ude eller på vej ud af smerter ser strukturerne ofte stadig ud, som de gjorde da du først oplevede din smerter.
I dette studie fra 1992 med 3020 personer fandt man, at den bedste faktor til at forudsige rygsmerter var utilfredshed med sine arbejdsopgaver[12]. I et andet studie fra 1995 med 300 patienter med akutte rygsmerter fandt man at den største risikofaktor for at udvikle længerevarende (kroniske) smerter var fear-avoidance (angst for bevægelse)[13]. Smerter er komplekse og flere studier underbygger at vi er nødt til at behandle hele patienten så man kigger på både kroppen, det psykologiske, det sociale og omgivelserne [14+15] .
Hvis du får ubehag eller ondt af at kigge ned i længere eller kortere tid så betyder det ikke nødvendigvis fordi du har skadet dig selv, men formentlig at din hjerne og nervesystem beder dig venligt om at ændre din stilling. Hvis du nægter, øges oplevelsen af smerter formentlig, indtil du simpelthen er nødt til at bevæge dig. Bevægelse hjælper os til at bibeholde mulighederne for at deltage i vores dagligdagsaktiviteter og sørger for vores krop og hjerne fungerer optimalt. Ubehaget eller smerterne er altså med til at sikre at vores krop får god nærring (blodgennemstrømning fra bevægelse) og hjælper os til at undgå at komme til skade eller komme mere til skade.
Ubehag og smerter kan altså være en god ting.
Har du tænkt over hvorfor vi alle bevæger os rundt om natten når vi sover? De områder der tager det største tryk fra din vægt der bliver blodet presset væk. Hvis ikke området får blod så kan konsekvensen efter mange timer være at cellerne i det område dør. Heldigvis er du designet med et system som får dig til at bevæge dig helt automatisk eller så du får ondt hvis ikke du gør det.
Det er faktisk en vigtig pointe. Smerter har til formål at beskytte dig og motivere dig til at gøre noget. Det kan eksempelvis være at komme væk fra arbejde, sove mere, være social, beskytte en skade eller bevæge dig. Smerter har derfor ofte en informationsværdi som desværre ikke altid er lige nem at afkode. Generelt kan man sige at det er opleve smerte er helt almindelige og sjældent farligt. Ved længerevarende (kroniske) smerter forsvinder eller væsentligt forringes denne informationsværdi hvorfor disse smerter er en stor udfordring og sværere at behandle.
Hvorfor taler jeg om skræmmekampagner?
At tale om ”mobilnakke” er efter min vurdering ren skræmmekampagne. Det skyldes at der ikke er hold i påstanden om, at det at kigge ned på sin mobil, er farligt for vores krop. Det er til gengæld farligt på den måde, at det fjerner vores opmærksomhed fra vores omgivelser og dette kan være ganske uhensigtsmæssigt hvis man kører bil, ikke ser en lygtepæl eller et hul i jorden. Så vær opmærksom på dine omgivelser – mobilen løber ingen steder.
Men der er en anden grund til at jeg har skrevet denne blog. Misinformation kan gøre skade på dig. I vores behandlingssystem bliver der stadig den dag i dag givet mange forklaringer på smerter (og mange andre tilstande) som ikke længere kun er misvisende, men også er decideret forkerte.
Forkerte forklaringer og fejlinformation kan skade dig
Det er vigtigt vi får ryddet op i de forklaringer som vi bruger som behandlere og at vi giver vores patienter så realistiske overbevisninger omkring deres krop og smerter som muligt. Dine overbevisninger og forståelse af din krop, liv og smerter er nemlig med til at afgøre både din adfærd i dagligdagen men kan også bidrage til om du mærker smerter eller ikke kan komme af med smerterne.
En gradvid kvinde med rygsmerter, valgte eksempelvis at få en abort fordi hun ikke troede hendes ryg kunne holde til graviditeten[16]. Denne opfattelse havde hun fået fra fysioterapeuter og pilates instruktører, som havde fortalt hende at hun havde en svag core og at dette var grunden til hendes smerter. Selvom det giver mening at svage mave og rygmuskler giver smerter, er denne forklaring en myte sammen med mange andre forklaringer på rygsmerter[17].
Vores overbevisninger og forventninger fungerer lidt som en slags filtre i hjernen, hvor de er med til at farve og fortolke de signaler som hjernen hele tiden modtager. Hvis man har lært at kigge ned eksempelvis er farligt vil hjernen formentlig hurtigere komme til den konklusion at hvis du kigger ned er der et behov for at beskytte dig og så oplever du smerte.
Din hjerne fungerer som en slags bekymret mor. Al information der gør hende mere utryg øger hendes trusselsniveau og al information der gør hende mere tryg sænker det. Forklaringer der gør dig utryg eller bange for at bruge din krop eller mere bange for dine smerter kan derved have en negativ effekt på dig og få dig til at opleve smerte ved harmløs stimulus. Hjernen gør det virkeligt.
Vi har alle et behov for at forstå og kunne forklare vores smerter og som behandlere har efter min overbevisning et inderligt ønske om at kunne hjælpe sine klienter. Men det kan være farligt at give eller finde på forklaringer som ikke har rod/afsæt i ”virkeligheden”. Vi kan gennem vores forklaringer som behandlere give vores patienter øget angst, negativ adfærd og øgede eller længerevarende (kroniske) smerter. Det er grunden til at man som sundhedsprofessionel eller “ekspert” skal være meget varsom om hvad man formidler og passe på med at “opfinde gode” forklaringer.
Negative forventninger til sin nakke kan være bidrager til smerter i nakken lige som hvis man tror at ens mobiltelefon giver en hovedpine[18]. Smerterne eller hovedpine er virkelige, men baggrunden for dem er negative overbevisninger og forventninger om noget som er ganske ufarligt.
Hvis du kigger på Dr. Dean L. Fishman hjemmeside vil du formentlig hurtigt tage ”mobilnakke” meget seriøst og måske også få behandling.
Det er god forretning at skabe frygt og det sælger både hos aviser og i klinikken. Hvis der er noget om snakken er det jo godt at få spredt denne viden, men hvis vi lærer at vores forklaringer er forkerte eller forældede, er det vigtigt at vi ændrer vores forståelse og forklaringer. Ellers bidrager man aktiv til at skade dem man arbejder for at hjælpe og skaber endda måske sine egne patienter og det er efter min mening både uetisk og amoralsk.
Konklusionen
Der er intet at være bange for og du kan roligt sidde og kigge på din mobil, computer, tablet eller læse en bog! Vi mennesker er generelt meget robuste og stærke. Hvis der er noget vi ikke kan på nuværende tidspunkt kan vi tilvænne os langt de fleste ting over tid. At kigge ned har altid været en normal ting for os og vil altid være det.
Selvom mange “eksperter” siger at det er farligt, er der er intet belæg for disse udtalelser og det er regulær skræmmekampagne. Det kan til gengæld være en god ide at bevæge sig og det gælder både hvis du er i yderstillinger eller er meget inaktiv. Bevægelse er generelt godt for kroppen og vores helbred både fysisk og psykisk. Hvis du har smerter, kan det derfor måske være en god ide at prøve at bevæge sig lidt, måske bare gå en tur?
Jeg håber, at denne artikel har givet dig viden og indsigt, som du kan bruge til dine egne smerter eller i dit arbejde med mennesker i smerte.
Venlig hilsen
Simon Roost Kirkegaard
Evidensbaseret Fysioterapeut
Smerteterapeut
Er du fagperson?
Gratis, afklarende og uforpligtende smertescreening
[1] http://www.dr.dk/levnu/krop/smartphones-og-tablets-giver-travlhed-hos-fysioterapeuten-overbelastet-tantepukkel#!/
[2] Hansraj KK. 2014. Assessment of stresses in the cervical spine caused by posture and position of the head. Surg Technol Int. https://cbsminnesota.files.wordpress.com/2014/11/spine-study.pdf
[3] Przybyla AS, Skrzypiec D, Pollintine P, Dolan P, Adams MA. 2007. Strength of the cervical spine in compression and bending. Spine (Phila Pa 1976). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17621208
[4] Christensen ST, Hartvigsen J. 2008. Spinal curves and health: a systematic critical review of the epidemiological literature dealing with associations between sagittal spinal curves and health. J Manipulative Physiol Ther. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19028253
[5] Grob D, Frauenfelder H, Mannion AF. 2007. The association between cervical spine curvature and neck pain. Eur Spine J. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2213543/pdf/586_2006_Article_254.pdf
[6] Okada E, Matsumoto M, Ichihara D, Chiba K, Toyama Y, Fujiwara H, Momoshima S, Nishiwaki Y, Hashimoto T, Ogawa J, Watanabe M, Takahata T. 2009. Does the sagittal alignment of the cervical spine have an impact on disk degeneration? Minimum 10-year follow-up of asymptomatic volunteers. Eur Spine J. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2899405/pdf/586_2009_Article_1095.pdf
[7] Lauche R, Schuth M, Schwickert M, Lüdtke R, Musial F, Michalsen A, Dobos G, Choi KE. 2016. Efficacy of the Alexander Technique in treating chronic non-specific neck pain: a randomized controlled trial. Clin Rehabil. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25834276
[8] Oliveira AC, Silva AG. 2015. Neck muscle endurance and head posture: A comparison between adolescents with and without neck pain. Man Ther. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26603679
[9] Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, Bresnahan BW, Chen LE, Deyo RA, Halabi S, Turner JA, Avins AL, James K, Wald JT, Kallmes DF, Jarvik JG. 2015. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4464797/pdf/nihms-696022.pdf
[10] Nakashima H, Yukawa Y, Suda K, Yamagata M, Ueta T, Kato F. 2015. Abnormal findings on magnetic resonance images of the cervical spines in 1211 asymptomatic subjects. Spine (Phila Pa 1976). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25584950
[11] Ernst CW, Stadnik TW, Peeters E, Breucq C, Osteaux MJ. 2005. Prevalence of annular tears and disc herniations on MR images of the cervical spine in symptom free volunteers. Eur J Radiol. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16129249
[12] Bigos SJ, Battie MC, Spengler DM, Fisher LD, Fordyce WE, Hansson T, Nachemson AL, Zeh J. 1992. A longitudinal, prospective study of industrial back injury reporting. Clin Orthop Relat Res. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1534722
[13] Klenerman L, Slade PD, Stanley IM, Pennie B, Reilly JP, Atchison LE, Troup JD, Rose MJ. 1995. The prediction of chronicity in patients with an acute attack of low back pain in a general practice setting. Spine (Phila Pa 1976). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7747233
[14] Schoenfeld AJ, Goodman GP, Burks R, Black MA, Nelson JH, Belmont PJ Jr. 2014. The Influence of Musculoskeletal Conditions, Behavioral Health Diagnoses, and Demographic Factors on Injury-Related Outcome in a High-Demand Population. J Bone Joint Surg Am. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24990980
[15] O’Sullivan PB, Smith AJ, Beales DJ, Straker LM. 2011. Association of biopsychosocial factors with degree of slump in sitting posture and self-report of back pain in adolescents: a cross-sectional study. Phys Ther. http://ptjournal.apta.org/content/ptjournal/91/4/470.full.pdf
[16] Darlow B, Dowell A, Baxter GD, Mathieson F, Perry M, Dean S. 2013. The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain. Ann Fam Med. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/pdf/0110527.pdf
[17] Zusman M. 1999. Structure-oriented beliefs and disability due to back pain. Aust J Physiother. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0004951414603366
[18] Stovner LJ, Oftedal G, Straume A, Johnsson A. 2008. Nocebo as headache trigger: evidence from a sham-controlled provocation study with RF fields. Acta Neurol Scand Suppl. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18439225