Smertevidenskab

Har du nociplastiske smerter?

Tag testen og få svar på hvilken mekanisme der ligger bag dine smerter

Det tager kun to min, og du får svaret tilsendt på mail

Nociplastiske smerter - den nye dreng i klassen

I 2016 opdaterede The International Association for the Study of Pain (IASP) deres klassifikationer og tilføjede nociplastiske smerter. Førhen var der kun 2 kategorier som bestod af skade eller sygdom i kroppen (nociceptive smerter) og skade og sygdom i nervesystemet (neuropatiske smerter). 

Nociplastiske smerter er defineret som smerter uden skade eller sygdom i kroppen, og kan også forklares, som øget følsomhed af kroppens alarmsystem. Når alarmen lyder gør det ondt, men smerterne som du mærker handler ikke om mekanikken/anatomien (kroppen) men om at din krops alarmsystem råber “ULVEN KOMMER” på trods af du ikke er kommet til skade. Du kan høre ulven, smage ulven, lugte ulven, mærke ulven, men du kan ikke se den nogen steder

Hvilken type af kroniske smerter du har, er afgørende at afklare, for at du kan få relevant behandling. Hvis du har nociplastiske, kroniske smerter, som er den kategori de fleste med kroniske smerter falder i, kan du ikke “fixe” dine smerter, fordi smerterne ikke har en isoleret og klar årsag. I stedet findes der mange forskellige bidragsydere, der gør din krops alarmsystem følsomt, og din behandling bør derfor være rettet mod disse bidragsydere.

Behandling af nociplastiske smerter adskiller sig markant fra andre smertetyper. Det er essentielt for de fleste at forstå, hvordan smerter kan opstå uden skade eller sygdom, da vi ofte forbinder smerte med fysisk skade. Uanset smertetype føles smerterne ens, hvilket gør det nødvendigt at lære mere om smertens årsager. Med øget forståelse kan man skelne mellem skaderelateret smerte og smerter forårsaget af et overfølsomt alarmsystem.

Behandlingen fokuserer på personen som helhed, ikke kun den smertefulde kropsdel, da følsomheden i alarmsystemet kan påvirkes af mange faktorer som stress, søvn og livsomstændigheder. Første skridt er at få overblik over, hvad der bidrager til smerterne, hvorefter man lærer praktiske redskaber til at håndtere dem.

Sammen med din behandler udarbejder du en personlig plan, der løbende justeres. Behandlingen er en proces, hvor alarmsystemets følsomhed nedsættes over tid, så du kan vende tilbage til dit normale liv. Hos Smertevidenskab lærer vi dig selv at håndtere smerterne, så du bliver uafhængig af behandlere.

I princippet kan alt der påvirker eller stresser dig og dit alarmsystem bidrage til øget følsomhed. Her er en række forskellige faktorer hvor du sikkert kan genkende nogle af dem.

  • Dårlig søvn
  • Stress omkring smerterne
  • Stress i livet
  • Bekymringer
  • Grublerier
  • Ængstelighed
  • Hyperårvågenhed
  • Manglende tillid til den smertefulde kropsdel
  • Opioider
  • Mange forskellige behandlere
  • Mange forskellige forklaringer eller diagnoser på dine smerter
  • Manglende klarhed om hvorfor du har ondt
  • Manglende klarhed om hvordan du skal håndtere dine smerter og komme af med dem
  • Fokus på smerterne
  • Kamp mod smerterne
  • Ignorere smerterne (klemme balderne sammen strategi)
  • Depression
  • Angst
  • Afmagt
  • Ensomhed
  • Undgåelsesadfærd
  • etc,

Læs om de forskellige årsager til smerter

Nociceptive smerter

Smerter forårsaget af skade/sygdom i kroppen

Nociceptive smerter, er de smerter, som alle har oplevet, og kender til, fordi det er denne type smerter du mærker, når du kommer til skade eller er tæt på at komme til skade.

Denne type smerter kendetegnes ved et normalt fungerende nervesystem. Smerterne er oftest kortvarige, forholdsvist konstante, lokaliseret i et afgrænset område, har et mekanisk genkendeligt mønster og forværres ved belastning. De fleste tilstande som kan lede til denne type smerter, går ofte i sig selv også uden behandling, og varer normalt under 3 måneder.

Smerterne beskytter dig ved, at få dig til at ændre adfærd såsom at aflaste området, tage på skadestuen eller tage en smertestillende pille.

Når skaden er helet eller tilstanden forsvinder, holder det op med at gøre ondt, med mindre mekanismerne bag smerterne ændrer sig og overgår til neuropatiske eller nociplastiske smerter.

Du kan starte din rehabilitering ved at bruge den vejledning vi har lavet som du finder HER

Du kan også kontakte os for at få en vurdering af din skade.

Neuropatiske smerter

Smerter forårsaget af skade/sygdom i nervesystemet

Neuropatiske smerter kendes også som neurogene smerter eller nervesmerter, og skyldes skade (nervelæsion) eller sygdom (neuropati) i kroppens alarmsystem.

Abnormal funktion i kroppens alarmsystem kan medføre ændret, forstyrret eller fejlsignaler til rygmarv og hjerne, der kan fortolkes som fare og på den måde resultere i smerter. Neuropatiske smerter udløser derfor en "fejlalarm" i kroppens alarmsystem og har ikke nogen beskyttende effekt, fordi smerterne ikke er tegn på reel eller potentiel fare.

Symptomerne forbundet med neuropatiske smerter kendetegnes som stikkende, prikkende; isnende; elektriske stød; varme eller brændende fornemmelser; og smerte fremkaldt som følge af ikke-farlige stimuli såsom ved let berøring.

Nociplastiske smerter

Smerter forårsaget af øget følsomhed af kroppens alarmsystem

Nociplastiske smerter er det nyeste skud på stammen over årsagsmekanismer for smerter. Ved denne type smerter er der ingen enkeltstående, målbar årsag og dermed ingen skade eller sygdom i krop eller nervesystem, som kan forklare smerterne. De fleste kroniske smerter er nociplastiske, også selvom du kan have fået en meget specifikt lydende årsagsforklaring på dine smerter. For at finde ud af om du har nociplastiske smerter, kan det altså være en god idé at tale med en ekspert i nociplastiske smerter, som kan hjælpe dig med at afklare dette (hint...det er vi 🙂 ). Forklaringen på denne type smerter skal findes i, at mange forskellige faktorer har fået kroppens alarmsystem til at blive følsomt og overbeskyttende (kan kaldes en cocktail-effekt). Når alarmsystemet er følsomt, mærker du smerter ved aktiviteter, funktioner eller bevægelser, som ikke er farlige. Der er ikke én faktor, der alene kan forklare disse smerter. Mange forskellige faktorer bidrager til smerterne, og udefra kan det være svært at gennemskue, hvad smerterne beskytter dig mod. Disse smerter har ikke altid et genkendeligt symptombillede, og symptomerne kan variere meget. Smerterne kan imitere nociceptive og nociplastiske smerter (to andre årsager til smerter), hvorfor denne type smerter diagnosticeres gennem udelukkelsesmetoden - hvis ikke der kan findes en specifik målbar årsag (eller der gives flere forskellige forklaringer - svage muskler, dårlig kropsholdning, slidgigt etc.), som har årsagssammenhæng med smerter, har du nociplastiske smerter.

Se vores 4 minutter video om nociplastiske smerter her

Afspil video

Se vores video på 3 minutter omkring bidragsydere til nociplastiske kroniske smerter.

Afspil video om kroniske smerter forklaret

Tegn på at du har nociplastiske smerter

Find ud af om og hvordan vi kan hjælpe dig - helt uforpligtende

Online | telefonisk | klinik på fyn

Varighed: ca. 30 min

Fortsæt din rejse og lær mere om kroniske smerter her

Podcast - Lyt dig smertefri med Smerteuniverset

Gratis e-bog og lydbog

5 Ting du ikke ved om smerter
- der kan ændre dit liv

Gratis videoer om smerteforståelse

Skal vi sende dig gratis viden om smerter, tilbud og nyheder?