Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?
Få artiklen læst op
De vigtigste budskaber
Kroniske smerter er svære at forstå og lige så vanskelige at behandle. Kroniske smerter som ikke er på grund af skade eller sygdom kan forklares ved, at kroppens alarmsystem er blevet følsomt og overbeskyttende.
Mange forskellige faktorer kan bidrage til at kroppens alarmsystem bliver øget følsomt. Alt der kan påvirke dig og dit nervesystem, lige fra det der sker i din krop og dine tanker, til det der sker i dine omgivelser og liv, kan potentielt øge følsomheden af dit alarmsystem og på den måde bidrage til dine kroniske smerter.
Fordi mange forskellige faktorer kan bidrage til kroniske smerter bør behandling af kroniske smerter fokusere på personen og ikke kun den smertefulde kropsdel.
En forudsætning for at kunne behandle kroniske smerter er, at både behandler og personen med kroniske smerter har en forståelse af, hvordan krop, sind og psyke hænger uadskilleligt sammen og alle kan spille en rolle.
Uden en forståelse af hvordan mange forskellige faktorer kan gøre kroppens alarmsystem følsomt, er behandlingen dømt til at fokusere på en faktor, som sjældent er tilstrækkeligt til at have nævneværdig behandlingseffekt.
Simple og forkerte årsagsforklaringer for kroniske smerter, som eksempelvis slidgigt, efterlader personen med kroniske smerter uden håb om at blive smertefri og et budskab om at acceptere smerterne som en permanent del af livet.
Derfor er det altafgørende, at både sundhedsprofessionelle og lægmænd får en opdateret forståelse af kroniske smerters kompleksitet, så vi kan tilbyde relevant behandling og støtte og minimere stigmatisering af personer med kroniske smerter.
Indholdsfortegnelse:
- De vigtigste budskaber
- Introduktion
- Kroniske smerter som ikke skyldes skade eller sygdom, handler om kroppens alarmsystem
- Din krop er stærk, robust og tilpasningsdygtig
- Kroniske smerter og kroppens alarmsystem
- Smerter er en kompleks oplevelse som påvirkes af mange faktorer
- Når perspektivet ændres - ændres responset også
- Alt hvad du oplever er en fortolkning
- Smerter, bier og behovet for beskyttelse
- Illusioner - du kan ikke stole på det du ser og hører
- Simple løsninger fungerer ikke som behandling for kroniske smerter!
- Kroppens alarmsystem, kroniske smerter og "Den overbeskyttende mor"
- Hvordan en røgalarm kan lære dig om kroppens beskyttelsesnerver
- Kroniske smerter, mor og husalarmen
- Når alarmen i sig selv bliver problemet
- Kroniske smerter er en sygdom
- Mange smertebehandlinger er forældede, irrelevante eller skadelige
- Er smertebehandling en del af problemet?
- Kroniske smerter og den onde spiral
- Uhensigtsmæssige overbevisninger omkring kroniske smerter
- Den onde spiral
- Hvordan behandler man kroniske smerter?
- Smertehåndtering er smertebehandling
- Kom tilbage i førersædet tag dit eget smertekørekort
- Skal vi hjælpe dig tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter?
- Referencer
Introduktion
Kroniske smerter kan være en udfordrende og frustrerende tilstand at leve med og er svære at behandle. Kroniske smerter påvirker en persons daglige aktiviteter, sociale liv, arbejde og generelle trivsel. Desværre fungerer simple løsninger eller “quick fixes” ikke for kroniske smerter, på trods af et hav af behandlingsmuligheder, som tilbyder dette.
Mange med kroniske smerter kæmper en brav kamp for at blive smertefri, få færre smerter, kunne gå på arbejde bare nogle timer eller noget så simpelt, som at kunne bære sit barn. Desværre, er meget smertebehandling og smertehåndtering ofte fokuseret på faktorer, der ikke er hensigtsmæssige og som kan fastholde dig i smerterne. Det kan give en følelse af at stå i kviksand og slås for at bevæge sig bare i én eller anden retning for blot at blive trukket længere og længere ned.
Kroniske smerter er en kompleks tilstand, og der kan være mange faktorer, der spiller ind, herunder fysisk skade, inflammation (betændelse), nervebeskadigelse, psykologiske og sociale faktorer (1). Hvis du ikke forstår, at kroniske smerter er en kombination af mange forskellige faktorer, kan du være i fare for at fokusere på en faktor og vælge en behandling, der ikke adresserer alle de relevante bidragsydere til smerten. Det kan føre til, at de kroniske smerter fortsætter, eller i værste tilfælde forværres, og du står tilbage med en følelse af at have prøvet alt, uden noget egentlig virkede.
Derfor er det vigtigt at du får en grundig undersøgelse, men også at din behandler får en dybdegående indsigt i din historie med kroniske smerter. Dermed kan du få identificeret de specifikke mekanismer eller faktorer, der spiller en rolle for dine kroniske smerter, og behandleren kan efterfølgende, i samråd med dig, vælge den mest hensigtsmæssige smertebehandling, der er skræddersyet til dig, dit liv og dine smerter.
I dette nye smertesyn anerkendes, at både fysiske og psykiske faktorer har indflydelse på din krop, adfærd, trivsel og kroniske smerter. Derfor skal smertebehandling ikke kun fokusere på den smertefulde kropsdel, men gøre brug af en holistisk tilgang, som indbefatter dig som person og inkluderer alle relevante bio, psyko og sociale faktorer, som kan bidrage til dine kroniske smerter.
Mange forskellige faktorer, både fysiske og psykiske, kan påvirke din krops alarmsystem og bidrage til, at det bliver følsomt. Derfor er kroniske smerter ikke kun et kropsproblem, men i stedet et personproblem. Behandlinger, der udelukkende fokuserer på den smertefulde kropsdel, virker sjældent, og kan i værste tilfælde være skadelige (2)
Det betyder, at smertebehandling er nødt til at favne bredere end kødet og inddrage og involvere personen med kroniske smerter. Det kræver for de fleste behandlere, at de skal tilegne sig et helt nyt sæt færdigheder, for at kunne give autonomi-understøttende og psykologi-informeret smertebehandling.
Kroniske smerter, som ikke skyldes skade eller sygdom, handler om kroppens alarmsystem.
Kroppens alarmsystem kan blive følsomt og overbeskyttende, så du mærker smerter selvom der ikke er noget galt. Derfor kan der ikke findes én specifik årsag som du kan se, måle eller veje, som kan forklare hvorfor du har ondt. Denne type smerter kaldes nociplastiske smerter eller smerter uden skade eller sygdom.
For at få det bedste ud af denne artikel er det en forudsætning, at du har en god forståelse af, hvordan det er muligt at have kroniske smerter uden skade eller sygdom og hvorfor smerter er en beskyttelsesrespons og ikke et resultat af en skade. Det er også vigtigt, at du kender til kroppens alarmsystem og hvordan det passer på dig og beskytter dig. Alt dette får du en grundig og uddybende forklaring på i vores artikel: ‘Hvorfor gør det ondt’ hvor du også får styr på den mest almindelige terminologi, der anvendes omkring smerter.
Arbejder du med personer der har kroniske smerter?
Klik her og lær mere om og se hvornår vi afholder vores kursus ‘Lær at behandle kroniske smerter’.
Artikel: Hvorfor gør det ondt?
Hvilken smertemekanisme ligger bag dine smerter? Få styr på hvorfor du har ondt.
I denne artikel vil du lære at forstå hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til kroniske smerter og hvorfor smerter ikke bare er et signal fra kroppen. Vi gør det også forståeligt hvorfor det er på tide at stoppe med, at lede efter den simple og fysiske årsag til dine kroniske smerter og i stedet fokusere på smertehåndtering som din primære behandlingsstrategi. Du får præsenteret nogle af de muligheder, der findes for at behandle kroniske smerter uden brug af medicin, “quick fixes” eller simple løsninger. I stedet vil vise dig hvorfor du med langsigtede løsninger, i de fleste tilfælde ikke bare skal lære at leve med eller “acceptere” kroniske smerter, men har mulighed for at komme tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter.
Der er ingen mirakelkur i behandlingen af kroniske smerter og på nuværende tidspunkt har ingen behandling vist sig at kunne garantere dig at blive smertefri. Men for de 1.300.000 danskere (3) som lever med kroniske smerter, giver den nye viden om kroniske smerter og rehabilitering alligevel håb, hvor du igen kan “tillade” dig at drømme om en bedre fremtid.
Din krop er stærk, robust og tilpasningsdygtig
Inden vi taler om kroniske smerter, beskriver vi vores perspektiv på kroppen gennem en historie og hvorfor, at det grundlæggende altid må være muligt at få bedre funktionsniveau, færre smerter eller måske endda blive smertefri.
Kroniske smerter skal ikke bare håndteres
- de skal behandles.
Ofte bliver kroppen sammenlignet med en bil, og alle ved, at med alderen bliver en bil slidt ned. Ideen er, at det samme gælder mennesker. Selvom der er noget sandhed i den metafor, vil vi nu alligevel gerne udfordre ideen om, at kroppen fungerer præcis ligesom en bil.
Forestil dig, at du er ude og køre, og du får et stenslag på ruden og kort efter punkterer dækket. Du vælger at holde ind til siden og parkere din bil i vejkanten. Herefter lader du bilen stå her i 14 dage, før du vender tilbage til bilen. Er dækket lappet eller stenslaget på ruden væk? Nej, ikke med mindre du har haft en mekaniker med i spillet.
Lad os nu lave en sammenligning med din krop. Efter du har parkeret bilen, går du mod en togstation for at komme hjem. På vejen derhen falder du og slår knæet, så det bløder. 14 dage senere, bløder du stadig?
Nej, selvfølgelig ikke, fordi din krop har evnen til at hele sig selv. Kroppen kan reparere skader og genopbygge sig selv. Det er en af de store forskelle mellem en bil og en krop.
Hvis du træner regelmæssigt, hvor du udfordrer dig selv, kan det føre til flere fordele for din krop. Du kan blive stærkere, bedre til at bevæge dig, få større muskler, have en bedre iltoptagelse, sove bedre og måske endda taber du dig. Din krop har evnen til at tilpasse sig og blive bedre til det, du udsætter den for. Det kan hjælpe med at forbedre din fysiske og mentale sundhed, give dig øget energi og velvære som både kan påvirke dine smerter, funktionsevne og trivsel.
Men kender du nogen som har købt en ny bil og startet ud med at køre 20.000 km i den for at få tophastigheden til at stige og forbedre bilens ydeevne så den bruger mindre benzin? Nej, vel. Biler tilpasser sig som sådan ikke men bliver slidt.
Hos Smertevidenskab har vi taget det standpunkt, at vi tror på, at alle kan forbedre deres tilstand, selv dem med kroniske smerter. Målet er ikke nødvendigvis at blive helt smertefri, men at forbedre funktionsniveauet og reducere smerterne så meget som muligt. Det er muligt, at det ikke er muligt at opnå dette i samarbejde med os, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre.
Vores tilgang er at undersøge hvordan en positiv udvikling kan lade sig gøre, i stedet for at tvivle på om det er muligt. Selv med kroniske smerter er kroppen hos de fleste stærk, robust og tilpasningsdygtig, og det er vores mål at hjælpe vores klienter med at udnytte dette potentiale.
Så derfor er bilmetaforen ikke hensigtsmæssig at bruge om mennesker, fordi den beskriver en ide om dig og din krop, hvor du ikke kan tilpasse dig, og hvor brug af kroppen kun kan lede til slid. Men du er ikke en bil, du er en biologisk levende organisme! Du kan ikke ikke-forandre eller ikke-tilpasse dig. Du ser ikke ud og kan ikke præcis de samme ting som du kunne for 5 år siden, og du ser ikke ud og kan ikke præcis de samme ting om 5 år fra nu af. Forandring er et vilkår for livet.
Kroniske smerter og kroppens alarmsystem
Hjernen og nervesystemet fungerer som kroppens alarmsystem. Hjernen er det vigtigste organ i nervesystemet, og er ansvarlig for at passe på dig og din krop ved at opretholde homeostase. Homeostase er kroppens evne til at opretholde et stabilt indre miljø. Hjernen regulerer hele tiden kroppens systemer, f.eks. ved at sende signaler til hormonproducerende kirtler, som så producerer hormoner, som eksempelvis kortisol, som kendes som kroppens stresshormon. Hjernen kan også sende signaler direkte til muskler og få dem til at slappe af eller spænde op.
Nervesystemet er et komplekst netværk af nerver og nerveceller, der forbinder hjernen og rygmarven med resten af kroppen. På den måde kan hjernen og kroppen kommunikere med hinanden ved at sende og modtage impulser og signaler, som gør det muligt for dig at reagere på ydre og indre hændelser og stimuli.
Nervesystemet spiller også en væsentlig rolle i kroppens alarm- og reaktionssystem. Særlige nerveender, kendt som nociceptorer, er spredt ud over hele kroppen, især i huden, og er specialiserede i at registrere potentiel eller reel farlig stimuli. I Smertevidenskab kalder vi dem beskyttelsesnerver, fordi vi synes at det er en tryg og rar tanke at vores krop er designet til at passe på os.
Beskyttelsesnerver (nociceptorer) har en høj tærskel, hvilket betyder, at der skal væsentligt stærkere stimuli end almindelig berøring til, for at de sender signaler om potentiel fare (nociception) til rygmarven og videre til hjernen. Der er en stærk sammenhæng mellem nociception og smerter, som du kan teste ved at slå dig selv på hånden – det gør ondt. Beskyttelsesnerverne har normalt en høj tærskel, så kroppen ikke overreagerer og du mærker smerter ved mindre og ufarlige stimuli, men kun reagerer på potentielt eller reel skadelige eller farlige stimuli.
Der er en intens debat i forskningskredse om, hvorvidt nociception er nødvendig eller tilstrækkelig for at opleve smerter. Der er to lejre: den ene mener, at nociception er en forudsætning for at opleve smerter, mens den anden mener, at det ikke er nødvendigt. Vi har ikke valgt en lejr og fokuserer ikke på dette aspekt, da det ikke ændrer den nuværende smertebehandling eller smertehåndtering.
Der er dog ny forskning, som har fundet nye biomarkører, der ser ud til at have en stærk sammenhæng med flere kroniske tilstande. Måske kan fremtiden bringe nye medicinske behandlingsmuligheder til de mange, der lever med kroniske smerter (4,5,6).
Har du kroniske smerter, som ikke skyldes en skade eller sygdom, er kroppens alarmsystem blevet følsomt og overbeskyttende (nociplastiske smerter). Det betyder i praksis, at bevægelser, funktioner og aktiviteter, som ikke er farlige for dig eller din krop, kan gøre ondt. Øget følsomhed kan opstå både i den centrale og perifer del af nervesystemet, men i klinisk praksis skelner man sjældent mellem dette. Smertebehandling fokuserer på at adressere alle relevante faktorer, der kan øge følsomheden af kroppens alarmsystem og bidrager til den kroniske smertetilstand.
Smerter er en kompleks oplevelse som påvirkes af mange faktorer
Før du læser dette afsnit, er det vigtigt, at du ser videoen, der er optaget med et skjult kamera. Videoen vil give dig et interessant indblik i smerter og din bevidsthed. Videoen varer 3 minutter og 9 sekunder, og der er 3 episoder, men du behøver kun at se én af dem.
Hvad tror du, de personer, som er udsat for skjult kamera “spøgen”, oplever? Hvordan ville de beskrive situationen i elevatoren?
Sandsynligvis ville de fortælle, at de er fanget i en elevator og bliver angrebet og stukket af bier. De oplever angst, frygt, smerte og panik. Taget ud fra den opstillede situation, er jeg sikker på, at du vil være enig med mig i, at de reagerer fuldstændig normalt. Måske du selv ville have reageret sådan?
Men var situationen farlig? Nej, vil du måske sige, eller ja, for dem i videoen. Det er faktisk lidt et trick spørgsmål, fordi begge svar er rigtige. Udefra kan vi som observatører sagtens se, at det er en spøg eller skjult kamera. Personerne i elevatoren bliver narret til at tro, at der er bier, der stikker dem. Det ændrer bare ikke på, at for alle “ofrene for spøgen” opleves det som en farlig situation.
Ville ofrene i videoen ændre deres oplevelse af, at situationen var farlig, hvis du eller jeg sagde til dem, at den ikke var farlig? Formentlig ikke. Alt andet i situationen tyder på, at der er alvorlig fare på færde og de har brug for troværdigt bevis på, at de er okay, før de kan ændre deres reaktion. Det samme gælder for mange personer med kroniske smerter.
Vores forestillingsevne er en vigtig egenskab, der hjælper os med at forudsige og forberede os på potentielle farer. Men det er værd at bemærke, at faren ikke behøver at være reel for at være virkelig. Dette kan ses i hverdagseksempler fra barndommen, som f.eks. at ligge i sengen om natten og være bange for monstre, dæmoner, drager, skyggerne eller andre overnaturlige ting. Selvom der objektivt set ikke var en reel fare, var frygten og udskillelsen af stresshormoner virkelig. Dette viser, at vores opfattelse af virkeligheden kan være meget forskellig fra, hvordan tingene rent faktisk forholder sig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der påvirker vores opfattelse af virkeligheden, såsom følelser, individuelle erfaringer, overbevisninger og kulturelle perspektiver.
Er ofrene for spøgen, tossede, skøre eller skizofrene? Og er det noget, de bare bilder sig selv ind, at de bliver angrebet af bier, der stikker dem? Nej, selvfølgelig ikke. De er formentlig helt almindelige mennesker, der oplever at være fanget i en elevator, fyldt med bier, der stikker dem. Der er ikke noget viljestyret over deres krops reaktioner, og deres oplevelse i elevatoren er ikke en aktiv beslutning, de træffer.
Hvad mærker de, når personen i det hvide bitøj stikker dem, med hvad vi antager er en tandstik, hvor spidsen er knækket af (en stum tandstik)? Smerter, lige præcis. Ved vi dette med sikkerhed? Nej, den eneste måde vi kan vide, hvad de mærker, ville være ved at spørge ofrene. Derfor antager vi, at de mærker smerter.
Kommer de til skade, når de bliver stukket af den stumme tandstik? Nej, men det ændrer ikke på, at det stadig gør ondt. Smerterne er virkelige, men de er ikke kommet til skade!
Når perspektivet ændres - ændres responset også
Hvad sker der, når de på et tidspunkt åbner deres øjne og kigger sig omkring? Der går ikke lang tid, før de indser, at der ikke er nogen bier, og så forsvinder frygten, skrigene og de stopper med at danse rundt i elevatoren. Men hvordan reagerer de? Vidt forskelligt. Hele det følelsesmæssige register bliver formentlig taget i brug, lige fra glad, humoristisk (der tog du godt nok røven på mig), helt paf, ked af det til sur og aggressiv. Hvilken reaktion eller følelse er den rigtige? Dem alle. Vi mennesker er alle forskellige og ser, opfatter og reagerer på verdenen vidt forskelligt.
Denne indsigt forklarer hvorfor behandling af kroniske smerter er nødt til at tage udgangspunkt i personen med kroniske smerter og ikke bare den smertefulde kropsdel. Vi kan ikke bruge den samme tilgang til alle, da faktorerne, der bidrager til kroniske smerter og måden vi fortolker og opfatter verdenen på varierer fra person til person og situation til situation. Derfor er det afgørende at vurdere den enkeltes unikke oplevelse, overbevisninger, erfaringer, livsstil, mm. for at kunne skræddersy en effektiv behandling.
Forestil dig, at det er dig, der står inde i elevatoren, og du lige har åbnet dine øjne og fundet ud af, at der slet ikke var nogen bier, og at du er blevet snydt. Så forestil dig, at manden i det hvide bi-tøj kommer med sin stumme tandstik og stikker dig i siden.
Hvordan tror du det vil føles nu?
Oplevelsen kan variere fra person til person, fra mindre smertefuldt og ubehageligt til et prik eller måske endda kilde. Men det interessante er, at præcis den samme stimulus, prikket med den stumme tandstik, der tidligere gjorde ondt, nu kan føles anderledes.
Kan du gennemskue hvorfor det er muligt?
Alt hvad du oplever er en fortolkning
Alt, hvad du oplever, er en fortolkning af verdenen foretaget af din hjerne, baseret på al tilgængelig information. Det er derfor, at den samme stimulus kan føles vidt forskelligt for forskellige personer. Dette skyldes, at fortolkningen påvirkes af både ydre faktorer, såsom kontekst, lokation, tid på dagen, samt indre faktorer, såsom tidligere erfaringer, forventninger, stressniveau og følelser.
At alt vi oplever er en fortolkning, er der nok nogen, der med rette vil udfordre. Det indikerer, at hjernen har en ubevidst personlighed, der vurderer, hvad du skal opleve. Derudover, kan det, du oplever, også være en sensation, der kan forstås som en registrering af verdenen gennem dine sanser, og indikerer, at der ikke er tale om en “fortolkning”. Det er alt sammen meget komplekst, og der hersker uenighed om, hvad der er korrekt, så der er forskellige videnskabelige ståsteder. Vi har valgt at simplificere emnet, og kalde alt en fortolkning. På den måde kan man sige, at vores bevidsthed er en kombination af både sensationer og fortolkninger, og begge dele er vigtige for at skabe vores oplevelse af verden.
Læs vores artikel: “Smerter, en sensation eller perception og hvorfor er det vigtigt?” er på vej.
Det er umuligt at opleve verdenen objektivt, fordi lige så snart du prøver, tilskriver du automatisk subjektive meninger eller værdier til dine observationer eller oplevelser. Din verden er farvet af de briller du har på og der findes derfor ingen “objektiv sandhed”, i hvert fald ikke en du kan opleve, kun din egen sandhed baseret på din unikke måde at se og fortolke verdenen på.
Selvom det vi oplever føles som en præcis afspejling af hvad der sker i og omkring os, som sandheden, er det ikke nødvendigvis sådan det forholder sig. Det er bi-videoen et overbevisende eksempel på.
Vi har udarbejdet bi-modellen som visuelt redskab til at forklare hvordan det vi oplever er påvirket af mange forskellige faktorer.
I figuren fungerer overbevisninger, erfaringer, forventninger og kontekst som en slags filtre eller linser i de briller, du ser verdenen gennem. Ud fra din unikke baggrund og perspektiv på verdenen, skaber hjernen din virkelighed.
Denne indsigt er meget vigtig og hjælper os til at forstå, hvorfor vi alle oplever og håndterer smerter forskelligt. Vi har alle forskellige erfaringer, forventninger og overbevisninger, hvilket gør, at vi ikke oplever eller håndterer de samme situationer på den samme måde.
Vi ser ikke verden, som den er, men som vi er, eller rettere er blevet betinget til at se verden. vi mennesker ser verden fuldstændig forskelligt, ikke kun fordi vi har forskellige meninger, men fordi vi hver især ser og ’opfatter’ gennem vor helt egen og unikke linse – som den er blevet dannet via vores erfaringer.
Denne indsigt hjælper os med at forstå, hvordan vores individuelle overbevisninger, erfaringer, forventninger og kontekst påvirker vores oplevelse og håndtering af smerte. Det er vigtigt at erkende, at vores perspektiv på verdenen kan ændre sig ved at ændre vores overbevisninger, erfaringer, forventninger eller kontekst. Det kan føre til en anderledes oplevelse eller “output” af vores omgivelser og situationer.
Forestil dig, at gå ned ad en lidt skummel gade og hører en høj lyd. Reagerer du på samme måde, uanset om du hører denne lyd ved højlys dag eller midt om natten? Formentlig vil din hjerne fortolke situationen meget forskelligt.
Artikel: Smerte i kroppen kan ikke opdeles i psykiske eller fysiske
Vi lærer hele tiden mere om verdenen vi lever i, og det er vigtigt at være opmærksom på, at vores viden og forståelse ændrer sig over tid. Det gælder også inden for vores forståelse af smerter og rehabilitering. Det er vigtigt at forstå, at krop og psyke er indbyrdes afhængige og kan ikke adskilles fra hinanden. Derfor bør al smertebehandling tage højde for denne sammenhæng og være psykologi-informeret. Det er vigtigt at sundhedsprofessionelle er opmærksomme på, hvad de formidler til personer med smerter, da deres overbevisninger og opfattelser kan have stor indflydelse på personen med kroniske smerter overbevisninger og adfærd.
Smerter, bier og behovet for beskyttelse
I det følgende tager vi udgangspunkt i vores artikel: “Hvorfor gør det ondt?”. I den forklarer vi, at smerter ikke altid er et resultat af skade eller sygdom, og hvordan smerter overordnet set skal forstås som en beskyttelsesrespons.
For at kunne forstå hvordan en stum tandstik både kan gøre ondt og kilde, gør vi brug af Professor Lorimer Moseleys smertedefinition:
“Smerte er en ubehagelig, bevidst oplevelse, produceret af hjernen/personen, når summen af alle tilgængelige informationer tyder på, at man har behov for beskyttelse.”
Lad os prøve at se på de tilgængelige informationer i videoen med bierne, og sætte det logisk op. Tag en plads på første række, og sæt dig selv i deres sted.
Så årsagen til at personerne i elevatoren går i panik, hopper, springer, skriger, og mærker smerte er, at alle tilgængelige informationer tyder på, at der er behov for beskyttelse.
Everything we hear is an opinion, not a fact. Everything we see is a perspective, not the truth.
Fortolkningen er både rigtig og forkert.
Den er rigtig, fordi en anden fortolkning simpelthen ikke giver mening, og ud fra alle tilgængelige informationer “burde” situationen være farlig. Vores hjerner er nødt til at komme til den “forkerte” konklusion nogle gange for at maksimere chancen for vores overlevelse.
Fortolkningen er forkert, fordi der ikke er nogen bier eller fare på færde.
Selvom situationen i elevatoren aldrig var farlig, er det ikke sikkert, at det ikke har nogen konsekvenser for ofrene. Hvilke tanker og følelser tror du går gennem deres hoveder næste gang de skal bruge en elevator? Måske de vælger at tage trapperne i stedet for elevatoren? Det kan også være, at de tager elevatoren, men hvordan reagerer de hvis der kommer en person ind i hvidt jakkesæt eller har en hvid pakke?
Vi ved det ikke, men der er risiko for, at erfaringen fra den ikke-farlige situation i bi-videoen sætter sine spor i ofrene i fremtiden – måske du endda selv har sådanne oplevelser i dit liv, hvor du har fået en frygt, på grund af tidligere erfaringer.
Illusioner - du kan ikke stole på det du ser og hører
Illusioner er gode til at demonstrere, at alt hvad vi oplever er en fortolkning, og at det vi ser og hører ikke altid forholder sig som det opleves. Vi har samlet nogle sjove, underlige, interessante og humoristiske illusioner og suggestioner til dig.
Hvilke farver er kjolen?
Kjolen er blå og sort men mange ser kjolen som helt andre farver. Spørg en ven eller en fra familien hvad han eller hun ser.
Hvilken farven er brikken i midten?
Det kan se ud som om, at objektet er lysegråt, men når det bevæges, ændrer det farve til mørkegrå. Hvilken farve beskriver objektet så egentligt?
Hælder de blå linjer eller er de vandrette?
Det ser ud til de hælder men prøv at mål efter om det rent faktisk forholder sig sådan.
Er der dybde og bevægelse i billedet eller ej?
Selvom det er umuligt at et 2D billede kan have dybde og selvom det ikke bevæger sig, så ser det sådan ud.
Kan du se de 12 sorte prikker?
Ja, du kan nok se dem enkeltvis, og måske nogle stykker af gangen, men du kan ikke se alle 12 på en gang. De forsvinder, så er de der eller er de der ikke?
Er billedet et sort hvidt billede eller et farvebillede?
Det ligner at det er farve men igen se godt efter. Der er et farvet gitter henover billedet. Stadig sikker på at det er i farver?
Det du hører er ikke det du hører?
Der kommer et B ind af dit øre men du hører et F eller V når du ser på munden.
Det du hører er ikke det du hører?
Hvad bliver det sunget?
Efter at have set videoen, er vi personligt kun blevet mere i tvivl om, hvad der rent faktisk bliver sunget. En ting ved vi, det er i hvert fald ikke det, som Peter foreslår!
Simple løsninger og "quick fixes" kan ikke behandle kroniske smerter effektivt
Din verden, det du oplever, og det du mærker er altså meget mere komplekst end du formentlig var klar over. Denne kompleksitet gælder også for smerter, som ikke bare er et simpelt signal fra den smertefulde kropsdel om, du er kommet til skade. Dette gælder især kroniske smerter, hvor mange forskellige faktorer bidrager til smerterne, uanset mekanismen bag de kroniske smerter. Det er netop derfor, at simple løsninger og quick fixes ikke virker, og hvorfor en mere omfattende og psykologi-informeret smertebehandling er nødvendig, så du håndterer både de fysiske og psykiske faktorer, som bidrager til eller fastholder dig i kroniske smerter.
Der kan være forskellige primære mekanismer bag kroniske smerter. I de følgende afsnit tages der udgangspunkt i nociplastiske kroniske smerter, altså kroniske smerter uden skade eller sygdom.
En måde at forstå kroppens alarmsystem, hvorfor du oplever smerter, og hvordan du kan have kroniske smerter uden skade eller sygdom, er gennem metaforen om “Den overbeskyttende mor”.
Kroppens alarmsystem, kroniske smerter og "Den overbeskyttende mor"
Den centrale del af kroppens alarmsystem (hjernen og rygmarven) fungerer som en slags beskyttende mor, hvis primære formål er at få dig til at overleve. Al information, som “mor” modtager, der opfattes som trussel, hæver trusselsniveauet eller alarmberedskabet, uanset om informationen kommer fra din krop, dine tanker eller dine omgivelser. Al information, som gør “mor” mere tryg har den modsatte effekt. Når det samlede trusselsniveau er tilstrækkelig højt, beskytter “mor” dig ved at du mærker smerter.
Læs vores artikel: Beskyt-o-meteret en ny måde at forstå og påvirke sine smerter
Kroniske smerter uden skade eller sygdom kan forklares ved at mor ser fare overalt. Man kan sige, at de briller, mor ser verdenen igennem, har ændret sig, og hvad der førhen var naturligt og trygt, vurderes nu som farligt og skadeligt.
Et praktisk eksempel kunne være en person med kroniske rygsmerter, der får til opgave at bøje ryggen og samle noget op eller løfte noget tungt. Mange med kroniske rygsmerter oplever smerter, flere smerter og/eller frygt ved at bøje sig forover eller løfte noget tungt. Er du ikke skadet, er løft og foroverbøjninger normale og ufarlige bevægelser, men fordi “mor” er blevet følsom og overbeskyttende kan det i hendes øjne være meget farligt, og derfor resultere i, at du mærker smerter.
Du kan skifte “mor” ud med alarmcentral, politi, dørmand, far, vagtmand, osv.
Skjul: Link til slides der forklarer mor metaforen
Vores viden om smerter og hvordan de behandles udvikler sig konstant. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at den forståelse du har om dine smerter eller den information, du modtager fra din sundhedsprofessionelle, kan være forældet eller forkerte. Forkerte overbevisninger om smerter kan forværre din situation, da det kan øge følsomheden af kroppens alarmsystem, “mor”, og gøre hende overbeskyttende. Metaforen med “Den overbeskyttende mor” forklarer, hvorfor det er muligt at have kroniske smerter uden skade eller sygdom.
For at sikre en korrekt og opdateret forståelse af dine smerter, er det vigtigt at søge professionel hjælp fra en smertebehandler, der er opdateret på den nyeste viden inden for smertebehandling.
Hvordan en røgalarm kan lære dig om kroppens beskyttelsesnerver
En måde at forstå øget følsomhed af kroppens beskyttelsesnerver er gennem metaforen om “Røgalarmen”.
Den perifere del af kroppens alarmsystem (ude i kroppen) er fyldt med beskyttelsesnerver, som registrerer potentiel eller reel trussel gennem kemiske, mekaniske (tryk), kulde- eller varmestimuli. De fleste af disse beskyttelsesnerver sidder i huden. Når beskyttelsesnerverne stimuleres tilstrækkeligt, sender de et beskyttelsessignal til rygmarven, som så videresender det til kroppens centrale nervesystem, “mor”.
Man kan sammenligne kroppens beskyttelsesnerver med en røgalarm i et hus. Hvis følsomheden på røgalarmen er sat til 1, betyder det, at den kun vil aktiveres i tilfælde af en reel ildebrand, mens en følsomhed på 10 vil resultere i, at den aktiveres ved mindre ændringer i miljøet, såsom at toaste et brød eller puste et lys ud.
Det er vigtigt at have den rigtige følsomhed på røgalarmen, for at sikre beskyttelse, uden at få unødigt alarm. På samme måde er det vigtigt at have den rigtige følsomhed på kroppens beskyttelsesnerver, for at sikre beskyttelse mod potentielle skader, uden at udløse unødige smerter.
Kroniske smerter er komplekse og det er forskelligt fra person til person hvad der bidrager til den øgede følsomhed af kroppens alarmsystem. Derfor kræver behandling af kroniske smerter en skræddersyet behandlingsstrategi, der tager højde for den enkeltes unikke situation, symptomer og livsstil.
Kroniske smerter, mor og husalarmen
En simpel måde at forklare kroniske smerter, som giver mening for mange, er at sammenfatte principperne fra mor og røgalarmsmetaforerne. Det kan gøres gennem metaforen om “Husalarmen.”
Forestil dig at din krop svarer til et hus. Du vil gerne passe på dit hus og de værdigenstande, du har i huset, derfor har du installeret et alarmsystem, eller en husalarm. En dag kommer en tyv forbi og sparker døren ind. Det svarer til, at du eksempelvis vrider om på din ankel. Husalarmen går i gang på præcis samme måde, som når du mærker smerter (kroppens beskyttelsesrespons eller alarm) ved skaden. Politiet kommer, hvilket svarer til immunforsvaret’s reaktion på skaden, og der kommer en tømrer, låsesmed og nogle personer til at rydde op. Dette svarer til den helingsproces, som startes automatisk med det samme skaden opstod.
Helingen tager normalt 1-3 uger, og efter den tid er du ikke længere skadet i anklen. På samme måde er døren og måske karmen blevet repareret i samme tidsperiode, og virker nu som de skal. De kan måske se lidt anderledes ud, og der er måske nogle utætheder, men overordnet set er det en god og velfungerende dør.
Når alarmen i sig selv bliver problemet
Under normale omstændigheder, ville historien stoppe der, men nogle gange øges følsomheden af husalarmen, så der efterfølgende bliver passet bedre på anklen eller døren. Den øgede følsomhed eller beskyttelse af døren resulterer i, at alarmen går i gang, når et postbud banker på døren og tager i håndtaget for at aflevere en pakke. Der er ingen skade sket, men alarmen lyder på præcis samme måde og i nogle tilfælde endda værre end da skaden skete 3 uger tidligere.
Mange forskellige fysiske og psykiske faktorer kan bidrage til at din krops alarmsystem bliver følsomt. Nogle af de mest almindelige, som du formentlig kender til hvis du har kroniske smerter, er øgede bekymringer, stress, dårlig søvnkvalitet og -mængde, fokus på den smertefulde kropsdel, hyperårvågenhed, ængstelighed, brug af opioider (syntetiske morfika), forkerte eller uhensigtsmæssige overbevisninger om krop og smerter, osv.
Tankeeksperiment
Forestil dig, at du skadede din ankel og derfor besluttede at aflaste foden i 3 uger ved at holde den højt, fx. på et bord eller sofa. Efter 3 uger er foden helet, og du beslutter dig for, at tage foden ned og første gang siden skaden, lægger du vægt på foden igen. Hvordan tror du, det vil føles? Sandsynligvis smertefuldt, ikke sandt? Dette er et eksempel på, at du kan have smerter uden skade. Tror du, at løsningen er at holde foden højt igen? Nej, det er det ikke. Undgåelsesadfærd som smertehåndtering vil aldrig føre dig til dine mål, som vi vil gå mere i dybden med senere i artiklen.
Kroniske smerter er en sygdom
Selvom skade og sygdom er almindelige årsager til smerte, er det mere sjældent, at de er årsagen til kroniske smerter. Langt de fleste tilstande eller sygdomme i kroppen går over af sig selv, over tid eller med behandling.
Selv om tilstande som slidgigt, diskusprolaps og degenerative forandringer kan være til stede, kan de ikke altid forklare kroniske smerter. Det er fordi disse tilstande ofte også findes hos personer uden smerter, og fordi de ikke nødvendigvis skal ændres eller fjernes for at du kan blive smertefri.
Skjul: Læs vores artikel: “Kroniske smerter kan ikke forklares af degenerative forandringer som diskusprolaps, rotatorcuff læsion, menisklæsion og slidgigt (artrose).”
Mange smertebehandlinger er forældede, irrelevante eller skadelige
En stor udfordring ved mange af de smertebehandlinger, der i dag tilbydes til personer med kroniske smerter, er at de ofte tager udgangspunkt i antagelsen om at smerterne skyldes en skade, sygdom eller fejl i kroppen, som behandleren kan finde og fixe.
Behandlere ønsker at imødekomme dig og give dig en præcis diagnose og en simpel forklaring på dine kroniske smerter, på trods af at det ikke altid kan lade sig gøre.
Dette er et problem, fordi en stor del af kroniske smerter er uspecifikke eller nociplastike, hvilket betyder, at det ikke er muligt at pege på en enkelt biologisk tilstand som årsagen. Der kan ikke pålideligt identificeres noget væv i kroppen, en bevægelse, en bestemt holdning eller anden enkeltstående faktor som årsagen til dine kroniske smerter.
Det er simpelthen ikke muligt, at give dig en simpel og præcis diagnose eller årsag, fordi mere end en faktor er involveret i dine kroniske smerter.
Så selvom simple diagnoser, der peger på væv i kroppen, giver indtryk af, at man ‘ved’ hvorfor at du har kroniske smerter, og selvom det altid er rart at få at vide af en behandler, at behandleren kan hjælpe dig, og at du bare skal behandles med [indsæt behandling, eks. indsprøjtning, pille, nål, massage, manuel terapi, træning 3×10 af en eller anden magisk øvelse, hives i, trykkes på eller trækkes i], så virker det sjældent. Og hvis der er en effekt af behandlingen, er den ofte kortvarig. Mange gange opstår behandlingseffekten heller ikke af den mekanisme, som både du og behandleren tror effekten kommer fra, men noget helt andet.
Er smertebehandling en del af problemet?
Faktisk kan simple og forældede behandlingsformer gøre mere skade end gavn. Eksempelvis kan du få flere smerter, blive forvirret og komme i tvivl om hvordan du skal håndtere dine kroniske smerter, fordi du får forskellig rådgivning og vejledning fra forskellige behandlere. I værste tilfælde kan smertebehandling fastholde dig i dine smerter, som ses ved brug af opioider (opioid-induceret hyperalgesi = øget følsomhed af kroppens alarmsystem) eller øge din risiko for at udvikle kroniske rygsmerter, hvilket man blandt andet ved er tilfældet når behandleren ikke følger de kliniske retningslinjer for behandling af akutte rygsmerter (2).
En anden udfordring ved mange af de behandlingstilbud der eksisterer til dig med kroniske smerter, er at du ofte er passiv modtager af behandlingen. Du ved ikke helt hvad behandlingen gør, hvorfor den virker eller ikke virker, og du bliver ikke meget klogere på, hvad du selv kan gøre for at få det bedre.
Den manglende indsigt kombineret med forskelligrettede råd og vejledning kan efterlade dig handlingslammet i frygt for at træffe den forkerte beslutning. Dine valg bliver overskygget af tvivl, som fylder i dit hoved og dagligdag, og fungerer som en konstant stressor. Derudover kan frygt, bekymringer og hypervågenhed om årsagerne til dine smerter og din fremtid, bidrage til at forværre eller fastholde dig i kroniske smerter.
Hvis ikke du forstår hvorfor du har ondt, eller bange for hvad dine smerter er udtryk for, er det svært at føle sig tryg og sikker i dine beslutninger vedrørende dit liv og smerter. Vi plejer at sige, at smerteundervisning skaber indsigt og klarhed omkring mekanismerne bag smerterne, og at det er svært at være bange for noget man forstår.
En tredje udfordring ved mange smertebehandlinger er, at de ikke øger din egen indsigt og kompetencer i håndtering af dine smerter. De er ofte kun baseret på hvad behandleren gør ved dig eller mener er det rigtige for dig. Det betyder i praksis, at den halve til hele times smertebehandling du får, er det eneste der er afgørende for hvordan du har det, trives og om du kommer af med dine kroniske smerter eller om smerterne fortsætter ufortrødent. De resterende 167 timer i ugen eller 99,4% er, ifølge denne behandlingstankegang, ligegyldige eller ubetydelige.
Udfordringen bliver kun større ved, at mange behandlingstilbud til kroniske smerter ofte tager udgangspunkt i en ekspert-centreret tilgang, hvor behandleren har den nødvendige indsigt og viden til at kunne identificere hvorfor du har ondt, og enten fikser dig eller fortæller dig, hvad du skal gøre.
No Data Found
Problemet med denne tankegang er, at det ikke er muligt med uspecifikke kroniske smerter, og at behandlingen tager udgangspunkt i behandlerens vurdering af, hvad der er bedst for dig, i stedet for at tage udgangspunkt i de forskellige bidragsydere til dine kroniske smerter og i dine mål, motivation og livsstil.
En behandlingsstrategi baseret på en behandlers vurdering kan give det indtryk, at din smertetilstand er specifik og at der er en specifik årsag, der skal fikses, men det er som tidligere nævnt ikke altid tilfældet med kroniske smerter. En nøje planlagt og skematisk behandlingsstrategi, som f.eks. et træningsprogram, tager ikke højde for daglige udsving i din følsomhed af kroppens alarmsystem og er derfor ikke tilpasset til din situation. Derfor er det vigtigt at udarbejde en behandlingsplan baseret på principper, så du kan justere efter behov og tage højde for ændringer i din tilstand eller livssituation.
Mange behandlingstilbud for kroniske smerter er baseret på en simplistisk løsning styret af din behandler, som kan gøre dig afhængig af behandleren. Uden viden om kroniske smerter og værktøjer til at bidrage selv til løsningen af din problemstilling, kan du efterlades i en situation, hvor du kun kan håbe på, at situationen bliver bedre i morgen. Det er vigtigt at have en behandlingsstrategi, der giver dig indsigt og kompetencer til at håndtere og forstå dine kroniske smerter, så du kan tage ansvar for din egen sundhed og velbefindende (7).
Paradoksalt ser det ud til, at det ikke er muligt at finde specifikke fejl i kroppen ved hjælp af fysiske undersøgelsereller ændre væv med hænderne, som er årsagen til kroniske smerter, selvom det kan være tilfældet at der er vævsforandringer (8-10). Mange vævsforandringer har dårlig sammenhæng med smerter og kan derfor ikke altid forklare, hvorfor det gør ondt. Dette gælder eksempelvis slidgigt, diskusprolaps, rotatorcuff læsioner, menisk læsioner og degenerative forandringer med flere (10,11,12). Det er vigtigt at have en holistisk tilgang til smerter og tage højde for andre faktorer såsom psykologiske og sociale faktorer, som kan påvirke smerter og påvirke behandlingen.
Kroniske smerter og den onde spiral
Når ikke du fastholdes i kroniske smerter på grund af sygdom i kroppen eller skade på nervesystemet (skader heler over tid hvorfor de ikke er inkluderet) er der andre faktorer som fastholder dig i kroniske smerter.
I princippet kan alt, der gør “mor” bange eller utryg, bidrage til at holde din alarmsystem (mor) følsom og overbeskyttende. Alt betyder alt – og det er også derfor man kalder smerter et bio, psyko, socialt fænomen eller oplevelse som du mærker i kroppen. Information fra det biologiske, psykologiske og sociale områder af dit liv påvirker dig, hvordan du tænker, hvad du mærker og hvad du gør. Derfor skal vi tænke bredere og udover den smertefulde kropsdel når vi taler om kroniske smerter.
Kroniske smerter, er ikke et kød og knogle problem, men et person problem.
En af de store bidragsydere, som kan fastholde dig i smerter og få dig til at håndtere dine smerter på en uhensigtsmæssig måde, er dine overbevisninger omkring årsagen til dine smerter.
Uhensigtsmæssige overbevisninger om årsagen til dine smerter kan føre til følelser af frygt, usikkerhed, bekymringer, angst, ængstelighed og hyperårvågenhed. Dette øger følsomheden af kroppens alarmsystem. Når alarmsystemet er følsomt og overbeskyttende, resulterer det i at ufarlige bevægelser og aktiviteter kan gør ondt. Desværre kan dette også forværre bekymringer og angst, som igen øger følsomheden af alarmsystemet, skabende en negativ spiral. På den måde, vedligeholdes følsomheden af kroppens alarmsystem, og du kan endda få et mere og mere følsomt alarmsystem over tid, som resulterer i at der skal mindre og mindre til før du mærker smerter. Smerterne kan også få sit eget liv, hvor de flytter sig rundt i kroppen og gør ondt den ene dag, men ikke den anden, ved den samme aktivitet. Det manglende mønster forstærker for mange deres angst og frygt for, hvorfor det gør ondt, som også bidrager til at vedligeholde den negative spiral.
Som en del af behandlingen af kroniske smerter kan det være nyttigt at arbejde med at ændre de uhensigtsmæssige eller negative overbevisninger om krop og smerter og fokusere på at lære at håndtere smerter, på en mere hensigtsmæssig måde.
Uhensigtsmæssige overbevisninger omkring kroniske smerter
- Mine smerter er på grund af en skade
- Når jeg bevæger mig og det gør ondt, forværrer jeg skaden
- Skade = smerter og smerter = skade
- Min krop er svag og skrøbelig
- Jeg kommer aldrig af med smerterne
- Min indsats og håndtering af mine smerter har ingen betydning
- Jeg kan ikke få det bedre
- Jeg skal bare lære at leve med de her smerter og give op
- Jeg har arvet min mors eller fars [indsæt gener eller kropsdel]
- Min diagnose [indsæt diagnose såsom slidgigt, diskusprolaps, degenerative forandringer] er den eneste årsag til mine smerter. Jeg kan ikke ændre tilstanden - ergo kan jeg ikke få færre smerter og kan lige så godt give op.
Den onde spiral
Negative overbevisninger omkring smerter skaber frygt, usikkerhed, bekymring og hyperårvågenhed, som øger følsomheden af kroppens alarmsystem
Når kroppens alarmsystem er øget følsomt og overbeskyttende, bliver det nemmere at mærke smerter. Selv ved ufarlige bevægelser og aktiviteter.
Når du lettere mærker smerter, bekræfter dette dine årsagsforklaringer og skaber en selvopfyldende profeti eller ond spiral hvor følsomheden vedligeholdes.
I denne artikel gennemgår vi behandlingsforløb, behandlingsovervejelser og behandlingsstrategi. Her kan du læse hvad der bidrog til Cecilies smerter og fastholdt hende i en ond spiral med kroniske smerter gennem 8 år. læs mere
Hvordan behandler man kroniske smerter?
Først og fremmest, er det vigtigt at finde ud af hvilken smertetype eller smertemekanisme der ligger bag dine kroniske smerter, og få udelukket alvorlige tilstande. Det er den primære mekanisme bag dine kroniske smerter, som afgør hvilken behandling som er relevant for dig.
Uanset smertemekanisme, kan du med fordel lære mere om smerter og hvad der kan være med til at skrue op eller ned for smerteintensiteten. Det kan også være nyttigt at modtage råd og vejledning i, hvordan du kan håndtere dine smerter på en hensigtsmæssig måde, fordi det både kan være med til at skrue ned for følsomheden af dit alarmsystem, men også hjælper dig til at få det bedste ud af dit liv med smerter. Målet bør være at arbejde mod et liv, hvor du ikke er begrænset af smerterne, i stedet for at søge smertefrihed. Dette er fordi det er svært at kontrollere dine smerter, og fordi et mål om smertefrihed øger fokus på smerterne, som øger risikoen for at du får flere smerter i stedet for færre smerter.
Online behandling hjalp Camilla til at finde vejen ud af de kroniske smerter
Hør, hvordan Camilla med kroniske smerter i ryggen gennem mere end 20 år, blev smertefri gennem et online forløb i episode 32 af vores podcast, Smerteuniverset.
For at få det bedste resultat ud af din behandling af kroniske smerter, er det vigtigt at du arbejder sammen med din behandler om at identificere de faktorer, der bidrager til at gøre dit kropsalarmsystem følsomt. Derefter bør I sammen udvikle en plan for, hvordan disse faktorer skal behandles og håndteres for at mindske følsomheden over tid og normalisere din tilstand. Det er også vigtigt at acceptere, at du ikke kan ændre fortiden eller nutiden, men kun fremtiden gennem dine valg i nuet. Denne accept hjælper dig med at få et positivt og konstruktivt mindset med fokus på, hvor du vil hen i stedet for hvad du vil væk fra.
Selvom kroniske smerter er en kompleks tilstand, som måske aldrig 100% kan forklares fyldestgørende, har videnskabelige fremskridt hjulpet os til at indse, at der er mange ting, vi rent faktisk kan gøre. Derfor bør kroniske smerter ikke bare håndteres eller accepteres, men behandles.
Smertefri efter 5 år med kroniske halebenssmerter
Se vores video med Elisabeth, som blev smertefri efter mange år med stærke halebenssmerter, som gjorde, at hun ikke kunne sidde ned og var nødt til at ligge på bagsædet i bilen, når hun skulle transporteres.
Du kan også høre hele Elisabeths historie i Smerteuniverset episode 23 – Et liggende liv med halebenssmerter
Smertehåndtering er smertebehandling
Hvordan du håndterer dine kroniske smerter er afgørende for, hvordan du trives og lever med dine kroniske smerter. Smertehåndtering er efter vores mening den vigtigste del af smertebehandlingen af kroniske smerter. Mange tror, at smertehåndtering betyder, at man bare skal acceptere, at man har smerter og ikke kan gøre noget ved dem. Men det er faktisk forkert. Det er ikke hensigten med smertehåndtering! Formålet med smertehåndtering er at give dig værktøjerne til at håndtere smerterne bedre, så du kan forbedre din livskvalitet og øge din funktionsevne.
Uanset om du kan lide det eller om du synes det er uretfærdigt så har du kroniske smerter. Kæmper du mod virkeligheden så taber du fordi du fokuserer på de ting du gerne vil væk fra alt imens du går glip af de ting du har mulighed for at opnå selv med kroniske smerter.
Læs vores artikel: “Kroniske smerter og accept – Hvad betyder det og skal smerter bare accepteres?” kommer snart
Eksempler på smertehåndterings betydning
Forestil dig at stå i følgende situation med kroniske smerter: Dine kroniske rygsmerter startede for 5 år siden og kom snigende uden traume. Til at starte med var du ikke så bekymret, da smerterne ikke var så intense, og tilskrev det bare lidt øget fysisk aktivitet eller en dårlig nats søvn. I perioden, hvor dine rygsmerter begyndte, har du haft ekstra travlt på arbejde, og den ene af dine to børn har været meget syg i 3 uger. Du og din bedre halvdel har skullet jonglere arbejde og pasning af jeres barn, men har også fået hjælp af jeres forældre. I slutningen af jeres barns sygdom er dine rygsmerter væsentligt forværret, og du har været nødt til at sygemelde dig.
Smerterne er nu begyndt at bekymre dig, og du har svært ved at overskue din livssituation. Du begynder også at bekymre dig for fremtiden, din familie, og dit arbejde. Hvor skal det her ende, i en kørestol måske? Hvad er der mon galt? Er det en diskusprolaps? Hvem vil have dig ansat? Kan du overhovedet arbejde? Går din bedre halvdel fra dig? Og mange flere tanker og bekymringer.
Du er blevet scannet, og fået at vide, at der ikke er noget bekymrende at se på scanningen. Der er forandringer, men ikke forandringer, man ikke vil se hos jævnaldrende personer uden smerter. Du har det, der med alt sandsynlighed er uspecifikke lænderygssmerter, som betyder, at det gør ondt i ryggen, men der er ikke skade eller sygdom i din krop. Det kan også oversættes med øget følsomhed af kroppens alarmsystem, hvor mange forskellige faktorer fra dit liv påvirker dig i sådan en grad, at du mærker smerter.
Nedestående er to forskellige smertehåndteringer, som giver to vidt forskellige resultater og stor forskel i livskvalitet.
(swipe på tabellen for at se effekten af håndteringen)
|
Uhensigtsmæssige tanker, adfærd og smertehåndtering
|
Effekt på følsomheden af kroppens alarmsystem
|
|---|---|
|
Forstår smerterne som udtryk for skade
|
|
|
Konstant fokus på smerterne
|
|
|
"Undgåelses coping"
|
|
|
"Endurance coping" / klem balderne sammen
|
|
|
Inaktivitet
|
|
|
Er bange for smerterne
|
|
|
Efterrationaliserer alle beslutninger
|
|
|
Social isolation
|
|
|
Fuldtidssygemelding
|
|
|
Hensigtsmæssige tanker, adfærd og smertehåndtering
|
Effekt på følsomheden af kroppens alarmsystem
|
|---|---|
|
Forstår at smerte skyldes følsomhed
|
|
|
Mindre fokus på smerterne
|
|
|
Øver det han vil være bedre til
|
|
|
Udfordrer det der er svært i tilpaase mængder
|
|
|
Er fysisk aktiv
|
|
|
Ikke bange for smerterne
|
|
|
Efterrationaliserer ikke sin beslutninger
|
|
|
Søger social kontakt
|
|
|
Deltidssygemelding
|
|
Den hensigtsmæssige smertehåndtering et eksempel på hvordan man kan tilgå sine kroniske smerter på en konstruktiv måde der giver et bedre udgangspunkt for at komme af med sine smerter eller leve et godt liv med sine smerter.
Modsat kan den uhensigtsmæssige smertehåndtering bidrage negativt til dine kroniske smerter ved både at vedligeholde, altså øge din risiko for at de kroniske smerter ikke forsvinder, og mindske din livskvalitet og trivsel.
Har du kroniske smerter og håndterer dine smerter på en en uhensigtsmæssig måde kan det føre dig til et sted som er meget ensomt og gør det enormt svært at leve. Faktisk udtrykker mange med kroniske smerter er de mere eksisterer end de lever, som vi oversætter til at de har lav livskvalitet og trivsel.
Kroniske smerter er altså for nogen udtryk for en ond spiral de aldrig kommer ud af. Ofte er frygten for smerterne og hvad de kroniske smerter er udtryk for høje og rigtig mange er overbeviste om at der enten er noget alvorligt galt eller at deres smertefulde kropsdel er svag og skrøbelig.
Mange med kroniske smerter føler mere at de eksisterer end at de lever.
De fleste med kroniske smerter er desperate for at få det bedre så de kan leve deres liv og bidrage både på arbejdsmarkedet såvel som til husholdningen og familien. Derfor søger rigtig mange med kroniske smerter også med lys og lygte efter en forklaring på deres smerter eller en behandling som kan få dem tilbage til et normalt liv. Selvom det er forståeligt og endda hensigtsmæssigt at søge svar på dine smerter så kan det give bagslag. Forskellige behandlere har forskellige forklaringer på dine smerter og det efterlader dig med mange forskellige forklaringer på dine smerter. De fleste behandlere antager at dine kroniske smerter er på grund af en fejl eller skade i din krop. Det betyder, at ikke nok har du forskellige forklaringer, der bliver pludselig også rigtig meget galt med dig og din krop. Det er altså ikke noget der gør dig eller “mor” tryg!
En smertebehandler bør ikke efterlade dig med flere problemer eller fejl end du kom med.
Uhensigtsmæssig smertehåndtering og misinformation fra smertebehandlere efterlader dig med kroniske smerter med bekymringer, usikkerhed om hvorfor at du har ondt, en følelse af og overbevisning om at din krop er svag og skrøbelig. Typisk vil du føle dig bange og utryg, føle dig opgivet af behandlingsystemet og have fået at vide at du bare skal lære at leve med smerterne eller acceptere dem. Accept åbner ballet for en helt anden problematik fordi mange der får dette budskab hører at de er magtesløse og skal opgive et håb om at kunne få det bedre. Accept har dog et helt andet budskab som du kan læse mere om i nedenstående artikel.
Læs vores artikel: “Accept af kroniske smerter er ikke hvad du tror det er” (kommer snart).
Alle disse faktorer gør “mor” mere følsom, som gør det nemmere at mærke smerter, som bekræfter at der er noget alvorligt galt og personen med kroniske smerter skal passe på. Med tiden kan det lede til en undgåelsesadfærd, inaktivitet, social isolering, et konstant fokus på smerter alt bliver planlagt i forhold til smerter, en følelse af magtesløshed, håbløshed, tvivl om alle beslutninger og alle beslutninger efterrationaliseres uanset resultatet af beslutnignen og gør mange handlingslammede.
Med ovenstående strategi er det umuligt for dig at skabe et liv uden begrænsninger af kroniske smerter og dine mål er formentlig uopnåelige. Pointen er at måden du håndterer dine kroniske smerter på, kan være med til at fastholde dig i smerter og begrænsninger eller hjælpe dig med at få færre smerter eller leve et liv uden eller med et minimum af begrænsninger af smerter.
Pendulet kan svinge enten for langt den ene eller den anden vej
Smertehåndtering kan ses som et pendul eller kontinuum med to yderpoler. Den ene yderpol hedder fear-avoidance coping eller “frygten bestemmer”, som er den smertehåndtering vi kort har beskrevet ovenstående. Den anden yderpol hedder endurance coping eller “klem balderne sammen”, hvor personen med smerterne ikke er bange for smerterne og i stor grad ignorerer dem. Uanset om du er fanget i den ene smertehåndteringsstrategi eller den anden, er du fanget i en ond spiral, der er svær at bryde fri af og som for mange med tiden resulterer i flere og flere smerter og begrænsninger.
Derfor bør en del af din smertebehandling omhandle hvordan du finder en middelvej der fungerer for dig og hvor det bliver muligt med tiden at få færre smerter, færre begrænsninger, mere glæde, arbejde, leg eller måske endda genvinde et liv uden begrænsninger af kroniske smerter.
Hvordan du håndterer dine smerter er ikke ligegyldigt og kan i nogle tilfælde være nøglen til at komme de kroniske smerter til livs eller leve et liv uden begrænsninger af kroniske smerter.
Læs mere smertehåndtering, copingstrategier og smertebehandling i vores artikel: “Smertekørekort – håndtering og behandling af kroniske smerter med dig i førersædet”
Kom tilbage i førersædet - tag dit eget smertekørekort
Hos Smertevidenskab kan du få smertebehandling, som bygger på en langsigtet strategi/løsning, der har til hensigt at få dig tilbage i førersædet, så du igen kan føle dig i kontrol over din krop, din hverdag, og dine smerter.
Først er et grundigt indblik i dig og dine smerter nødvendigt for at identificere den underliggende mekanisme bag dine smerter, samt eventuelle bidragsydere. Det er nødvendigt for at kunne tilpasse smertebehandlingen til dig og dine kroniske smerter. Det gør vi gennem en grundig undersøgelse og samtale, hvor du fortæller din historie med dine kroniske smerter. Vi noterer de faktorer, som kan være relevante at behandle.
Herefter bliver du undervist i den nødvendige viden om smerter og rehabilitering (teori), således du opnår indsigt og klarhed omkring, hvad du skal bekymre dig om, hvad du ikke skal bekymre dig om. Du får også principper for din rehabilitering og dosering af aktiviteter, som du kan bruge til at træffe beslutninger om, hvordan du selv vil håndtere og behandle dine kroniske smerter. Denne del af smertebehandlingen for kroniske smerter er utrolig vigtig, for at det overhovedet bliver muligt for dig at komme i førersædet. På sigt er målet nemlig at du selv kan styre i hvilken retning du vil, uden at blive afhængig af os som din behandler.
Det bliver tydeligt for dig, hvorfor du ikke først skal være smertefri, før du kan begynde at arbejde mod dine mål, og hvorfor det faktisk i mange tilfælde er okay at bevæge dig, selvom det gør ondt, eller det gør mere ondt senere. Den viden du bliver udstyret med, giver dig principper eller retningslinjer, der empower dig og hjælper dig med at give dig selv tilladelse til og tryghed ved at bevæge dig igen, på trods af smerter.
Når teorien er på plads, er det tid til at prøve den i praksis. Du skal ud og afprøve din nye viden og forståelse af krop, sind og smerter. Det svarer til at du er ude med din kørelærer efter at du har bestået teoriprøven. Teori er fint, men hvis det ikke kan omsættes til praksis, kan det være lidt ligegyldigt. Derfor skal der udarbejdes en behandlingsstrategi, der er tilpasset dig, dit liv og de faktorer, der bidrager til dine smerter. Strategien skal efterprøves og justeres løbende.
Vil du lære mere om vores behandlingsprincipper kan du læse dem her
Når du først er kommet dig over de første par bump på vejen og har fået dine første succeser, er du så småt klar til at køre selv. Og når du føler dig tryg ved at tage styringen og håndtere dine udfordringer, er du der, hvor man kan sige, at du har bestået praksisprøven, og du har fået dit eget “smertekørekort”.
Læs vores patientcase om Cecilie, der har lidt af kroniske rygsmerter i 8 år. Artiklen gennemgår behandlingsforløbet, behandlingsovervejelserne og den endelige behandlingsstrategi, der blev implementeret.
Patientcase: Kroniske rygsmerter i 8 år
En gennemgang af:
behandlingsforløb, behandlingsovervejelser og behandlingsstrategi
Skal vi hjælpe dig tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter?
Savner du at gå en lang tur uden at bekymre dig om, at du kommer til at betale prisen senere i form af flere smerter? Vil du tilbage til et liv, der handler mere om de ting, du finder meningsfyldte og sjove i stedet for, hvordan du undgår eller minimerer dine kroniske smerter?
Hvis du er træt af at lade dine kroniske smerter begrænse dit liv, er det nu tid til at gøre noget ved det. Hos Smertevidenskab har vi specialiseret os i behandling af kroniske smerter, og vi arbejder med langsigtede løsninger, der ikke kræver brug af medicin eller gør dig afhængig af os som din behandler. Vi hjælper dig med at komme tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter.
Så tag første skridt allerede i dag. Du kan få en gratis, afklarende og uforpligtende samtale med en af vores dygtige smertebehandlere, som er klar til at svare på alle dine spørgsmål og gør det klart hvorfor du har gode chancer for behandlingssucces med behandling ud fra den nye smerteviden.
Du kan starte et behandlingsforløb, risikofrit og med ro i sindet. Uanset hvilket forløb du vælger, tilbyder vi en 2-timers tilfredshedsgaranti. Vi forstår, at det kan være svært igen at turde håbe på, at en behandling kan hjælpe, og tage chancen, og vi ønsker at dele denne risiko med dig. Hvis du fortryder din investering inden for 2 timer, efter starten af forløbet, får du alle dine penge tilbage, uden at skulle svare på spørgsmål. Vi tror på vores viden og evner til at hjælpe dig, og stoler så meget på vores smertebehandling, at vi er villige til at give denne garanti.
Din succes er vores succes.
Du kan lære mere om vores behandlingstilgang og se vores priser eller booke en gratis video-konsultation hvor du kan lære om vejen tilbage til et liv uden begrænsninger af smerter.
Teamet bag Smertevidenskab
Referencer
- The biopsychosocial approach to chronic pain: scientific advances and future directions – PubMed [Internet]. [henvist 16. august 2022]. Tilgængelig hos: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17592957/
- Stevans JM, Delitto A, Khoja SS, Patterson CG, Smith CN, Schneider MJ, m.fl. Risk Factors Associated With Transition From Acute to Chronic Low Back Pain in US Patients Seeking Primary Care. JAMA Netw Open. 16. februar 2021;4(2):e2037371.
- 1.3 millioner danskere har kroniske smerter – ny informationsindsats vil aflive myter [Internet]. [henvist 10. oktober 2022]. Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/1_3-millioner-danskere-har-kroniske-smerter-_-ny-informationsindsats-vil-aflive-myter
- Lacagnina MJ, Heijnen CJ, Watkins LR, Grace PM. Autoimmune regulation of chronic pain. Pain Rep. 2021;6(1):e905.
- Goebel A. Autoantibody pain. Autoimmun Rev. juni 2016;15(6):552–7.
- Cata JP, Uhelski ML, Gorur A, Dougherty PM. Nociception and Pain: New Roles for Exosomes. Neurosci Rev J Bringing Neurobiol Neurol Psychiatry. august 2022;28(4):349–63.
- O’Sullivan P. It’s time for change with the management of non-specific chronic low back pain. Br J Sports Med. marts 2012;46(4):224–7.
- Chaudhry H, Schleip R, Ji Z, Bukiet B, Maney M, Findley T. Three-dimensional mathematical model for deformation of human fasciae in manual therapy. J Am Osteopath Assoc. august 2008;108(8):379–90.
- Hegedus EJ, Wright AA, Cook C. Orthopaedic special tests and diagnostic accuracy studies: house wine served in very cheap containers. Br J Sports Med. november 2017;51(22):1578–9.
- Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, Bresnahan BW, Chen LE, Deyo RA, m.fl. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. april 2015;36(4):811–6.
- Yamaguchi K, Ditsios K, Middleton WD, Hildebolt CF, Galatz LM, Teefey SA. The demographic and morphological features of rotator cuff disease. A comparison of asymptomatic and symptomatic shoulders. J Bone Joint Surg Am. august 2006;88(8):1699–704.
- Horga LM, Hirschmann AC, Henckel J, Fotiadou A, Di Laura A, Torlasco C, m.fl. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiol. juli 2020;49(7):1099–107.
