Kend dine rettigheder som smertepatient

– En introduktion til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Indledning

Denne artikel er skrevet som en service til dig, der lever med kroniske smerter, og til sundhedsprofessionelle, der ønsker at blive klogere på patientrettigheder og kroniske smerter. Formålet er at give et grundlæggende overblik over lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og de relevante EU-direktiver, så du ved, hvor du kan henvende dig, hvis du oplever diskrimination.

Artiklens forfatter er uddannet ergoterapeut (ikke jurist) og har selv levet med kroniske smerter. Erfaringer fra et længerevarende klageforløb ved Ligebehandlingsnævnet er inddraget, og der er hentet kyndig vejledning hos blandt andet Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsnævnet og gennem EU’s direktiver.

Har du brug for konkret, individuel rådgivning, opfordres du til at kontakte Diskriminationslinjen eller Ligebehandlingsnævnet, som også kan hjælpe med at oprette og føre eventuelle klagesager.

Indholdsfortegnelse:

Artikel: Hvorfor gør det ondt?

3 forskellige årsager til at du har smerter.

Artikel: Kroniske smerter

Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?

Hvorfor fokus på lov om forbud mod forskelsbehandling?

Fra EU’s side har man fremsat et grundlæggende ligebehandlingsprincip, der går ud på, at alle skal behandles ens. Princippet går hånd i hånd med FN’s handicapkonvention, der har opsat lignende, at alle skal have lige muligheder. Sidstnævnte finder man også forsøgt udlevet i form af sundheds- og serviceloven. Artiklen her vil fokusere primært på den nationale lovgivning udledt af EU’s direktiver omkring ligebehandling og hvordan vi i dansk retspraksis forsøger at håndhæve dette.

Overraskende få mennesker kender til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, der skal sikre, at personer med handicap ikke udsættes for diskrimination. FN’s Handicapkonvention fremhæver, at alle personer med handicap skal have lige muligheder, og EU’s direktiver understøtter samme princip gennem et grundlæggende ligebehandlingsprincip. I Danmark er dette blandt andet udmøntet i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvem er omfattet af loven?

For at være omfattet af loven, skal du først og fremmest opfylde et handicapkriterium. Ifølge FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap er handicap defineret som:

“En langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Med andre ord: Skaber dine smerter — i samspil med samfundets indretning — en barriere for din fulde deltagelse, kan du være omfattet af loven. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den konkrete lovgivning endnu ikke dækker alle aspekter uden samfundslivet når det kommer til rimelig tilpasning (se uddybning længere nede).

Hvad siger loven om forskelsbehandling på grund af handicap?

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap lyder:

”Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.”

Loven har to overordnede formål:

At forhindre forskelsbehandling (diskrimination).
At fremme ligebehandling af personer med handicap.

Positiv særbehandling

Det er ikke forbudt at yde positiv særbehandling, så længe tiltagene er midlertidige og reelt har til formål at udligne faktiske uligheder. For eksempel kan en arbejdsplads tilbyde ekstra skånehensyn eller kurser til medarbejdere med kroniske smerter. I nogle tilfælde kan der opstå en gråzone, hvor majoritetsgruppen (personer uden smerter) føler sig forfordelt. Derfor skal man altid overveje balancen mellem at sikre lighed og at undgå “omvendt” diskrimination.

Chikane er ulovligt

Chikane er ifølge loven enhver uønsket optræden, som krænker en persons værdighed og skaber et nedværdigende eller fjendtligt klima. Et eksempel kan være direkte sårende kommentarer, der knytter sig til en persons smertehandicap.

Selvom chikane er ulovligt, kan det i praksis være vanskeligt at få en afgørelse ved Ligebehandlingsnævnet, medmindre der er klare beviser. Et eksempel er en kommune, som under et afklaringsforløb beder en borger med smerter i hænderne om at demonstrere, hvordan han tørrer sig efter toiletbesøg – en situation, der kan opleves som både ydmygende og grænseoverskridende.

Omvendt bevisbyrde

En vigtig detalje ved sager om diskrimination er, at der gælder omvendt bevisbyrde. Det betyder, at hvis du kan sandsynliggøre, at der er sket forskelsbehandling, er det modparten (for eksempel en arbejdsgiver), der skal bevise, at der ikke er sket diskrimination.

Selvom omvendt bevisbyrde er en fordel for klager, er det stadig en god idé at fremlægge så meget dokumentation som muligt (e-mails, udtalelser, vidneudsagn, lægeerklæringer osv.).

Direkte og indirekte forskelsbehandling

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skelner mellem direkte og indirekte forskelsbehandling:

1. Direkte forskelsbehandling
– Sker, når en person med handicap åbenlyst stilles ringere på grund af sin funktionsnedsættelse.
– Et klassisk eksempel er, at en kvalificeret ansøger fravælges til et job udelukkende på grund af sine smerter eller fysiske begrænsninger.

2. Indirekte forskelsbehandling
– Finder sted, når en tilsyneladende neutral regel eller praksis i realiteten rammer personer med handicap hårdere end andre.
– Et eksempel kunne være et krav om, at alle medarbejdere skal sidde i et to-timers møde uden pauser. Det kan udelukke en person med rygskade eller kroniske smerter i at deltage på lige vilkår.

Bemærk, at begge former for diskrimination også er forbudt ved det man kalder, by association, det vil sige, med tilknytning til. Eksempel: En forælder, der bliver opsagt, fordi vedkommende ofte må tage fri for at passe et barn med handicap fik medhold, da vedkommende ikke må stilles ringere ved at have kendskab til eller tilknytning til nogen med handicap.

Hvornår kan forskelsbehandling være lovlig?

I visse tilfælde kan der være en saglig grund til en forskelsbehandling, som gør, at Ligebehandlingsnævnet ikke vurderer den som diskrimination. Det kan fx være, hvis en person på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan udføre de kerneopgaver, som stillingen kræver, og hvis der ikke findes rimelige tilpasninger, der kan ændre på dette.

Rimelig tilpasning

Et centralt element i diskriminationslovgivningen er kravet om rimelig tilpasning – særligt inden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgivere er forpligtet til at træffe rimelige foranstaltninger, så en medarbejder med handicap kan fastholde sit job. Det kan fx være justerede arbejdsopgaver, ekstra pauser, fleksibel mødetid eller hjælpemidler. Samme gælder for uddannelsesinstitutioner.

Hvis du oplever, at du ikke får den nødvendige, rimelige tilpasning, kan du starte med at tage dialogen med din leder, HR eller dit jobcenter. Fører det ingen vegne, kan Ligebehandlingsnævnet komme ind i billedet. Husk dog, at en klageproces kan være langvarig og konfliktoptrappende.

Udenfor arbejdsmarkedet

Noget institut for menneskerettigheder har rejst kritik af i en årrække, er at kravet om rimelig tilpasning ikke gælder udenfor arbejdsmarkedet. I visse tilfælde kan det betyde at personer med handicap bliver udelukket fra at deltage i aktiviteter eller ydelser, der udgør en vigtig del af livet, eksamensafslutninger, daginstitutioner, osv. Noget så simpelt som en rampe, der ville give rimelige adgangsforhold, at tjeneren flytter rundt på et par borde for at gøre plads til dig eller at børnehavepersonalet samarbejder omkring et barns insulinbehandling, er ikke noget du har krav på. Ifølge FN’s handicapkonvention bør Danmark leve op til kravet, men der er vi altså ikke endnu. Ønsker du derfor at klage over noget der vedrører rimelig tilpasning, må du forsøg at vinkle den som forskelsbehandling eller i stedet gå andre veje, for eksempel ved at kontakte kommunalbestyrelser eller regionsråd.

Vil du klage?

Sørg for at kunne dokumentere, at dine smerter udgør en funktionsnedsættelse i FN’s konventions forstand – gerne med lægeerklæringer eller relevante sygehusnotater.
Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden i Ligebehandlingsnævnet i øjeblikket kan være op til to år.
Overvej at søge om hastebehandling, hvis sagen har alvorlige konsekvenser for dig her og nu.

Selvom en klageproces kan føles lang og opslidende, kan din vedholdenhed være med til at gavne andre i samme situation. For hver sag, der fører til medhold, styrkes retssikkerheden for personer med kroniske smerter og andre funktionsnedsættelser.

Afrunding

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er en vigtig retslig beskyttelse, som alle med kroniske smerter bør kende til. Loven giver dig ret til ikke at blive diskrimineret på grund af dine smerter, både direkte og indirekte, og den fastslår kravet om rimelig tilpasning på arbejdsmarkedet. Men uden for arbejdsmarkedet mangler der stadig klare lovkrav, hvilket ofte efterlader borgere med funktionsnedsættelser uden en reel juridisk klageadgang.

Ved at kende dine rettigheder og vide, hvor du kan henvende dig, står du stærkere, hvis du bliver udsat for diskrimination. Kontakt eventuelt Institut for Menneskerettigheder, Diskriminationslinjen eller Ligebehandlingsnævnet for rådgivning. Og husk, at du med din sag ikke kun hjælper dig selv – du bidrager også til, at flere mennesker med kroniske smerter og andre funktionsnedsættelser kan få lige muligheder i fremtiden.

Disclaimer: Artiklen er skrevet af en ergoterapeut med kroniske smerter og praktisk erfaring fra et klageforløb ved Ligebehandlingsnævnet. Alle eksempler i artiklen er udelukkende tænkt som illustration og må ikke erstatte individuel juridisk rådgivning. Smertevidenskab har hjulpet med ordlyden, rød tråd og opsætning af artiklen.