Fra 7 år med hoftedysplasi og daglige hoftesmerter til en hverdag næsten uden begrænsninger
Kan du forestille dig at leve med konstante smerter i ansigtet så du næsten ikke kan spise, børste tænder eller røre ved dit ansigt uden at mærke en brændende smerte? Sådan var mit liv i ca. 25 år og du kan i det følgende læse om min historie med trigeminusneuralgi og hvordan jeg kom af med dem og fik mit liv tilbage.
Mød Pernille
Mit navn er Pernille og jeg er 26 år og bor sammen med min kæreste Stig. Jeg er uddannet fysioterapeut og studerer nu kandidat i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Jeg har altid været en meget aktiv person. For omkring 7 år siden spillede jeg håndbold og døjede med det, som vores fysioterapeut kaldte en springerhofte. Da jeg vågnede en morgen kunne jeg pludselig ikke støtte på min hofte og den gjorde voldsomt ondt i nogle dage. Derefter forsvandt det igen og jeg fortsatte med at spille håndbold. Efter noget tid begyndte min hofte at gøre ondt igen, men jeg fortsatte med håndbold. Til sidst blev det dog så galt at jeg faktisk blev nødt til at stoppe med den sport, som jeg holdt rigtig meget af. I stedet startede jeg i Forsvaret, hvor mine smerter i hoften blev meget værre – bl.a. fordi vi gik langt og med tung oppakning. Jeg bed smerterne i mig og fortsatte selvom de gradvist tog til.
Operation for hoftedysplasi hjalp ikke på hoftesmerterne
Jeg stoppede i Forsvaret for 4 år siden, da mine smerter begrænsede mig så meget, at jeg ikke kunne løbe og havde daglige smerter. Der var også flere og flere aktiviteter og andre ting jeg måtte sig fra til, hvilket jeg oplevede som store nederlag. På dette tidspunkt var jeg blevet skannet i min hofte og jeg fik diagnosen ”dysplasi”, hvor jeg fik den forklaring at mit hofteled havde en fejlstilling, og at dette var årsagen til de smerter jeg havde haft i de sidste par år. På baggrund af denne skanning blev jeg derfor opereret med en såkaldt PAO operation i 2015, hvor man regnede med, at mine smerter ville forsvinde, hvis man rettede op på den fejlstilling jeg havde i min hofte. Til min skuffelse forsvandt smerterne ikke. Jeg fik at vide, at jeg stadig havde fejlstilling i min hofte (dog mindre end før operationen) og at ledlæben sad i klemme, når jeg bevægede mig. Jeg fik også at vide i 2016, at jeg havde dannet cyster i knoglerne i mit hofteled. Dette gjorde mig meget bekymret for fremtiden og meget ked af det.
I mellemtiden var jeg startet på fysioterapeutuddannelsen. Jeg var i lidt af en identitetskrise, da jeg var vant til at være meget stærk og aktiv og nu måtte sidde over, alene hvis vi skulle lunte i faget ’Træning og bevægelse’. Jeg havde perioder, hvor jeg forsøgte at tage enormt meget hensyn til mine hofter, ved at undgå al aktivitet der provokerede smerter. Det gjorde mig meget ked af det, da jeg elsker at være aktiv og bruge min krop. Jeg havde også perioder, hvor jeg gjorde det stik modsatte og f.eks. gav den fuld gas til crossfit. Det var desværre med en regning bagefter i form af store smerter dybt inde i mit hofteled og flere dage, hvor jeg ikke kunne støtte ordentlig på højre ben, grundet smerter.
Jeg turde ikke blive opereret igen
Ved den seneste kontrol jeg var til inden jeg tog kontakt til Smertevidenskab, fik jeg tilbudt en ny operation i hoften magen til den jeg allerede havde fået. Kirurgen ville flytte hofteskålen yderligere. På det tidspunkt tænkte jeg selv, at mine smerter skyldtes den fejlstilling jeg havde i min hofte, og det faktum at jeg havde en skade på min ledlæbe i hoften. Jeg var samtidig meget bekymret, fordi jeg havde fået at vide at hoftedysplasi er en stor risikofaktor for udviklingen af slidgigt og jeg forestillede mig derfor, at jeg nok skulle have en ny hofte i en ret tidlig alder, hvilket skræmte mig meget.
En hofteprotese holder nemlig sandsynligvis ikke mere end 20 år og kan kun blive skiftet få gange. Det gjorde mig enormt bekymret og fyldte rigtig meget i mine tanker. Jeg havde på ingen måde lyst til at gennemgå den samme store operation, som ikke havde hjulpet første gang, igen. Men jeg var samtidig desperat efter noget, som kunne afhjælpe mine smerter. Jeg havde på dette tidspunkt helt opgivet håbet om at komme til at løbe igen og ønskede bare at blive fri for daglige smerter og at kunne gå uden smerter. Jeg valgte at udskyde operation.
Mit møde med Smertevidenskab
Før jeg startede mit forløb hos Smertevidenskab, havde jeg været ved utallige fysioterapeuter og forsøgt en masse forskellige genoptræningsstrategier, desværre uden effekt. Jeg havde smerter hver dag – både når jeg bevægede mig og sad stille. Jeg kunne kun gå få hundrede meter uden smerter i hoften på en god dag. Jeg var blevet nødt til at stoppe med at spille håndbold, løbe, sjippe og forskellige øvelser til crossfit, som krævede jeg bøjede og belastede min hofte. Jeg var desuden meget følelsesmæssigt påvirket af situationen, bekymret for fremtiden og savnede at være aktiv.
Allerede inden jeg mødte min behandler kunne jeg mærke hans grundige og professionelle tilgang, da vi mailede sammen. Behandlerens måde at arbejde på blev forklaret og forventningerne blev afstemt. Ved første konsultation, oplevede jeg hvor fantastisk det var endelig at være ved en behandler, som havde tid til at snakke hele min historie igennem og jeg følte mig virkelig lyttet til. Vi brugte tre timer sammen til vores første aftale. Jeg havde hele tiden følelsen af at være i enormt kompetente hænder. Behandleren lyttede og spurgte nysgerrigt ind til nogle af de overbevisninger jeg havde, og han fik mig virkelig til at reflektere over mine tanker og overbevisninger samt en hel masse andre ting. Han hjalp mig med at forstå smerter bedre og vi snakkede bl.a. om at det faktisk er muligt at man kan have hoftedysplasi, slidgigt og ”skader” på ledlæben uden smerter! Han hjalp mig også til at indse hvordan mine overbevisninger styrede min adfærd i hverdagen, og hvordan disse ting kunne påvirke mine symptomer og smerter i min hofte.’
Jeg genvandt tilliden til min hofte ved at udfordre den
Allerede i første session med behandleren squattede jeg dybt og tæt på min personlige rekord på 80 kg. Jeg løb også 3-400 meter uden smerte. Det var en vild følelse, at det allerede havde effekt så hurtigt.
Jeg gik derfra og følte mig magtfuld i stedet for magtesløs, som jeg egentlig havde følt mig i en lang periode. Jeg havde fået en ny forståelse af smerter og hvilke faktorer, der så ud til at bidrage til mine hoftesmerter. Jeg gik derfra med et nyt håb. Et håb om at jeg måske engang kunne løbe igen og spille håndbold uden de samme smerter. Jeg mødtes i alt med min behandler to gange og vi har også haft en samtale online. Derudover har vi løbende mailet frem og tilbage undervejs efter mit behov.
Hvordan har jeg det så nu efter mit samarbejde med Smertevidenskab?
De fleste dage er jeg fuldstændig smertefri!
Jeg løber flere gange om ugen og har været helt oppe på 7 km. Derudover laver jeg squat til crossfit uden hoftesmerter, og jeg sjipper og kan gå meget længere i hverdagen. Jeg har f.eks. været ude for at handle julegaver hele dagen i dag hvor jeg skriver dette blogindlæg og har slet ikke haft smerter i højre hofte (den opererede side og den der ellers har været værst), kun lidt smerter i venstre. Før jeg mødte Smertevidenskab havde det slet ikke kunne lade sig gøre at gå rundt sådan en hel dag.
Jeg er blevet meget gladere og meget mindre bekymret i min hverdag. Jeg føler mig stærkere og føler, at min krop og hofter er meget mere robuste end før. Jeg har lyst til at anbefale alle der døjer med smerter, at opsøge Smertevidenskab, og jeg ville ønske at der fandtes flere behandlere med samme viden og tilgang.
Tak fordi du læste min historie
Pernille
Langtidsopfølgning
Vi har kontaktet Pernille igen for at få en opfølgning på hvordan hun har haft det siden forløbet hos Smertevidenskab:
