Modtager du ineffektiv smertebehandling?
Der er i dag et stort udvalg af forskellige behandlingsstrategier imod smerte og det kan være er en jungle, at finde ud af hvad hvilken type behandling man skal vælge. Der er ofte stor forskel på den behandling man bliver tilbudt og den forklaring man får som årsagen til sine smerter fra forskellige sundhedsprofessionelle – både inden for samme faggruppe og på tværs af faggrupper. Det stiller dig med smerterne i en ekstra svær situation, fordi du så selv skal forsøge at finde hoved og hale på hvilken information der er rigtig og up to date, samt vurdere hvad der er ”alternative fakta”.
Den behandling der skrives om i denne artikel er imod længerevarende (kroniske) smerter, hvilket er smerter der har varet længere end 3 måneder og som ikke skyldes en identificerbar årsag som f.eks. en skade eller sygdom.
smerter
Læs om forskellen mellem specifikke og non-specifikke smerter her.
I det følgende beskriver vi 7 opmærksomhedspunkter på at den behandling du modtager er ineffektiv i forhold til dine smerter.
1. Har du modtaget den samme behandling eller haft den samme behandler i flere måneder eller år?
Det er vigtigt, at man spørger sig selv om den behandling man modtager også medfører de resultater man ønsker. Hvis du ikke har opnået den effekt du ønsker over måneder eller måske år, er der stor risiko for at du ikke opnår dine disse mål med den behandling du modtager.
Der kan være flere grunde til, at man vælger at fortsætte med behandling der i bund og grund ikke hjælper på trods af, at man har gjort den aftalte indsats (med mindre behandlingen er udelukkende passiv). Det kan blandt andet være fordi, at man danner en nær relation til sin behandler og dermed bliver en slags ”venner”. Der er faktisk klienter der føler, at det at afslutte et ineffektivt behandlingsforløb er ligesom at ”slå op” med deres behandler. Selvfølgelig er det i orden, at opbygge et venskabeligt forhold til sin behandler, men det er urimeligt hvis denne relation stiller modtageren af behandlingen i en situation, der forhindrer eller vanskeliggør at afslutte et ufrugtbart forløb. Måske du kender til, eller har hørt om, situationer hvor en behandler giver dig en tid til næste uge igen og igen og derved stiller dig i en position, hvor man nærmest skaber konflikt hvis man siger nej? Det er en af grundene til at det kan være hensigtsmæssigt og ikke mindst rimeligt for både modtager og giver af behandlingen, løbende at evaluere hvorvidt samarbejdet giver både udbytte og mening.
2. Har du fået at vide, at dine smerter er kroniske og at du udelukkende skal lære at håndtere og leve med dem?
Der er i dag i stor udstrækning den overbevisning, at længerevarende smerter (kroniske) er for evigt og der ikke er noget du kan gøre andet end at ”lære at leve med dem” – du er altså mere eller mindre magtesløs i forhold til dine smerter. Det er rigtigt, at smerter godt kan være for evigt og det er selvsagt vigtigt hvordan du håndterer dine smerter og dit liv – dette kan man nemlig gøre på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde, hvilket både kan minimere eller forværre dine smerter og dermed din livskvalitet.
MEN!
Spørgsmålet er om det virkelig kan være rigtigt, at den eneste mulighed man har er, at lære at leve med sine smerter? Og er det overhovedet en valgmulighed? Det giver jo næsten sig selv, at man må lære at håndtere og leve med de omstændigheder man nu engang befinder sig i. Det er også interessant at overveje hvorfor de fleste accepterer, at kroniske smerter er for evigt. Ville du acceptere diagnosen kronisk lykke, glæde eller “awesomeness”? Hvorfor er det, at vi helt ukritisk den accepterer ene yderlighed, men den anden er for utrolig til at være sand? Giver det mening for dig at livet enten er dårligt eller godt eller fungerer det mere som et kontinuum, hvor vi ligger forskellige steder gennem livet?
Formentlig ikke, fordi vi alle intuitivt godt ved, at vi alle forandrer os gennem livet og praktisk talt ingenting varer for evigt. Livet er en proces! Det er faktisk slet ikke muligt ikke at forandre sig med tiden. Som menneske er vi utroligt gode til at tilpasse os og vi bliver formet af de ting vi gør, oplever og de omstændigheder vi lever under. Man kalder vores evne til at ændre os for “bioplasticitet”, hvilket betyder at vores krop, tanker og perspektiv på verdenen er foranderligt og løbende ændrer sig . Pointen er, at længerevarende smerter kan anskues som en biologisk og psykologisk tilpasning, hvor vores hjerne, krop og person har tilpasset sig til livet, som vi hver især forstår det. På den baggrund har vi ubevidst vurderet, at der er et øget behov for beskyttelse, hvorefter vi tilpasser os så vi bliver ekstra gode til at identificere potentiel fare. En af de forandringer der sker i vores krop er at vores beskyttelsessystem eller alarmsystem bliver ekstra følsomt, således, at stimulus der førhen var helt ufarlige nu pludseligt er en potentiel trussel og derfor kan resulteret i at du oplever smerter. Den gode nyhed, som de færreste desværre kender til, er at din hjerne, krop og person kan tilpasse sig til at blive mindre beskyttende igen. Dette betyder at du igen kan opleve færre eller ingen smerter, ved den stimulus der før fremkaldte en smerteoplevelser – det er da smart! Det faktum at du er bioplastisk, er det altså en mulighed for dig for at normalisere behovet for beskyttelse således, at du kan komme tilbage til at leve et normalt liv. Det er derfor vi hos Smertevidenskab ikke stiller spørgsmål ved hvorvidt du kan blive smertefri, men nærmere hvordan du kan blive det. Det er vigtigt her at understrege, at det ikke nødvendigvis er let at blive smertefri, men at det er en mulighed, qua den viden der nu er på området.
3. Har din behandler har fortalt dig, at uden behandling vil din tilstand forværres?
Der er mange som troligt fortsætter med deres behandling på trods af en manglende effekt, fordi de er blevet overbevist om af deres behandler, at deres tilstand er uforanderlig og dermed for evigt eksisterende (kronisk). Deres tilstand vil forværres, hvis de ikke modtager behandlingen. Det er rigtigt, at der er nogle tilstande som på nuværende tidspunkt ser ud til kun at gå éen vej og hvor behandling kan anses for at være vedligeholdende eller sænke hastigheden, hvormed ens tilstand forværres (det er ikke de tilstande denne artikel henvender sig til). Men i forhold til behandling af smerter, uden en specifik sygdom eller tilstand, kan dine smerter altid ændre sig til det bedre på grund af din evne til at tilpasse dig (bioplasticitet). Derfor er der stor risiko for, at den behandling du modtager er ineffektiv og virkningsløs, da du hverken får det bedre eller dårligere. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at du forsøger at undersøge mulighederne for at få en anden behandling der både hjælper dig med at håndtere dine smerter og forbedrer dem samt dit funktionsniveau. Kun på den måde kan du med tiden blive både smertefri og få livet tilbage (vi er klar over, at det kan være svært at finde sådan en behandler).
4. Kan din behandler identificere ”fejlen” på trods af, at du har længerevarende uspecifikke smerter?
Har du længerevarende smerter og fået udelukket alvorlige sygdomme og tilstande vil du typisk få diagnosen uspecifikke eller non-specifikke smerter i kropsdel X. Det betyder konkret, at man ikke kan finde en primær fysisk årsag til dine smerter og at dine smerter ikke er farlige i sin natur. Men dette betyder ikke at de ikke kan påvirke livet så meget at det er altødelæggende.
Hvis din behandler laver en udredning af dig og dine smerter og finder en eller flere ”fejl” i din krop, som udstikkes som værende årsagen til dine smerter og som behandleren kan ”fixe” bør du være skeptisk. Det er selvfølgelig muligt, at der ved tidligere udredning er blevet misset noget eller der efterfølgende er opstået sygdom, men dette er højest usandsynligt. De fleste sundhedsprofessionelle er trænet efter apparatsfejltankegangen, hvor vi lærer at finde fejl i kroppen som årsagen til smerterne. Selvom det er hensigtsmæssigt ved nyopståede smerter, at udelukke skader og alvorlige sygdomme, er tankegangen forældet og erstattet af den biopsykosociale model. Den biopsykosociale model tager udgangspunkt i personen og ikke kropsdelen i behandlingen, men tager ligesom apparatsfejltankegangen også højde for skader og alvorlige tilstande i kroppen. Apparatfejlsmodellen er forbundet med en øget risiko for at udvikle længerevarende smertetilstande og kan derfor utilsigtet gøre skade på den som modtager behandling.
Hvis man kun er trænet i at finde fejl i kroppen, bliver det også det man finder og behandler – det giver sig selv, men! Der er flere problemstillinger ved apparatsfejltankegangen. For det første er mange af de fejl man kan identificere slet ikke fejl, men derimod almindeligt forekommende vævsforandringer, strukturelle forskelle eller tilstande hos alle mennesker – også dem uden smerter. For det andet er de tests vi ofte bruger ikke troværdige, hvilket betyder, at vi ikke nødvendigvis tester det vi tror vi tester og det er derfor tilfældigt hvorvidt vi finder ”noget” fra gang til gang eller fra tester til tester. Derfor kan vi heller ikke med sikkerhed identificere hvornår ”fejlen” er der og hvornår den ikke er. Så derfor er ”fejlen” som oftest ikke videnskabeligt underbygget og har altså ikke nogen sammenhæng med dine smerter. For det tredje er mange tilstande slet ikke mulige at ændre, med mindre man anvender kirurgi.
Det betyder i teorien at de behandlere der ikke gør brug af kirurgi, principielt ikke kan hjælpe dig, da det ikke er fysiologisk muligt for dem, at ændre på den ”fejl/tilstand” som de har forklaret er årsagen til dine smerter (eksempelvis slidgigt/diskusforandringer/scoliose). Kirurgerne kan ændre mange af disse denne tilstande, men dette fjerner ikke nødvendigvis smerterne. I studier hvor man sammenligner kirurgi med ”snydekirurgi”, hvor patienterne tror at de er blevet opereret, er udfaldet det samme mhp smerterne. Derfor kan man ikke sige, at det i disse studier er ændringen af strukturerne, der er baggrunden for den mindre smerteintensitet, men der må være andre faktorer der spiller ind. Det er blandt andet her den biopsykosociale smertemodel er meget brugbar til at forklare smerterne. Der findes i dag ingen studier, hvor kirurgi er bedre end ”snydekirurgi”, ligesom kirurgi ikke er bedre end ”konservativ” behandling set over tid (Konservativ behandling betyder oftest træning, fysioterapi, kiropraktik – noget hvor man ikke gør brug af invasiv behandling). Til gengæld er der mange risici ved operation, som ikke ses ved konservativ behandling.
Grunden til apparatsfejltankegangen kan have en nocebo effekt (utilsigtet negativ effekt fra den behandling der gives) er fordi behandlingen kan give flere problemer og bekymringer end man startede ud med og kan give indtryk af, at man er svag og skrøbelig og derfor har behov for mere beskyttelse end andre mennesker måske har.
5. Giver din behandler dig et indtryk af, at du er i stykker, skrøbelig og ikke tilpasningsdygtig?
Dette punkt er en forlængelse af nogle af de tidligere punkter, men fortjener sit eget punkt da det kan have afgørende betydning for hvorvidt du opnår succes med din behandling eller ej. Giver den information du modtager fra din behandler dig håb for fremtiden og troen på, at du kan få det bedre og måske endda bliver smertefri eller uafhængig af behandling? Hvis ikke, så overvej om du måske utilsigtet bliver ”talt i stykker”, hvilket i høj grad kan være en barriere for, at du får det bedre. Lad os foretage os et lille tankeeksperiment hvor vi antager, at du rent faktisk er skrøbelig. Lad os samtidig antage, at du er bioplastisk og din krop har evnen til at ændre sig. Hvordan vil du gøre dig selv robust? Ved at beskytte dig selv 24/7 og kun lave milde former for træning uden progression? Ville det gøre dig stærkere? Nej vel. Den strategi giver ikke mening, da du og din krop kun bliver bedre til det du øver.
Ved udelukkende at holde dig inde midt i din komfortzone, bliver din komfortzone mindre og mindre og ved at beskytte dig selv hver dag bliver du paradoksalt nok bedre til at beskytte dig selv. Det betyder i praksis, at du skaber en selvopfyldende profeti, fordi en strategi der udelukkende fokusere på at beskytte dig vil afholde dig fra at skabe en robust version af dig selv. Det er ikke nødvendigvis nemt eller lige til at udarbejde en strategi, hvor man mindsker behovet for beskyttelse og øger ens robusthed, men et godt startsted hvis du er fanget i en beskyttelsesstrategi er at lære mere om smerter og kroppen. Med en opdateret forståelse og perspektiv kan du, enten selv eller sammen med din behandler, udarbejde en ny strategi som over tid leder dig mod en version af dig, hvor du er robust og har frihed til at leve livet som du ønsker det.
Knogleskørhed (osteoporose) er et interessant eksempel på hvordan ny viden har ændret vores måde, at behandle tilstanden på. Førhen skulle man passe meget på og tage kosttilskud og kun lave rejse-sætte-sig og gå ture og man måtte ikke bøje sig forover og rotere i rygraden. I dag har man fundet ud af, at det er godt at lave tung styrketræning, fordi knoglerne er nødt til at tilpasse sig de øgede krav og derfor bliver mere robuste (øget knogledensitet). Derudover øger det også evnen til at producere kraft som mindsker faldrisikoen, som reelt er den primære grund til at ældre brækker deres knogler, hvorfor kosttilskud alene ikke rigtig har nogen effekt, da knoglerne stadig brækker hvis man falder.
Vær opmærksom på, at din behandler ikke begrænser dig og dine muligheder for at få det bedre. Det er aldrig din behandlers job er at gøre dig bange eller demotivere dig.
6. Modtager du udelukkende passiv behandling af dine smerter?
Der er 168 timer på en uge. Giver det mening for dig, at det eneste der afgør hvordan du har det, hvordan du trives og om du har smerter eller ej er mellem 5 min til 1 times passiv behandling på din krop per uge? Hvad tænker du egentlig, at den behandling ”gør” ved din krop, som skulle gøre at du ikke har smerter? Husk, at kun kirurgi og træning over tid kan ændre dit væv. Det betyder selvfølgelig ikke, at anden behandling ikke kan hjælpe dig eller ikke har nogen effekt på dine smerter – for det kan praktisk talt alle former for behandlinger have! Men ikke nødvendigvis af de grunde som du eller din behandler måske tror.
Det skal selvfølgelig ikke hedde sig at passiv behandling ikke kan være en del af din behandlingsstrategi, men det er vigtigt du er en aktiv medspiller, da de valg du træffer gennem ugens resterende 167 timer – 167 timer 55 min har stor betydning for hvordan du har det.
Er du selv deltagende øger det også din locus of control som kan være en rigtig god ting, da du så kan føle, at du selv har indflydelse på dine smerter og din trivsel. Hvis du udelukkende modtager passiv behandling eller behandling hvor der bliver ”gjort” noget ved dig, er det også ude af dine hænder om du får det bedre. Ansvaret er overleveret eller påtaget af en anden person der nu skal sikre, at du opnår dine mål. Og det kan simpelthen ikke lade sig gøre! Du er ikke en bil og din behandler er ikke en mekaniker. Husk på, at vi taler om længerevarende uspecifikke smerter. Ved udelukkende at modtage passiv behandling øger du formentlig også risikoen for, at føle dig magtesløs overfor dine smerter og den følelse ved vi fjerner motivationen til at kæmpe for at opnå en normal hverdag og endnu værre; gøre dig afhængig af din behandler/behandling. Det er altså en selvforstærkende negativ spiral som både kan forværre dine smerter og gøre dig uselvstændig.
7. Tager du opioider? (Dolol, Tramadol, Tradolan, Oxycontin etc. syntetisk morfika)
Stop med det! Der er absolut ingen evidens for disse præparater mod længerevarende smerter og den evidens der er konstaterer, at der er bivirkninger så som nedsat sexlyst, øget faldrisiko, flere smerter (jep flere smerter ved at tage medicinen), leve som en zombie, hovedpine, maveproblemer og mange mange flere bivirkninger – Og så kan du selvfølgelig risikere at dø af medicinen, hvilket nogle mennesker vil mene er en forholdsvis alvorlig bivirkning (om end dette er utrolig effektivt til at behandle smerter – der er endnu ingen døde der har klaget over smerter).
Derfor: Tal med din læge om udtrapning. Det er forskellige måder at trappe ud på og alt efter hastigheden og individuelle faktorer kan der opstå abstinenser under udtrapningen og du kan risikere, at opleve flere smerter i disse perioder. Dette er IKKE tegn på at medicinen virker, men en af grundene til at så mange forbliver på denne medicin, som de aldrig burde være blevet tilbudt. Faktisk viser studier, at nedsættelse af ens dosis enten medfører færre smerter eller de samme smerter som du havde med en højere dosis.
Afsluttende bemærkninger
Vi håber at ovenstående punkter kan være dig en hjælp til at få den behandling netop du har behov for. Vi vil afslutningsvis gerne understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget mirakelmiddel eller mirakel behandlingsform som har vist sig at kunne hjælpe alle trygt og sikkert tilbage til en normal hverdag. Derfor er det også en stor udfordring at skulle finde en behandler der kan tilbyde dig en effektiv behandling og som samtidig sikrer dig at komme i mål. Ligemeget hvem du finder, vil der formentlig være både op og nedture og sandsynligvis strategi-ændringer, men når I ser tilbage måske en uge, måske nogle måneder, så er det vigtigt at der er en udvikling i din tilstand. Det kan være du har færre smerter, det kan være du sover bedre, det kan være at du kan være mere aktiv eller er mere glad. Pointen her er, at vi ikke kan styre smerter og det at smerterne stadig er til stede ikke nødvendigvis er ensbetydende med at den behandling du modtager ikke har gavnet dig. Men der skal altså være en form for progression.
Vi anbefaler, at du lærer mere omkring smerte både som klient og som behandler, da at forstå det fænomen man forsøger at behandle må give det bedste udgangspunkt for at kunne behandle det mest effektivt. Derudover er det faktisk videnskabeligt bevist i rigtig mange studier, at en bedre forståelse af smerter har en positiv effekt på smerterne og ens funktionsniveau – forståelse af smerter er altså en behandling i sig selv.
Hvis du ønsker et samarbejde med en behandler der har specialiseret sig i forståelse og behandlingen af længerevarende (kroniske) smerter kan du finde din behandler her
Ønsker du at ændre din praksis, således du indarbejder en dybere forståelse af smerter i din behandling og får evnen til at formidle denne viden til dine klienter kan du finde vores næste kursus her
