Moderne smerteforståelse
Del 1 – Et nyt fundament
Velkommen til første del ud af 3, hvor du vil blive præsenteret for den nyeste forståelse og viden omkring smerter og den biopsykosociale model, på en nem og gennemskuelig måde.
Når vi taler om smerte har alle en mening og forståelse af, hvorfor man selv eller andre oplever smerte. Går du til 10 forskellige behandlere, får du ofte 10 forskellige forklaringer på dine smerter ligegyldigt om det er indenfor samme faggruppe f. eks. læge eller fysioterapeut. Det gør det meget vanskeligt, at finde ud af hvem du skal tro på, hvad du skal tro på og hvad du skal gøre når du oplever smerter.
Både som behandler og som patient vil jeg opfordre til, at stoppe op og tænke over ovenstående. Hvordan kan det være, at man får 10 forskellige forklaringer?
Vores forståelse af smerter har udviklet sig meget – især de sidste 20 år og de mange og store fremskridt giver håb til både behandlere (bedre til at behandle eksempelvis længerevarende/kroniske smerter) og patienter. I denne artikel vil jeg gennemgå de vigtigste forandringer i vores forståelse af, hvorfor vi oplever smerter.
Vi kan alle være enige om, at det at have smerter kan være utroligt begrænsende for vores muligheder for at nyde livet, især når vi taler om længerevarende (kroniske) smerter. De fleste af os har gennem livet prøvet at komme til skade flere gange med dertilhørende smerter og efterfølgende har vi bevæget os anderledes. Da vi som mennesker blandt andet lærer gennem vores erfaringer, betyder det at de fleste af os forstår smerter, som havende en direkte årsagssammenhæng med skade.
Dette er en simpel måde at forklare smerter, hvor er at de har en årsag og effekt, hvor 2+2 = 4 og hvor smertens intensitet afspejler skadens størrelse. Siden smerter ofte forekommer hvis vi er kommet til skade og vi lærer gennem vores erfaringer, vil de fleste naturligt antage at smerter kommer fra kroppen og har en underliggende skade som årsag. Denne forklaringsmodel kendes også som den biomedicinske smertemodel.
De fleste har altså en forståelse at skade er lig med smerte og smerte er lig med skade.
Selvom ovenstående giver god mening for de fleste af os og skade også i mange tilfælde vil kunne forklare de smerter vi oplever gennem livet, så holder denne forklaringsmodel ikke altid vand – hvilket du formentlig senere i denne artikel vil blive glad for at lære.
Du vil formentlig være enig i, at vi med tiden udvikler og forfiner vores forståelse og behandling af smerter. For at komme så tæt på “sandheden” som muligt prøver forskere hele tiden at modbevise de teorier, overbevisninger og forståelser vi har hvilket kaldes falsificering. Her forsøger man at modbevise en teori, i stedet for at bevise den. Selvom det kan virke lidt tosset, er det faktisk lidt af en genistreg. Lad os prøve at begive os ud i et tankespil.
Hvor mange gange har du oplevet skade og smerte samtidigt?
Sandsynligvis kan du komme på mange eksempler som umiddelbart beviser, at vi kun oplever smerte, hvis vi har en skade. På nuværende tidspunkt holder teorien altså umiddelbart vand og endda med mange gode beviser. Men – og der er jo altid et men – lad os forsøge at modbevise teorien.
Har du oplevet skade uden smerter?
eller
Har du oplevet smerter uden skade?
For langt de fleste vil disse spørgsmål kræve en del mere eftertænksomhed og ikke alle vil umiddelbart kunne komme på eksempler på ovenstående. Dette er helt normalt, fordi vi naturligt har en tendens til at prøve at bevise det vi i forvejen tror på er rigtigt, i stedet for at modbevise det. Hvis du kunne finde eksempler der modbeviste at smerter kun opstår på grund af skade, er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarerne. Her er nogle af de mest almindelige:
Skade uden smerter
Smerter uden skade
Blå mærker | Fantomsmerter (smerter i en kropsdel du ikke har eller har fået amputeret) |
Skåret sig på papir eller kniv ved madlavning (sjovt nok kan disse også give lille smerte eller stor smerte – smertes intensitet kan ikke derfor bruges som definition på en eventuelt skades omfang) | Brainfreeze når man drikker eller spiser noget koldt. |
Nogle større ulykker/uheld oplever den tilskadekomne først smerter meget senere. | Hovedpine |
Soldater har oplevet at blive skudt uden at opdage det til før de var kommet i sikkerhed. | Mavesmerter |
Kan du se hvor gavnligt det kan være, at prøve at modbevise i stedet for at bevise det man tror på? Ud fra det lille tankespil, kan vi uden nødvendigvis at være eksperter i videnskabsteori og metode, konkludere at den biomedicinske smertemodel ikke kan være korrekt. Dette er det første og måske vigtigste skridt for, at vi sammen kan få en ny og bedre forståelse af fænomenet smerte. Det er ikke så lidt af en bedrift vi sammen lige har udført når man tænker på, at denne teori for smerter har været den herskende i over 350 år og stadig den i dag anvendes i stort omfang i vores behandlingssystem.
Selvom vi har modbevist den biomedicinske teori betyder det selvfølgelig ikke at du ikke kan have smerter på grund af en skade. Som du vil lære i næste del er den biomedicinske smertemodel blevet integreret i den nyeste model for smerte, hvor man har tilføjet flere elementer for at kunne beskrive og forstå hvorfor alle smerter opstår og hvordan de kan blive længerevarende (kroniske) for nogen.
Alt hvad der beskrives i disse artikler er generelt ikke udtryk for egne holdninger, men hvor vores videnskabelige ståsted er i dag i forhold til vores forståelse af hvorfor smerter opstår og hvordan de bør behandles. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer under hver enkelt artikel og give kritik. Er du uenig, opfordrer jeg til, at du ikke bruger personlige holdninger som begrundelse, men bruger videnskabelige studier som argumentation – skulle der være information, der ikke er up-to-date bliver dette naturligvis rettet.
Simon Kirkegaard
Evidensbaseret fysioterapeut
Smerteterapeut