Fra triatlet til angst for bevægelse og smerter og min vej tilbage på sadlen

Jeg tabte 5 fadøl, men jeg fik mit liv tilbage.

Jeg hedder Line, er 28 år gammel, jeg dyrker triatlon og jeg har lige kørt cykeltest. 1,5 time inklusiv 20 min ALL OUT I pedalerne. Ingen smerter eller mistro. Ingen tårer, katastrofetanker eller nogen følelse af magtesløshed. Blot en følelse af tillid til min egen styrke og en krop på vej i den rigtige retning. I overmorgen skal jeg løbe mit første race i år, og jeg kan slet ikke vente!

Fordi for bare 1,5 måned siden turde jeg ikke bevæge mig overhovedet. Jeg blev skadet efter en træningslejr tilbage i april måned 2019. Jeg kom hjem med lidt bøvl med knæet og hvad jeg troede skulle være lidt obligatorisk overbelastning ovenpå et intenst træningsload, udviklede sig til de mest invaliderende og mest genstridige smerter, jeg har oplevet i hele mit liv.

Følelsen af knive i knæ, hofte og ankel holdt mig pludselig fra at kunne bevæge mig. Overhovedet. Jeg kunne ikke gå en tur. Jeg kunne ikke cykle på min city-bike. Jeg kunne ikke komme ned ad trappen eller sætte ordentligt af til svømning. Så jeg stoppede med det hele i omkring 7 måneder. ALT for lang tid.

Ingen af de behandlinger, som før har haft effekt virkede. 3 blokader med binyrebarkhormon. Shockwave. Laser. Bindevævsmassage. Sportsmassage. Akupunktur. Utallige led-frigørende manipulationer og endnu flere isposer, Ipren-kure og øvelser for svag core og sovende baller.

Intet hjalp på den lange bane og det blev et levende mareridt. Ingen vidste hvorfor jeg havde de voldsomme smerter og ingen scanninger viste noget. Men smerterne fortsatte. Og fortsatte. Og fortsatte. Og de var der konstant. Hvor sad den dims der skulle fjernes for at fikse mig??!!! Det var det eneste jeg kunne tænke på. Og så startede den negative spiral for alvor.

Måned for måned gravede jeg mig ned i et dybere og dybere hul af ked-af-det-hed, frustration, katastrofetanker og modløshed. Jeg forsøgte at give helt slip på sport og håbet om at komme til at bevæge mig frit igen. Depressionen rasede og jeg var ikke tilstede andre steder, end nede i mit venstre ben. Jeg mærkede benet hele tiden. Det larmede og ringede mig op, lige meget hvad jeg foretog mig. Jeg gad ikke noget. Turde ikke noget. Kunne ikke noget. Jeg var ikke andet end en stor omvandrende skade, og det var skidt for mig at bevæge mig – det var i hvert fald min overbevisning.

Indtil vendepunktet kom. En lørdag i november snakkede jeg med Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab, og på mindre end 45 minutter fik han ændret mit syn på smerter fundamentalt. Og vigtigere, han fik ændret min tilgang til at blive smertefri. Jeg ændrede mit fokus fra at lede efter ”dimsen”, efter fejlen og skaden, til i stedet at fokusere på at udvide den komfortzone, som jeg igennem 7 måneder havde indskrænket alvorligt.

Jeg lavede jo ikke noget overhovedet, så selvfølgelig gjorde det ondt, når jeg endelig forsøgte. Jeg blev i løbet af samtalen overbevist om at jeg var faktisk var stærk nok. Lige så stærk som jeg altid har været, men at tilliden til kroppen skulle opbygges igen. At kroppen og mit alarmsystem var blevet overfølsom.

Samtalen med Simon og den viden og de eksempler han gav mig gjorde mig tryg, fordi han fik mine smerter og frustrationer og mislykkede rehabiliteringsforsøg til at give mening. Han gav mig nogle fif til hvordan jeg kunne håndtere mine smerter, og det gjorde mig i stand til at konfrontere dem uden at være bange. Jeg måtte godt træne selvom det gjorde ondt, faktisk selvom det gjorde rigtig ondt – det var min beslutning.

Han gav mig to spørgsmål, som jeg kunne bruge til at guide mig, når jeg startede min rehabilitering: 1. Gør jeg skade på mig selv når jeg laver ”x” funktion? Og 2) Kommer jeg til at betale prisen senere? De spørgsmål lavede han så om igen til: Er du okay nu og er du okay senere? Med det henblik at jeg øvede mig i et mere positivt mindset. Det gav mig en følelse af tryghed og kontrol og fjernede frygten for mine smerter. Det handlede altså Ikke så meget om ”gør det ondt eller gør det ikke ondt”. Det var mere ”Er du tryg ved, at det gør ondt, når det gør ondt?”

Simon gav mig mod til fra den ene dag til den anden at genoptage min træning. Han forsikrede mig om, at min smerteoverbevisning- og oplevelse ville blive fundamentalt ændret de næste 3 uger – og det væddede vi 5 fadøl på. Jeg startede med at løbe 3 km allerede næste dag. Smerterne var der hele vejen og på den sidste km var de rigtig ubehagelige. Men fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne skade mig selv ved at løbe en tur og pludselig var blevet bevidst om at min krop lige skulle lære det hele igen, gav jeg plads til smerterne og frygtede dem ikke. Det var fint de var der. Også bagefter. Og faktisk også dagen efter. Jeg var ikke bange. Jeg vidste, at min krop nok skulle tilpasse sig igen. Pludselig mærkede jeg ikke efter hele tiden og pludselig blæste smerterne ikke den tornado af katastrofetanker ind over mig, som det tidligere var tilfældet. Og sådan startede den gode spiral – til trods for og på grund af, at jeg konstant udfordrede smerterne, slap de lige så stille sit tag i mig. Og jeg tabte 5 fadøl.

Jeg lænede mig op ad Simon gennem hele processen – efter næsten hver træningstur sendte jeg ham sms-beskeder med mine oplevelser og når smerterne var voldsomme og jeg kom i tvivl og blev utryg, fik han hurtigt manet det til jorden. Og min tryghed blev ikke mindre, da jeg deltog i Smertevidenskab.dk’s og Maxer.dk’s workshop om smerter og blev præsenteret for en helt ny og nuanceret smerteforståelse – forankret i forskning.

På bare 1,5 måned er jeg kommet dertil, hvor jeg kan eksekvere en normal træningsplan igen. Jeg cykler, løber, svømmer og styrketræner. Jeg har fuld bevægefrihed og der er ikke længere bevægelser jeg undgår. Jeg føler, at jeg har fået min frihed tilbage. Husker da jeg havde løbet 6 km og ikke kunne sove om aftenen af ren lykke og lettelse: ”Det er overstået.. mareridtet fik en ende”.

No miracles

Min historie kunne lyde som et lille mirakel, men det sande mirakel er, at jeg blev bevidst om det faktum, at smerte langt fra altid er en 1:1 sammenhæng med skade. Smerte uden skade gør også ondt, men skal håndteres anderledes. Som mennesker tilpasser vi os det, som vi gang på gang udsætter os selv for. Over tid kan vi hele os selv og vi kan genopbygge os selv. Præcis den overbevisning gav mig modet til for alvor at tage kampen op med de lede smerter, og endnu bedre; den gør mig 100 % sikker på og okay med, at smerter (også i voldsom grad) vil lægge vejen forbi mig igen.

Hvis du lige nu går rundt med ”usynlige” smerter, og har svært ved at se dig ud af det, så er her nogle værktøjer (udelukkende baseret på personlig erfaring), som måske kan hjælpe dig videre i processen:

Prøv at lad smerterne passe sig selv. Bare lad dem være, uden at vurdere dem, dømme dem og analysere på dem.
Der ER en vej ud af livet med smerter. Vær åben overfor andre og flere forklaringer på din smerte, end en overset skade.
Vær ikke bange for at udfordre smerterne. Spørg hele tiden dig selv om de kommer fordi du skader dig selv, eller fordi du udbygger din komfortzone. Og sørg for at være tryg ved det!
Snak beroligende til din krop. Det virker mærkeligt, men det virker. Får du ondt, så forklar den at det er væk igen i morgen, at det er fint fordi den er følsom og at der ikke er noget galt. At du har hørt den, men at den ikke behøver alarmere.
Fejr ALLE de små sejre! Så bliver troen større og større og smerterne falder i baggrunden.
Tag udgangspunkt i hvor du er NU og sammenlign ikke dine rehabiliteringsfremskridt med hvad du kunne en gang.
Sammenlign dig ikke med andre med samme skade/smerteproblematik. Vi ER forskellige og nogle skal bruge mere tid end andre på at opbygge tilliden.
En helingsproces er aldrig lineær! Forvent og forbered dig på flair-ups og hvordan du vil tackle dem. Smerterne vil formentlig stige i intensitet på et tidspunkt, når du begynder at udfordre dem.
Glem din plan om, hvad du skal kunne hvornår – det kan komme i sin helt egen rækkefølge. Jeg kunne cykle og løbe, før jeg kunne gå og sidde uden smerter. Det var helt omvendt af min plan og overbevisning.

Jeg håber min historie kan være en inspiration eller hjælp på din vej ud af smerter. Tak fordi du læste med /Line

Har du smerter som du ikke kan komme af med og som forhindrer dig i at leve dit liv som du ønsker det kan du tage kontakt til vores behandlerteam hos Smertevidenskab og få en uforpligtende samtale og høre om vi kan hjælpe dig med at blive smertefri