Behandling af skuldersmerter

For at du kan få den rette behandling er det vigtigt at du bliver ordentligt undersøgt og får identificeret årsagen eller de mekanismer der ligger bag dine smerter.

Tidligere troede man at årsagen til skuldersmerter skulle findes i forskellige vævsmæssige forandringer i skulderen. Især rotatorcuffen, bursitis og tendinopati (skader i senerne), tænkte man var årsagen til skuldersmerter fx fordi disse strukturer blev klemt, når du løfter armen. Ny forskning har lært os disse forklaringer ikke holder vand og at smerter kan have mange forskellige årsager. Læs mere om skuldersmerter her.

Vi behandler også kroniske rygsmerter og anden smertebehandling.

Rotatorcuffen er 4 små muskler, der sidder i skulderen. Forandringer i disse muskler bliver ofte brugt som forklaring på skuldersmerter. Disse forandringer kaldes degenerative forandringer eller delvis eller total ruptur. Det kan give nogle farlige billeder på nethinden. 

Heldigvis er det slet ikke så slemt som det lyder. Når man får at vide at man har hel eller delvis ruptur svarer det til, at der er nogle masker der er løbet i et tæppe. Antallet af masker afgør om man kalder det delvis eller hel ruptur. Det betyder ikke at musklen ikke stadig fungerer eller kan producere kraft. 

Forandring – ikke nødvendigvis skade

De forskellige forandringer i rotatorcuffen er meget mere almindelige end man skulle tro. Eksempelvis viser scanninger af personer uden smerter over 60 år at 54% havde overrivninger af rotatorcuffen. Derudover har man undersøgt om mentalt helbred eller rotatorcuffens tilstand var bedst til at forudsige om en person havde skuldersmerter. Her var sammenhængen stærkest med mental helbred. Man har også undersøgt atleter som dyrker sport hvor armen er over skulderhøjde. Selvom de fik konstateret hel eller delvis ruptur havde ingen af dem smerter eller brug for behandling over en 5 årig periode.

Så selvom rotatorcuffen får skyld for mange smerter, er smerter heldigvis ikke så simple! Og det er “heldigvis” – for husk på 54% af alle over 60 år har rotatorcuff forandringer. Hvis skuldersmerter blot handlede om rotatorcuffens tilstand ville 54% af alle mennesker over 60 år have skuldersmerter.

Impingement i skulderen eller afklemning af skulderen er også en diagnose du kan få for dine skuldersmerter. I  dag er vi dog blevet klogere. 

Tanken var at en muskel i skulderen blev klemt af den knogle som du kan mærke ovenpå og yderst på din skulder. Knoglen hedder acromion og du kan forestille dig den som en form for knogle-halvtag for kuglen på din overarmsknogle. Dette halvtag kan være formet på forskellige måder – så der er mere eller mindre plads til musklen, slimsækken og ledbåndende under halvtaget. 

Den logiske, men modbeviste teori

Teorien var tidligere, at musklen blev beskadiget og inflammeret på grund af den manglende plads. Samt at det var grunden til at det gjorde ondt når man løftede armen. Senere har man fundet ud af, at det er rigtigt at senen godt kan ramme dette knoglehalvtag. Men at det både sker hos personer med og uden smerter. 

Derudover så ser man flere forandringer på undersiden af musklen. Hvilket ikke stemmer overens med at knoglehalvtaget beskadiger musklen da det så ville være på oversiden. 

De to sidste søm til kisten på den idé findes i at 

1. der faktisk er mere plads under halvtaget hos de personer der får diagnosen og 
2. at operation hvor man skærer noget af halvtaget for at gøre mere plads ikke virker bedre, end hvis man foretager en operation hvor man snyder personen der bliver opereret, til at tro de har fået fjernet noget af knoglen. 

Så når vi taler om skuldersmerter er det altså ikke sådan lige til bare at give en simpel og korrekt forklaring. Der er flere faktorer der spiller ind i hvorfor du har smerter. Derfor er det væsentligt at finde ud af hvilke faktorer det er, for at give dig den bedst mulige behandling.

I mange år har man troet, at det var muligt at kunne bevæge sig rigtig og forkert og at bevægemønstre kunne være dysfunktionelle og resultere i smerte. 

Denne tankegang har resulteret i en række interventioner med fokus på at ændre den måde du bevæger dig på eller din kropsholdning. 

Men, og det er et stort men. Når man undersøger bevægelse videnskabeligt, i stedet for at løbe med en god og plausibel ide, ser billedet helt anderledes ud. Alle bevæger sig forskelligt, ser forskellige ud, har forskellig kropsholdning. Selv trænede atleter, der skal udføre den samme øvelse som squat (dyb knæbøjning) bevæger sig forskelligt fra gentagelse til gentagelse. Variation er altså det normale og intet bevægemønster eller kropsholdning har vist sig at være “forkert” eller lede til skade eller sygdom. 

Din krop må lave alle de bevægelser den kan

Man kan derfor med rette sige at der ikke eksisterer rigtig eller forkert bevægelse. Der er bare bevægelse! 

Det betyder ikke at teknik ikke kan have sin ret i forhold til  at udføre en bestemt funktion – for det kan det helt sikkert. Det betyder at vi kan give os selv lov til bare at bevæge os og være nysgerrige på hvordan vi kan udvide vores bevægerepertoire.

Bagsiden af mønten, er at ideen om at du kan bevæge dig rigtig eller forkert har ledt mennesker til at bruge en enorm energi på, at være bekymrede eller bange for om de bruger eller holder deres krop forkert. Du kan også komme til at investerer både tid, tanker og penge på at få en bestemt kropsholdning eller bevæge dig på en bestemt måde. 

Hvis du tænker over det, har du så nogensinde set et symmetrisk menneske eller nogen bevæge sig fuldstændig på samme måde gentagelse for gentagelse? Nej, vel?

Hvor starter du?

Første skridt i behandlingen af kroniske smerter med slidgigt er at identificere, om der er andre faktorer, som bidrager til smerterne. Hvad er det, der gør dit alarmsystem følsomt og overbeskyttende. Så almindelige dagligdagsaktiviteter såsom at gå, rejse/sætte dig, trappegang eller foroverbøjning kan gøre ondt? 

Når vi som smertebehandler har identificeret årsagerne eller faktorerne som holder din krops alarmsystem følsomt, kan vi sammen efterfølgende skræddersy en behandlingsplan, med henblik på at nedsætte følsomheden. 

Når følsomheden af dit alarmsystem falder. Så øges din evne til at bruge din krop, samtidig med at smerterne aftager i styrke. Du starter dog ikke med at være i mål, da de biologiske og kognitive processer skal bruge tid til at forandre sig. Din smertebehandler vil uddanne dig i at forstå dine smerter bedre, så du selv kan være med til at styre processen og vi er med dig hele vejen. Det gør at du kan føle dig tryg under rejsen mod dine mål.

Dit indbyggede alarmsystem

Din krop har et alarmsystem og når alarmen lyder mærker du smerte. Kommer du til skade så lyder alarmen og det er derfor de fleste tror at skade altid er årsagen til hvorfor du oplever smerter. Men din krops alarmsystem kan blive følsomt og overbeskyttende af en lang række årsager som medfører at du kan mærke smerter ved aktivitet og funktioner som ikke er potentielt skadelige for dig. Smerterne du mærker gør ondt på samme måde, som hvis du havde en skade. Årsagen til smerterne er bare en anden, hvilket betyder at behandlingen skal ændres og målrettes de faktorer, der gør dit alarmsystem følsomt.