Benlængdeforskel – fup og fakta
Indledning
Forleden havde jeg en klient med ondt i lænderyggen. Under vores samtale sagde han det, som jeg har hørt så mange gange før: ”.. men mit ene ben er også længere end det andet”.
Som regel kommer denne information fra en tidligere behandler der via øjemål som målemetode, har fundet en benlængdeforskel – og brugt denne forskel som årsagsforklaring til smerterne. Det være sig alt fra ondt i storetåen til kæbeleddet.
Men giver disse forklaringer egentlig mening og er der videnskabeligt belæg for at give benlængdeforskel skylden for smerter?
I denne artikel vil jeg gå i dybden med den nuværende viden omkring benlængdeforskel, forekomsten, hvilken betydning det har og hvorvidt det spiller en rolle i forhold til smerter.
Indholdsfortegnelse:
Der findes to forskellige typer benlængdeforskel – strukturel og funktionel.
Den strukturelle er karakteriseret ved f.eks. at knoglerne i benene har forskellig længde. Den funktionelle er karakteriseret ved f.eks. at bækkenet er roteret således, at det ene ben forekommer længere end det andet.
Hvordan måler man længde forskellen?
De fleste får målt deres benlængdeforskel gennem forskellige manuelle tests, som regel baseret på øjemål. Dette har imidlertid vist sig ikke at kunne lade sig gøre. I et studie målte behandleren benlængdeforskel med en manuel metode og efterfølgende MR scannede man testpersonen hvor det viste sig at resultatet fra den manuelle test ikke stemte overens med scanningen (1).
Nogle vil måske påstå at en given målemetode er mere præcis, hvis der benyttes et målebånd. Men også denne form for målemetode har vist sig ikke at give korrekt svar (2).
Manuelle tests og øjemål kan ikke bruges til at måle benlængdeforskel, da de ikke er præcise.
Den sikreste metode, er at lave en liggende scanning og derefter måle den eksakte længde af alle knogler i begge ben og sammenligne resultatet. Spørgsmålet er så, hvad vi kan bruge resultatet til?
“Kliniske tests er ikke præcis eller sammenlignelige nok til troværdigt at kunne måle benlængdeforskel”
– Smertevidenskab
Hvor almindeligt er benlængdeforskel?
Et større studie undersøgte forekomsten af benlængdeforskel gennem røntgenfotografi. Resultatet viste at 90% af alle mennesker har benlængdeforskel og den gennemsnitlige forskel er 5,2mm (3). Her tales der om den strukturelle benlængdeforskel.
90% af alle mennesker er født med benlængdeforskel!
Hvis alle mere eller mindre har en benlængdeforskel, hvorfor er det så relevant at fremhæve i en undersøgelse af kroppen, i forbindelse med behandling? Hvis du har ondt i hovedet, er det så på grund af gråt hår? Sådan en forklaring ville de fleste nok rynke på næsen af; hvorfor er det anderledes med benlængdeforskel?
Har benlængdeforskel nogen sammenhæng med smerter?
Dette spørgsmål har der hersket debat omkring i lang tid. Forskningen er af forskellig kvalitet og kan ikke helt konkludere noget fast (4,5).
De fleste er dog enige om at benlængdeforskel først bliver relevant når den måler over 2cm, hvilket kun sker for 1/1000 mennesker (6). Alligevel viste et andet studie at mange af deltagerne med benlængdeforskel på over 2,5cm ikke mærkede nogen problemer (7). Og en undersøgelse på 35 maratonløbere viste at der ikke var nogen grund til at give sko-indlæg til løbere med benlængdeforskel på 5mm-2,5cm (8).
Og hvis 90% af alle mennesker har benlængdeforskel, giver det så mening at skyde skylden for smerterne på benlængdeforskellen?
Flere
artikler
(kommer snart)
Der er ikke fundet sammenhæng mellem mindre benlængdeforskel (under 2cm) og smerter.
Pludselig benlængdeforskel
Men hvad så hvis benlængdeforskellen kommer pludseligt, som eksempelvis efter en hofteoperation? Ja, så kan der være en sammenhæng med smerter (9). Det er muligt at få smerter i en periode, men som mennesker tilvænner vi os til vores daglige udfordringer. Hvis man f.eks. er på vandretur, men ikke er vant til at gå langt. Så er der sandsynlighed for at forskellige dele af kroppen vil brokke sig, fordi den ikke er tilvænnet endnu. Træner man op til vandreturen, vil man gradvist tilvænne sig kravene og ikke opleve samme reaktion.
Konklusion
Ovenstående gennemgang af forskningen viser, at det kun er røntgen eller MR scanninger som kan måle om du rent faktisk har benlængdeforskel. Der er også noget der tyder på at benlængdeforskel er normen og ikke undtagelsen og at det i langt de fleste tilfælde ikke er noget du behøver at bekymre dig om.
Netop fordi vi næsten alle har benlængdeforskel, giver det mening at vi fungerer fint med denne ”skævhed”, og at det derfor ikke har en særlig indflydelse på hvordan vi fungerer eller har det.
Anatomiske variationer er allestedsnærværende – vi er alle skæve og asymmetriske fra naturens side – dette er helt normalt (10). Som mennesker adapterer vi hele livet og dette er én af vores stærkeste egenskaber.
Hvis en benlængdeforskel opstår efter en operation, kan det godt være en medvirkende faktor til at man oplever smerte. Her kan man overveje at bruge indlæg. Men husk på at vi alle har evnen til at tilvænne os til nye omstændigheder. Dette betyder også at vi kan lære at bruge vores krop med en benlængdeforskel. Så selvom der kan være en sammenhæng mellem smerter og benlængdeforskel i denne situation, vil de fleste formentlig tilvænne sig deres nye situation.
Fokus på benlængdeforskel i smertebehandling kan give patienten en negativ opfattelse af egen krop, som er unødvendig og i værste tilfælde kan lede til flere bekymringer, ineffektiv og irrelevant behandling og i værste tilfælde måske forværre smerterne.
Større indsigt i krop og smerter
Vi er i dag kommet meget langt i vores forståelse af krop og smerter. Vær derfor kritisk overfor de forklaringer du får på dine smerter, især hvis de udelukkende peger på en enkelt faktor som årsag til dine smerter. Få eventuelt en second opinion hos os.
Vi håber denne korte artikel har givet dig stof til eftertanke og kan være dig til hjælp. Hvis du gerne vil følge med i de kritiske blogindlæg vi hos Smertevidenskab laver så ”synes godt om” vores side på facebook her www.facebook.com/smertevidenskab.
Er du i tvivl om hvorfor du har ondt eller vil du bare gerne lære mere omkring de forskellige mekanismer der kan ligge bag smerter kan du finde flere spændende artikler under vores vidensbank eller klikke på nedenstående link
Venlig hilsen
Smertevidenskab
Få gratis, afklarende og uforpligtende samtale
1. Rhodes, D.W., Mansfield, E.R., Bishop, P.A., Smith, J.F., (1995). Comparison of leg length inequality measurement methods as estimators of the femur head height difference on standing X-ray. J Manipulative Physiol Ther.
2. Cooperstein, R., Lew, M., (2009). The relationship between pelvic torsion and anatomical leg length inequality: a review of the literature. J Chiropr Med
3. Knutson, Gary A., (2005). Anatomic and functional leg-length inequality: A review and recommendation for clinical decision-making. Part I, anatomic leg-length inequality: prevalence, magnitude, effects and clinical significance. Chiropr Osteopat
4. Brady, R., Dean, J., Skinner, T., Gross, M., (2003). Limb length inequality: clinical implications for assessment and intervention. Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy
5. Gurney, B., (2002). Leg length discrepancy. Gait and Posture
6. Guichet, J-M., Spivak, J.M., Trouilloud, P., Grammont, P.M., (1991). Lower limb-length discrepancy. An epidemiological study. Clin Orthop Rel Res
7. Gross, R.H., (1978). Leg length discrepancy: how much is too much? Orthopedics
8. Gross, R.H., (1983). Leg length discrepancy in marathon runners. Am. J. Sports Med
9. Konyves, A.G., Bannister, C., (2005). The importance of leg length discrepancy after total hip arthroplasty. The Bone & Joint Journal
10. Nuland, SB., (2001). The mysteries within: a surgeon explores myth, medicine, and the human body. Touchstone.
