Smertevidenskab

Podcast om kroniske smerter og sport

Anbefalede episoder til sportsudøvere med langvarige smerter

Patiencases om sportsudøveres vej ud af kroniske smerter

Patient og behandlercase: Fysioterapeuter kan også få kroniske smerter. Smerteforståelse er for alle.

Nøgleord: ankelsmerter, knæsmerter, balancen imellem at presse sig selv og lytte til kroppen, uafhængighed af behandlere, fixerkulturen

Episode 67: Fysioterapeut og elitehåndboldspillers vej ud af kroniske ankelsmerter

I denne episode af Smerteuniverset møder vi Rolf, en elitehåndboldspiller og fysioterapeut, der deler sin inspirerende rejse ud af kroniske ankelsmerter. Rolf fortæller, hvordan disse smerter påvirkede hans liv som sportsudøver og behandler, og hvordan han arbejdede på at forstå smerter for at hjælpe både sig selv, håndboldspillere fra sin klub og sine patienter.

Vi taler om:

  • Rolfs oplevelser med kroniske ankelsmerter, og hvordan de påvirkede hans håndboldkarriere

  • Den transformation, han har gennemgået i sin opfattelse og håndtering af smerter.

  • De etiske dilemmaer, han møder i sin praksis: ønsket om at skabe uafhængighed hos sine patienter kontra arbejdsgivernes forventninger om gentagne besøg.

  • Hvordan Rolf hjælper andre sportsudøvere i sin klub med at håndtere deres smerter og stræbe efter uafhængighed.

Nøglebudskaber:

  • At forstå smerter er essentielt for både at håndtere dem selv som atlet og for at være en effektiv behandler.

  • Der er en balance mellem at lytte til kroppens signaler og at udfordre sig selv.

  • Uafhængighed i behandlingen er vigtig for at hjælpe patienter med at opnå bedre livskvalitet – noget, der kræver mod og nye perspektiver på behandling.

Lyt med for at høre Rolfs utrolige historie og få indsigt i, hvordan vi som behandlere og sportsudøvere kan navigere i smerternes komplekse verden.

Patientcase: Lægsmerter der ikke gav mening ledte til desperation og hyperårvågenhed

Nøgleord: lægsmerter, fodbold, hyperårvågenhed, smerter er hverken fysiske eller psykiske, ændring i mindset,

Episode 64: “Kroniske lægsmerter tackler fodboldspiller Martin Spellmann”

I denne episode af Smerteuniverset møder vi Martin Spellmann, en professionel fodboldspiller med tusindvis af spilleminutter i Superligaen og en karriere i udlandet. For Martin har fodbold altid været en livsstil og en passion, men i 2018 ændrede alt sig.

En tilsyneladende harmløs fibersprængning i læggen blev begyndelsen på en lang og udfordrende rejse med uforklarlige, kroniske smerter, der truede med at sætte en stopper for hans karriere. I episoden deler Martin åbent sin personlige kamp for at finde en løsning på smerterne, som ingen behandlinger eller genoptræning kunne afhjælpe.

Vi dykker ned i Martins historie fra de første symptomer, gennem de mange forskellige behandlinger og scanninger, til frustrationerne over at stå over for smerter, der konstant flytter sig og nægter at blive forstået eller behandlet.

I denne episode vil du høre om:

  • Hvordan Martins smerter startede, og hvordan de udviklede sig over tid.

  • De forskellige behandlingsmetoder, han har prøvet – og hvorfor de ikke virkede.

  • De fysiske og mentale udfordringer ved at være professionel atlet med kroniske smerter.

  • Martins kamp for at finde en løsning og opnå smertefrihed.

  • Hvordan han navigerede gennem en uforudsigelig situation, der ændrede hans liv for altid.

Lyt med, når vi udforsker en personlig rejse fyldt med op- og nedture, modgang og håb, og hvordan man kan finde en vej frem, selv når det virker umuligt.

Patientcase: Invalidering og katastrofetanker grundet smerter, ledte til depression og social isolation

Nøgleord: Knæsmerter, depression, volleyball, operation, kronisk smertesyndrom, smerter ved berøring,

I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel, som er 25 år og til dagligt studerer fysioterapi og spiller volleyball med fokus på at komme tilbage på eliteplan igen. Men det har ikke altid været sådan.

Da Aksel blev ramt af knæsmerter under en volleyballtræning, spillede han på eliteplan og havde store drømme om landshold og mesterskaber. Da Aksel ikke fik det bedre af at holde pause fra volleyball og styrketræne sit knæ, blev han tilbudt en operation, som han takkede ja til. Under operationen fik han fjernet arvæv, som man mente var årsagen til hans smerter. Men smerterne varede ved og han fik af vide at det var fordi knæet skulle have tid til at hele igen og han derfor også skulle genoptræning.

Men på trods af at Aksel efterfølgende gjorde alt hvad hans behandlere fortalte ham han skulle, og at han rent faktisk blev stærkere i musklerne omkring knæet, blev smerterne blot værre og begrænsede hans liv endnu mere. Aksel var så langt ude, at han, i forbindelse med en ny scanning af sit knæ, sagde til sin læge, at hvis de fandt noget, de ikke kunne gøre noget ved, ville han gerne have, at de amputerede ham, så han i det mindste kunne fjerne det, der gav ham smerter, og vende tilbage til et liv igen. Heldigvis kom det aldrig så langt, og efter anbefaling fra Aksels familie valgte han at starte i et forløb hos Smertevidenskab.

Hos Smertevidenskab fik han en ny forståelse af sine smerter, som var startskuddet til, at Aksel kunne tilrettelægge sit behandlingsforløb til sin situation og gradvist vende tilbage til den dagligdag, han drømte om igen. Aksel havde længe set sine smerter som værende grundet en skade, men efter en ny forståelse kom han frem til, at smerterne var grundet et overfølsomt alarmsystem, en viden som ændrede tilgangen til sine behandlingsstrategier.

God fornøjelse!

Patientcases: Smerter i sportens verden er også multifaktorielle

Nøgleord: Knæsmerter, professionel cykling, overbelastning, elitesport, plica, skade er ikke altid årsagen til smerter, tab af identitet og tilhørsforhold,

I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel og Rasmus, der kæmpede med kroniske knæsmerter samtidig med de cyklede på eliteplan. Smerterne blev en så stor gene, at de begrænsede deres træning og konkurrence i cykelsporten, og deres historier afspejler den udfordring, det er at leve med smerter, der truer ens passion og karriere.

Begge drenge modtog traditionelle forklaringer på deres smerter, såsom fysiske skader eller svagheder i kroppen, hvilket førte til fokuseret træning på disse områder. Desværre oplevede de ingen varig bedring af den behandlingsstrategi. For Aksel og Rasmus blev den traditionelle tilgang til smertebehandling en barriere i deres bedring. At blive fortalt at “passe på” deres knæ øgede deres bekymring og fokus på smerten, hvilket forværrede deres tilstand og skabte følelsen af magtesløshed.

Det var først gennem Smertevidenskabs forløb, at de indså, at mekanismen bag deres smerter ikke var en fysisk skade, men i stedet overfølsomhed i deres krops alarmsystem. Den nye forståelse for smerter Aksel og Rasmus fik under forløb hos Smertevidenskab, lærte de at forstå de fysiske, psykologiske og sociale faktorer der var med til at fastholde dem i smerter. Den nye viden gav dem redskaber til bedre at forstå og håndtere deres smerter hensigtsmæssigt, og var afgørende for at de fandt vejen ud af smerter.

I elitesporten er skader ofte den primære årsag til smerter, hvilket fører til en fokuseret behandling af de fysiske årsager til smerterne. Men når smerterne er bliver langvarige og ikke skyldes en specifik skade, kan de traditionelle metoder være utilstrækkelige, da de primært sigter mod at løse fysiske problemer. Dette overser de andre faktorer, der kan fastholde smerten og kan føre til en følelse af magtesløshed hos atleten. Aksel og Rasmus historie illustrerer vigtigheden af at se smerter i en helhedsorienteret og holistisk kontekst selv i et miljø med elitesport.

God fornøjelse!

Patientcase: Misinformation og usikkerhed bidrog til kroniske smerter i lysken

Nøgleord: Lyske og hoftesmerter, misinformation, isolation, genoptræning, katastrofetanker, sportsbrok, muskelsvaghed

Christoffer på 26 er vant til at være fysisk aktiv og løber meget i sin fritid.

En dag hvor han er ude på en løbetur, begynder han at mærke jagende smerter i lysken. Smerterne forsvinder da han kommer hjem, men ved næste løbetur er de der igen. Efter blot få uger er smerterne taget til, og de er nu også til stede i hvile.

De nyopståede smerter gør Christoffer bekymret, og han begynder at lede efter en årsag til hvorfor de måtte være opstået. Både på internettet og ved forskellige sundhedsprofessionelle, møder Christoffer diagnoser på lyskeskader, som sportsbrok og slidgigt, der forstærker hans oplevelse af at være skrøbelig.

Smerterne ender med at påvirke hans humør i en sådan grad, at han ikke længere har lyst til at deltage i sociale aktiviteter. Det bliver en personlig besættelse at opnå smertefrihed, og den daglige genoptræning er efterhånden det eneste meningsgivende i Christoffers hverdag.

Dagene fortsættes med intensiv genoptræning, samt febrilsk søgning efter råd og vejledning, indtil Christoffer støder på Smerteuniverset, hvor han introduceres for en moderne smerteforståelse. Denne nye viden og forståelse baner vejen for, at Christoffer kan begynde at udfordre sine nuværende handlemønstre, hvorefter han vælger at indgå i et behandlingssamarbejde med Mikkel Vind fra Smertevidenskab.

Hør hvordan kom tilbage til at løbe igen og nu har sat ny personlig rekord.

Patientcase: Smerter hører med til sportens verden, men kan også sætte karrieren på spil

Nøgleord: kroniske knæsmerter, klassisk smertebehandling, fedtpude i klemme, operation, smerteforværring, nyt smerteperspektiv

I episode 22 interviewer Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk Oscar Bluhm. Oscar er et ungt talent indenfor cykelsporten, hvis karriere i en periode blev sat på hold på grund af kroniske smerter.

Forestil dig, at du elsker en sportsgren så meget, at du dyrker den intenst hver dag og har ambitioner om at blive en af de bedste i verdenen. Forestil dig så, at smerter forhindrer dig i at udføre din sport, og der ikke er udsigt til, at smerterne forsvinder, eller at behandlingen hjælper dig. Hvad ville det gøre ved dig? Hvordan ville det påvirke din identitet og dit perspektiv på fremtiden?

Dette var virkeligheden for Oscar, som fortæller om, hvordan smerterne påvirkede ham og hans liv. Han kommer ind på mange forskellige emner, og du kan eksempelvis høre om:

  • Identitetskrise 
  • Karrierestop
  • Smerteritualer  
  • Tanker og humør 
  • Skade må være årsagen til smerter
  • Traditionel – vs. moderne smertebehandling
  • Vejen ud af smerter – der er mere til smerter end skade
  • Hvordan behandling kan fastholde én i smerter

Mange får deres sportsaktiviteter eller drømme ødelagt af smerter, men behøver det at være sådan? Traditionel smertebehandling fokuserer udelukkende på kroppen og udelader de mange andre mekanismer, der kan ligge bag smerter. Hvis behandlingen er fokuseret på faktorer, der ikke er relevante for en persons smerter, betyder det, at effekten udebliver. Dette var tilfældet for Oscar. Det var først, da Oscar hørte episode 2 af Smerteuniverset med hans cykelrytter kollega Frederik Rodenberg Madsen, at han blev nysgerrig på og åben over for, at der kunne være andre mekanismer end skade bag hans knæsmerter. Oscar opsøgte derfor smertebehandler Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk, fordi Simon havde hjulpet Frederik. Han håbede derfor, at Simon også kunne hjælpe ham. Efter én behandling, nogle sms og telefoniske opfølgninger var Oscar Bluhm tilbage i sadlen på normal vis og kunne igen træde rundt på cyklen.

God fornøjelse

Patientcase: Kroniske smerter og sport – Når karrieren står på spil

Nøgleord: Knæsmerter, håndbold, håndboldliggaen, Buster Juul, bruskskade, bone bruise, operation, steadman operation, sport

Dagens episode er et unikt indblik i hvordan smerter håndteres i elitesporten.

Hør Aalborg Håndbolds fløjspiller, Buster Juul fortælle sin historie om hvordan et slag på knæet i en træningskamp udvikler sig til kroniske knæsmerter, og hvordan han kæmper med uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, det psykiske pres og bekymringer for om han vil kunne udnytte sit fulde potentiale og forfølge en udenlandskarriere.

Han får en stribe forskellige diagnoser bl. a. bone bruise og brusk skade samt utallige former for behandling, genoptræning og blodplasma-indsprøjtninger. Til sidst får han at vide, at sidste udvej er en bruskoperation, som trods fuldstændig systematisk genoptræning ingen effekt har på hans smerter og håndboldbanen synes frustrerende langt væk.

På anbefaling fra en holdkammerat tager han kontakt til Smertevidenskab, opstarter et forløb og får gennem et samarbejde med Simon Kirkegaard langt om længe hul på bylden. Han begynder at få fremgang og får tiltroen til sit knæ tilbage.

Idag er tilliden til knæet tilbage og Buster spiller igen uden begrænsninger i Primo Tours Håndboldligaen, i Champions League og drømmen om landshold og udenlandseventyr lever nu igen i  bedste velgående.

Patientcase: Uforklarlige knæsmerter ledte til mistillid til sundhedsfaglige

Nøgleord: overbelastning, plica, knæsmerter, operation, kroniske smerter, modstand mod nye perspektiver, genopbygge tilliden til knæet

I denne episode af Smerteuniverset taler Simon med Frederik om hvordan hans lovende karriere var ved at ende, før den overhovedet kom igang, da han blev gradvist mere og mere begrænset af knæsmerter.
Eftersom smerterne blev kaldt for en “overbelastningsskade grundet plica”, kom han ind i en negativ spiral med smerter efterfulgt af nedsat træningsmængde og aflastning hver gang han prøvede at træne.
Hans rehabilitering med Simon gav ham en øget forståelse af sine smerter og han fik gradvist sit funktionsniveau tilbage, kom tilbage på cyklen og er i dag på vej mod OL i Tokyo med banelandsholdet.

Dagens interview handler om:

  • Frederiks historie med smerter, frustrationer, forskellige behandlingsformer og gradvist dalende træning og funktionsniveau.
  • Hans møde med Smertevidenskab og Simon Kirkegaard og en øget forståelse af smerter.
  • Hvordan han fik kontrollen over sin egen rehabilitering undervejs og styrede selv sin proces.
  • Hans vej tilbage til cykelsporten og genoptagelsen af karrieren og vejen mod nye mål.
  • Hvad Frederik ønsker alle burde vide om smerter

Vi håber du vil nyde denne episode. Læs også denne artikel fra Fyens.dk om Frederiks ”mystiske skade”