Smertevidenskab

Podcast om kroniske bækken og hoftesmerter

Anbefalede episoder til personer med bækken og hoftesmerter

Patiencases om vejen ud af kroniske bækken og hoftesmerter

Hoftedysplasi: hele vejen rundt om personen, ikke kun den smertefulde hofte.

Nøgleord: hoftedysplasi, operation, forsimplet tankegang, bio-psyko-social forståelse, uspecifikke smertetilstand, skræmmeretorik, slidgigt, graviditet,

I denne episode af Smerteuniverset møder vi Louise, som har levet med hoftedysplasi og har haft en udfordrende rejse i sin kamp mod smerter. Efter at have fået anbefalet en operation, der skulle forbedre hendes tilstand, måtte hun dog sande, at indgrebet medførte alvorlige bivirkninger, som forværrede hendes smerter og satte hendes liv på pause i flere år.

Louise følte sig ladt alene af sundhedssystemet, der ikke informerede hende tilstrækkeligt om de potentielle risici og bivirkninger ved operationen. Samt en manglende opfølgning der resulterede i en følelse af ikke at få den hjælp, hun manglede, når hun havde mest brug for den. Heldigvis ændrede hendes situation sig, da hun mødte fysioterapeut Jesper som så hende som hele menneske og gav hende den støtte, hun havde brug for. 

Jesper er fysioterapeut med 15 års erfaring der har næsten lige så mange års erfaring og interesse for hoftedysplasi patienter. I den periode har han behandlet næsten 3500 hoftedysplasi patienter.

I denne episode vil du høre om:

  • Louises udfordringer med hoftedysplasi og de uventede konsekvenser af operationen.
  • Den kritiske tilgang, som værten Simon og Jesper opfordrer til, når det kommer til operationer for strukturelle forandringer, der ikke nødvendigvis er den eneste årsag til smerter.
  • Hvordan strukturelle ændringer ikke altid behøver at være forbundet med smerte, og hvorfor man skal være opmærksom på de risici, der følger med kirurgiske indgreb.
  • Jespers perspektiv på at betragte hele mennesket i behandlingen, og hvordan det kan ændre en patients tilgang til heling.

Lyt med, når Louise deler sin inspirerende rejse fra sine svære udfordringer og smerter til større livsglæde og evnen til at gøre mere i sit liv.

Læs vores artikel om hoftedysplasi lige er

Patientcase: Graviditetsrelaterede bækkensmerter - et bedre ordvalg end bækkenløsning?

Nøgleord: Bækkenløsning, træning, graviditet, tvivl, mistillid til kroppen, frygt, inaktivitet

Mirja oplevede bækkensmerter gennem 10 år, efter at have fået bækkenløsning under sin første graviditet. Selvom hun søgte hjælp ved en række forskellige fagprofessionelle, vedblev smerterne, med kun kortvarig lindring af hendes symptomer. På baggrund af den rådgivning hun modtog, blev Mirja inaktiv. 

Smerterne, og frygten for at forværre dem, forhindrede Mirja i at lege med sine børn og være fysisk aktiv, hvilket hun holdt meget af. Bægeret flød over da bækkensmerterne forværredes under Mirjas anden graviditet og hun mistede tilliden til at hendes krop kunne holde til at blive gravid igen.

Som årene gik begyndte Mirja at trodse de sundhedsprofessionelles opfordringer og hun begyndte til crossfit, men formåede ikke at komme smerterne til livs på egen hånd. Hun besluttede derfor at tage kontakt til Smertevidenskabs Simon Kirkegaard, som hun valgte at indgå et online behandlingssamarbejde med.

Gennem dette samarbejde fik Mirja indsigt i smerter og bækkenløsning, og genvandt modet til at udfordre sin krop og sine hidtige behandlingsstrategier. Efter blot to online-konsultationer opnåede Mirja smertefrihed, og kunne nu arbejde imod sit mål om at dødløfte 100kg.

Patientcase: Misinformation og usikkerhed bidrog til kroniske smerter i lysken

Nøgleord: Lyske og hoftesmerter, misinformation, isolation, genoptræning, katastrofetanker, sportsbrok, muskelsvaghed

Christoffer på 26 er vant til at være fysisk aktiv og løber meget i sin fritid.

En dag hvor han er ude på en løbetur, begynder han at mærke jagende smerter i lysken. Smerterne forsvinder da han kommer hjem, men ved næste løbetur er de der igen. Efter blot få uger er smerterne taget til, og de er nu også til stede i hvile.

De nyopståede smerter gør Christoffer bekymret, og han begynder at lede efter en årsag til hvorfor de måtte være opstået. Både på internettet og ved forskellige sundhedsprofessionelle, møder Christoffer diagnoser på lyskeskader, som sportsbrok og slidgigt, der forstærker hans oplevelse af at være skrøbelig.

Smerterne ender med at påvirke hans humør i en sådan grad, at han ikke længere har lyst til at deltage i sociale aktiviteter. Det bliver en personlig besættelse at opnå smertefrihed, og den daglige genoptræning er efterhånden det eneste meningsgivende i Christoffers hverdag.

Dagene fortsættes med intensiv genoptræning, samt febrilsk søgning efter råd og vejledning, indtil Christoffer støder på Smerteuniverset, hvor han introduceres for en moderne smerteforståelse. Denne nye viden og forståelse baner vejen for, at Christoffer kan begynde at udfordre sine nuværende handlemønstre, hvorefter han vælger at indgå i et behandlingssamarbejde med Mikkel Vind fra Smertevidenskab.

Hør hvordan kom tilbage til at løbe igen og nu har sat ny personlig rekord.

Patientcase: Faldulykke førte til kroniske smerter i bækken og haleben, men viden og tryghed satte Elisabeth fri.

Nøgleord: hofteimpingement, CAM, håndbold, MR-scanning,

Christian har i de sidste 3 år døjet med hoftesmerter, der konstant truede hans håndboldkarriere. Smerterne startede i baglåret, og mange forskellige diagnoser var i spil for at forklare Christians smerter. Der blev både talt om fibersprængning, overbelastning, hoftedysplasi og mere til. Christian fik lagt en blokade, som kun hjalp kortvarigt. En scanning af bækkenet ledte til beskeden om, at han havde ekstra knogletilvækst på lårbensknoglerne – også kaldet Cam eller hofte impingement. Man mener, at dette kan beskadige ledlæben og brusken i hoften, og derfor var årsagen til Christians smerter, og derfor blev han tilbudt en operation. Men denne operation havde kun 30 % succesrate for, at Christian kunne vende tilbage til håndbolden. Han havde fundet midlertidige løsninger, så han stadig kunne være aktiv i hans sport, men kæmpede med smerterne hele tiden. “Hvornår skal jeg stoppe håndbolden, trække mig tilbage, tage operationen og blive træner i stedet for?” Dette spørgsmål stillede Christian ofte sig selv, fordi han vidste, den eneste løsning på smerterne var en operation med dårlige odds for bedring. 

Hør, hvordan Christian er blevet smertefri og i dag giver den fuld gas med håndbold, padel tennis og alverdens andre aktiviteter. 

Hovedpunkter 

  • Har en ekstra knoglevækst en sammenhæng med smerter og om ledlæben går i stykker?
  • Hvordan drømmen om at fortsætte med sporten og det, Christian elsker, er blevet en realitet igen uden operation 
  • Hvad gør man, når man får at vide, at det eneste, du kan gøre for at fikse hoftesmerterne, er en operation med 30 % rate for succes. 
  • Operation vs snydeoperation imod hofteimpingement

God fornøjelse

Relevant forskning 

Scanning af rugby spillere, ballet dansere og medicin studerende uden smerter

Blankenstein T, et al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

Operation vs placebo operation for knoglefremspring i hoften. 

Ayeni OR, et al. Osteochondroplasty and Labral Repair for the Treatment of Young Adults With Femoroacetabular Impingement: A Randomized Controlled Trial. Am J Sports Med. 2021

Scanning hoften af en normal befolkning uden smerter

Frank JM, et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review. Arthroscopy. 2015

Patientcase: Smerter i hoften under en gåtur udviklede sig til kroniske hoftesmerter

Nøgleord: Ledlæbeskade, hoftesmerter, stresssygemelding,

Du har sikkert prøvet at opleve smerter, der kom ud af det blå, og som kort tid efter gik i sig selv uden, at du rigtig forstod hvorfor. Sådan startede Kristinas hoftesmerter i 2016, men i stedet for at gå i sig selv begyndte smerterne langsomt at blive værre uden, at hun forstod hvorfor. Tidligere havde fysisk aktivitet fyldt meget i hendes liv, men dette blev nu skiftet ud med undgåelse af bevægelser og belastning i et forsøg på at passe godt på krop og hofte. Endelig fik hun diagnosen ledlæbeskade, som kunne forklare, hvorfor hun havde ondt –  eller kunne den nu også det?

Kristina er selv fysioterapeut og læser kandidat i folkesundhed ved Aalborgs universitet. Hun forsøgte selv og sammen med sine kolleger at forstå, hvorfor hun havde ondt, og hvordan hun skulle komme af med sine hoftesmerter; desværre uden held. Hun søgte derfor lægehjælp, og hun fik gennem en scanning konstateret, at der var en ledlæbeskade på hendes hofte. Det var en labrumlæsion på 2 cm, og hun fik at vide, at den var årsagen til hendes smerter. Hun blev stillet overfor 3 valg: operation, tage smertestillende medicin dagligt eller ligge på sofaen og spise småkager hver dag. Ingen af de valg virkede umiddelbart særligt tiltrækkende, men det åbenlyse valg var operation. Dette var dog kun indtil, hun kom på et kursus hos Smertevidenskab omhandlende den nyeste viden om kroniske smerter. Kristina fik på baggrund af kurset og få samtaler med Smertevidenskab kæmpet sig igennem sine smerter og er i dag smertefri og dyrker igen crossfit, løber og er fysisk aktiv uden begrænsninger.

Hovedpunkter 

  • Hvad gør du, når du bliver stillet for 3 muligheder: operation, medicin eller sofaen?
  • Hvordan påvirker det én, når man ikke kan det, man gerne vil?
  • Hvad sker der, når du bruger undgåelse som strategi for at kontrollere dine smerter?
  • Sammenhængen mellem ledlæbeskade og kroniske hoftesmerter.
  • Hvad kan du gøre inden, du starter en aktivitet, når du har smerter?
  • Hvad sker der med oplevelsen af ens krop, når man ændrer sit mindset omkring kroppen?
  • Vi kan ikke skille krop og psyke ad
  • Smerter er en proces at komme ud af.
  • Hvilke spørgsmål kan man stille sig selv som sundhedsfaglig, inden man rådgiver sine patienter?

Vi håber, du vil nyde Kristinas historie og måske finde inspiration til selv at komme ud af smerter

God fornøjelse

Referencer til episoden

Register B, et al. Prevalence of abnormal hip findings in asymptomatic participants: a prospective, blinded study. Am J Sports Med. 2012

Blankenstein T, el al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

Patientcase: Faldulykke førte til kroniske smerter i bækken og haleben, men viden og tryghed satte Elisabeth fri.

Nøgleord: Haleben, operation, brækket halebenet, depression, diskusprolaps, slidgigt, frygt for smerter og bevægelse

I 2016 fik Elisabeth på 66 år stærke smerter i halebenet efter, at hun på en ferie i Thailand gled og landede på rumpen. Smerterne gik i sig selv, men i 2017 kom de tilbage i forstærket form. Ingen behandling så ud til at virke, og selvom hun fik opereret halebenet væk, tog smerterne til. De begyndte at invalidere Elisabeth i sådan en grad, at det var svært at være social, og hun måtte ligge ned det meste af dagen. Hendes læge gav hende endda en erklæring på, at hun gerne måtte ligge på bagsædet, når hun skulle transporteres i bil. Hun endte med at leve et næsten liggende liv i 2 år. Det var først efter, hendes søn opfordrede hende til at søge smertebehandling, som ikke udelukkende fokuserede på den smertefulde kropsdel, at hendes liv tog en drejning.

God fornøjelse